KvægInfo – Marts 2022

Som Arla skriver i seneste brev:

”Hvis du på et tidspunkt ikke længere har mulighed for at fodre med Non-GM foder, kan du få en dispensation, fra den dag du modtager GM foder på gården – dog tidligst fra 1. april. Dispensationen er midlertidig og er ikke en opsigelse af Non-GM bilaget. I perioden med dispensation vil du ikke modtage tillæg for Non-GM”.

Der er forskellige udmeldinger fra landets foderstoffer. Vi hører at der er usikkerheder indenfor levering af Non-GM foder, herunder især soja, fra forskellige foderstoffer.

Fra SAGRO Kvæg er det fælles standpunkt, at det ikke nytter noget at gå i panik og lave ”hovsa løsninger”. Slå koldt vand i blodet og tag en drøftelse med din kvægrådgiver, i samarbejde med din foderstof.

Hvis foderstoffabrikken ikke kan levere mere non-GM foder i den meget nære fremtid, så afsøg alternativerne – for de er derude. De fleste andre fodermidler kan endnu skaffes; korn-bærme, rapskage, rapsskrå, hestebønner, majsgluten 60 % osv. Rundt omkring har foderstofferne udmærkede blandinger, som kan fungere i mange foderplaner. Lige nu skal fokus være på at beholde Non-GM tillægget, da det bliver for dyrt at fravælge ordningen. Samtidig kan det være en fordel at skrue lidt ned for protein, hvis man fortsat tildeler mere end Seges' øvre anbefaling på 170 gram/kg ts og på den måde strække sine proteinlagre lidt længere.

Der skal laves vigtige regnestykker, som din kvægrådgiver står klar til at hjælpe med:

• Hvad koster det dig at fravælge Non-GM-tillægget på 11,2 øre/kg mælk? I en besætning med 200 malkende køer og en dagsydelse på 34 kg mælk vil du miste ca. 762 kr. per dag og dermed ca. 23.610 kr. per måned.
• Tabet i mælkeindtægt skal holdes op mod den daglige foderomkostning med GM fodermidler.

Vi er gået ind i forårsmånederne og det kan tydeligt mærkes. Temperaturen stiger og flere og flere af jer er at finde i markerne. Tiden nærmer sig til, at den nye afgræsningssæson så småt tager sin begyndelse. Det betyder, at I skal have taget stilling til hvordan jeres afgræsning skal foregå, hvis I ikke allerede har gjort det. Hvilke marker er egnede til afgræsning, og hvilke er ikke? Det er, og har været, meget brugt at have køerne i en storfold, praktisere stribeafgræsning eller skifte mellem enkelte store folde. Det er praktisk i forhold til logistikken, men der kan være risiko for, at græsset bliver bidt så langt ned, at det har svært ved at komme ordentligt i gang igen. Begrebet om holistisk afgræsning har lige så stille vundet mere indpas. Her er der tale om mange små folde, som køerne skifter mellem dagligt. Markerne bliver afgræsset intensivt og de får længere hviletid. Køerne kommer således ikke til at bide græsset i bund og dermed er er der grobund for at græsset vokser bedre efterfølgende i den hvileperiode, hvor køerne ikke afgræsser den enkelte fold. Ligegyldigt hvilken strategi der vælges, er det vigtigt at holde øje med, at græsset ikke går i stængel. Hvis det sker, kan afpudsning være en løsning. Formålet vil altid være, at køerne får hentet så meget græs i marken som muligt, jo mere grovfoder de kan hente her, jo mere kan der spares i ensileringsomkostninger.

Kontakt din kvægrådgiver, hvis du ønsker at sparre omkring din afgræsningsstrategi og overvej eventuelt tilmelding til Arlas hjerte 2 ordning (+7,5 øre per kg mælk).  

Sådan gør du bedriftens forrum til en effektiv smittebarriere  

Er bedriftens forrum en åben ladeport for smitte ind og ud af stalden? Her er tjeklisten, der giver dig svaret – og forslag til enkle løsninger, der gør dit forrum til en smittebarriere.  

