Header billede

KvægInfo – Maj 2025

Udgivet d. 28-05-2025

Aktuelt


Arla FarmAhead Check

Så nærmer fristen sig for indberetning til Arla FarmAhead Check (klimatjek).

Data er baseret på et færdigt regnskab og kan derfor laves, så snart regnskabet er færdiggjort. 

Har du/I brug for hjælp til dataindsamling, indberetning eller har spørgsmål, så kontakt jeres nærmeste kvægrådgiver. 

SAGRO Kvæg er klar til at hjælpe dig i mål. 

Deadline: 30. juni 2025. 

Til toppen

Opstart af ny ERFA-gruppe

Af Kvægrådgiver, SAGRO Bendt Bendtsen

Vil du være med til at drøfte din foderudnyttelse, foderforbrug og restbeløb med andre?

Vi starter en erfagruppe op, når antallet rammer 8-10 deltagere, der geografisk ikke overstiger 50 km mellem bedrifterne. Gruppen bliver ikke nødvendigvis racebestemt og kan godt blive en blanding af Holstein, jersey mm.

Et af hovedpunkterne i gruppen er at sammenligne foderkontroller mellem bedrifterne og stille skarpt på den gode fodring og benchmarke restbeløb i gruppen.

Udgangspunktet er at når alle gruppens deltagere har haft besøg af gruppen, så stopper gruppen, medmindre andet ønskes.

Møderne bliver afholdt skiftevis på de forskellige bedrifter i tidsrummet fra 10.00-12.00, og hvis der ønskes andet i gruppen, så kan dette aftales ved opstart. Ved hvert møde deltager én kvægrådgiver, som er tovholder og bidrager med faglig sparring, tolkning af endagsfoderkontroller. Hvis der er brug for oplæring i at udarbejde en foderkontrol kan dette aftales.

Pris pr deltager bliver efter forbrugt tid.

Hvis du gerne vil med i gruppen, så ring eller mail til Kvægrådgiver Bendt Bendtsen på beb@sagro.dk el 24349887.

Til toppen

Aktuelt i stalden


Styrket indsats for at begrænse smittespredning i kvægbesætninger

Af Kvægrådgiver, SAGRO Marianne Seekjær

Som kvægrådgivere vil vi gerne gøre opmærk på de opdaterede retningslinjer for smittebeskyttelse, som netop er udarbejdet af arbejdsgruppen ”Tag smitten ved hornene”. Formålet er at skabe klarhed og ensartethed omkring de nødvendige forholdsregler, så vi sammen kan mindske risikoen for spredning af salmonella mellem besætninger.

Retningslinjerne tager udgangspunkt i lovgivningen og indeholder helt konkrete anvisninger både for, hvordan erfamøder og gruppeture kan afholdes sikkert. Og for hvordan rådgiverbesøg, i besætninger med forskellig salmonellastatus, håndteres bedst muligt. Blandt andet understreges det, at brug af korrekt beskyttelsesudstyr og god planlægning af besøgsruter er afgørende for at forhindre smitte.

Vi opfordrer derfor alle landmænd og samarbejdspartnere til at sætte sig ind i retningslinjerne og gøre dem til en naturlig del af det daglige arbejde. Jo bedre vi står sammen om at følge de fælles retningslinjer, desto mere kan vi gøre for at beskytte både dyr og branche som helhed.

Vil du vide mere så følge dette link.

Til toppen

Den gode historie


Kvægtur i SAGRO

Af Kvægrådgiver, SAGRO Charlotte From Katholm & Mads Ebdrup Mortensen

Tirsdag d. 6. juni samledes næsten alle SAGROs kvægrådgivere til årets faglige tur.

Første stop var Havredalsgård ved Lene og Michael Jensen, der er startet op med Batch Milking. Gården har været vært for rigtig mange besøgende på det sidste og vi var derfor glade for, at der også var plads til et besøg fra os. Udover at introducere os for dagligdagen med Batch Milking, fik vi flere gode diskussioner om foderstyrke på foderbordet, grovfoderandel i rationen, god opstart af nykælvere og naturligvis hele snakken om, hvordan bedriften formår at holde et meget højt management-niveau.

Efter frokost ved Tange Sø kørte vi længere nordpå. Her viste Anders (den ene ejer) os rundt på Fuglsang I/S, en bedrift med ca. 1000 jerseykøer. Vi besøgte den ene af de tre ejendomme og vi fik til opgave at komme med mulige tiltag til forskellige forbedringer i stalden, herunder goldko-fodring. Besætningen står også for en mulig udvidelse indenfor nærmeste fremtid, så der kom mange gode diskussioner om, hvordan vi forskellige rådgivere ser mulighederne på bedriften.

Dagen sluttede i smukke omgivelser ved Visborggård Slot.

Onsdag besøgte vi Kongerslev Kalk. Jeg tror det var en stor oplevelse for os alle at se, hvordan man ’høster’ kalken og lægger det i stak. Præcis som vi kender det fra græs – og majsstakkene – bare meget større og med helt andre maskiner. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi fik lov til at se processerne med egne øjne. Derudover blev vi også introduceret til de forskellige foderkridttyper og hvilke typer sengebåsekalk de især har god erfaring med.  

Alt i alt havde vi en rigtig god tur sammen. Det er vigtigt at få sparret med hinanden, når vi til daglig er delt på mange forskellige kontorer. Det giver fagligheden – og samhørigheden et løft.

Til toppen

Aktuelt foderpriser


Foderpriser maj 2025

Af Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S

Til toppen

Kontakt


Kvægrådgivere hos SAGRO

Til toppen
Download pdf