Forrummet er mange kvægbedrifters achilles-hæl i forhold til smittebeskyttelse. Det er her besøgende ankommer og går – og dermed også her, der er risiko for at slæbe smitte med ud og ind. Men forrummet er også et meget afgrænset område – og derfor er det ofte ret enkle tiltag, der skal til, for at opgradere besætningens smittebeskyttelse betydeligt.  

Brug tjeklisten 
Klik her og print tjeklisten. Her kan du få inspiration til tiltag, du kan gøre for at forbedre dit forrum – og dermed smittebeskyttelsen. Du kan evt. gøre det sammen med dine medarbejdere, så I med det samme kan aftale, hvad der skal gøres, og hvem der gør det.  

Fokus på forrummet er første etape af den landsdækkende smittebeskyttelseskampagne imod Salmonella Dublin.

Kampagnen er et samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug og Fødevarer, VikingDanmark, Boehringer Ingelheim, SEGES Innovation og DLBR.

Vi ser ind i nogle måneder med mulighed for at opnå høje restbeløb. En høj mælkepris kan godt få os til at tænke i anvendelse af nogle lidt dyrere løsninger for at opnå en endnu højere ydelse og gerne et højere restbeløb.

I denne artikel vil SAGRO Kvæg dog gerne slå et slag for nogle af de tiltag, som sikkert har været nedprioriteret de senere år på grund af manglende økonomi. Det er selvfølgelig vigtigt at de dyrere tiltag harmonerer med produktion og sundhed.

Tiltag der umiddelbart kan fremme foderoptagelse og trivsel kan vise sig at blive de varige løsninger, som gør at vi kan klare os endnu bedre uden at skulle anvende fordyrende hjælpestoffer i fodringen.

• Hvis vi tænker på den udfordring som står først for, nemlig sommeren, er der en række forhold som bør optimeres. Det gælder først og fremmest vandforsyning. Der er oftest for lidt vandspejl pr ko. Kravet om 10 cm vandspejl i 2024 skal opfyldes uanset hvad og hvorfor så ikke få det på plads allerede nu og høste effekten.
• Høj foderhygiejne skal være en selvfølge. For at undgå forurening skal foderbordet være nemt at renholde med en jævn og glat overflade. I de ru betonoverflader kan vi nemt kradse ildelugtende foderrester som påvirker foderoptagelsen. Løsningen til renovering af foderbord kunne være epoxy eller flydebeton.
• Videooptagelser af foderborde viser ofte, at det er vanskeligt at sikre tilgængeligt foder fra sen aften til næste morgen. En foderstreng, som en ko ikke kan nå, tæller ikke som restfoder. For nogle vil en automatisk foderskubber være den rette løsning, der kan sikre en mere effektiv foderoptagelse fordi køerne ikke skal strække sig for næste mundfuld.
• Ventilation er der god bevidsthed om og det gælder forsat, at det er en af de vigtigste tiltag at have på plads for at undgå ydelsesnedgange i perioder med varmt og stillestående vejr.
• Til august, får vi igen brug for at supplere med ekstra lys i staldene. Det er de færreste som har tilstrækkeligt lys til at kunne opnå 200 lux i køernes øjenhøjde. Traditionelle armaturer med LED-rør som sidder i stor afstand fra gulvet er ikke tilstrækkeligt. Der bør suppleres med LED eller induktionslamper, som giver højere lysstyrke. Suppleret med en simpel ”timer”, kan det sikre max belysning i 16 timer fra august til april.
• Husk de små og betydelige tiltag, som kan gøre arbejdsdagen lidt nemmere for kalvepassere og/eller malkere. Sørg for at medarbejderforholdene er fornuftige. Sørg for at få anskaffet besøgsstøvler og gerne med en rist til fodtøjsskifte. Dette sender et godt signal om smittebeskyttelse.

Klik her