KvægInfo – Juni 2022

Lidt om varmestress

Fænomenet kan opstå når temperaturen og fugtigheden i det omgivende miljø overstiger den termoneutrale zone, som for køer er mellem -5 til +20 grader. Herover skal kroppen, regulere metabolismen i forsøget på, at afgive kropsvarme for at opretholde kroppens funktioner på det optimale niveau. Ved akut varme stress kan koen potentielt lide af hedeslag, som er en markant stigning i kropstemperaturen og i værste fald dø af det.

Et godt redskab til overvågning af varmestress er den såkaldte THI skala (Temperature Humidity Index), som med fordel kan hænge i staldkontoret. Her kan man bl.a. se at ved 25 grader og en luftfugtighed på 50 % er der risiko for mild varmestress og ved en temperatur på 28 grader og en luftfugtighed på 80 % er der risiko for alvorlig varmestress.

Symptomer

De mest almindelige symptomer på varmestress er; nedsat foderoptagelse, tabt af mælkeydelse, hyperventilation, tungen hængende ude, forringet reproduktion, immunforsvaret svækkes grundet lavere foderoptagelse og kan resultere i flere behandlinger af yverbetændelse, tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse. Dog kan mange symptomer og problemer fra varmestress opstå efter den varme periode og nogle gange optræder de helt ind i efteråret pga. en betydelig efterslæbseffekt. De sidste 3 somre er det kendt, at højtydende køer ikke kommer ovenpå før næste laktation og mange goldkøer har problemer efter kælvning i efteråret grundet varmestress i sommeren.

Gode løsninger på varmestress

• Håndter dyr i de koldere timer på døgnet (vend om på døgnrytmen).
• Monter ventilatorer og overbrusning i områder med meget håndtering og aktivitet.
• Rengøre vandkar oftere, evt. opstille ekstra vandkar (baljer).
• Reducer ventetid på opsamlingspladser og serviceområder.
• Hyppigere udfodringer og udfodre mest om aftenen.
• Øg energikoncentrationen i rationen.
• Brug det lettest fordøjelige grovfoder i den varme periode.
• Undgå at overfodre med protein. Kræver energi for udskillelse og genererer varme.
• Tilsæt mættet fedt.
• Undgå varme i foderet.
• Tilsæt natriumbikarbonat eller fodersalt.
• Tilsæt ekstra vitaminer.

Fredag d. 1. juli 2022 er skæringsdagen, hvor følgende krav træder i kraft, for stalde taget i brug før 01.07.2010:

• Bindestalde ophører, medmindre køerne kommer på græs min. 150 dage årligt.
• 1 roterende kobørste pr. 50 køer. Kravet om kobørster gælder både goldkøer og lakterende køer. Det er kun i syge- og enkeltkælvningsbokse og i områder, hvor køerne opholder sig i kort tid, f.eks. i forbindelse med inseminør, dyrlæge mm., der er undtaget. 
• 1 ædeplads pr nykælver (70 cm foderbord for stor race og 65 cm foderbord for jersey). Gælder indtil 12 dage efter kælvning eller til koens fysiologiske balance er reetableret. AMS-besætninger skal først opfylde dette krav fra 2029.
• Max 6 køer pr. drikkekop
• Alle kalve og ungdyr, der opstaldes i grupper af 3 eller flere, skal have adgang til at kunne udføre hudpleje. Her er en stationær børste OK. Den skal bare placeres, så dyrene altid har adgang til den.

Begynd allerede nu at tænke i de krav, der træder i kraft d. 1. juli 2024. Her er der blandt andet tale om øgede krav til kælvningsarealer, adgang til vandkar, ædepladser pr ko mv.

For stalde taget i brug mellem 01.07.2010 og 30.06.2012 træder der yderligere krav i kraft d. 1. juli 2022. Kontakt Jesper Gejl Kristensen, 21364809 eller jgk@sagro.dk, for uddybning af disse

Indtil videre er der taget 150 analyser af 1. slæt kløvergræs i SAGROs område. I tabellen herunder er dette års resultater sat op overfor de 1. slæt analyser, som vi tog i 2021. Der skal tages forbehold for forskellen i antal.

Fordøjeligheden af både organisk stof og NDF er højere i år end den var sidste år. Proteinindholdet ligger på samme niveau, mens vi i år ser en tendens til, at der er mere sukker i ensilagen. Alt i alt ender vi dog med et ganske godt kofoder med et energiindhold på 6,5 MJ/kg TS. Sammenlignet med sidste år, skal vi bruge 0,04 kg TS mindre pr FEN.

2. slæt begynder at være i hus rundt omkring. Det betyder, at man nu skal begynde at overveje hvilke grupper af dyr, der skal fodres med 3. og 4. slæt.

En del af overvejelserne afhænger af hvordan vejret arter sig, fra nu af og de næste 3 uger frem. Et år som i år, hvor mange har været tidligt ude og tage både 1. og 2. slæt, vil 3. slæt højst sandsynligt gå i stængel endnu hurtigere end normalt, for at prøve og formere sig. Det betyder derfor, at det er en oplagt mulighed at lade den stå 6-7 uger og dermed lave det til kviefoder.

Græs i kviernes ration må ikke være for koncentreret i modsætning til det græs, som skal bruges til malkekøerne. Det skyldes, at der ved for ”godt” græs til kvierne, skal bruges mere halm, for at fylde kvierne op uden at overforsyne dem med energi. Halm er blevet dyrere i år, så det er en fordel at reducere forbruget.

Når 3. slæt snittes, er næste step 4. slæt.
4. slæt kommer ofte med en del protein, og kan dermed supplere et 1. slæt, som nogen steder indeholder knap så meget protein. Her er vi igen nede og snakke et slæt-interval på 26-28 dage. Det vigtigste er fortsat at vande efter 3. slæt. Hermed er der mulighed for at lave endnu et godt slæt til malkekøerne.

Landbruget er fortsat et af de erhverv hvor der sker flest, alvorlige, arbejdsulykker. 42% af disse alvorlige arbejdsulykker, sker ved håndtering af kvæg. 19% af de alvorlige arbejdsulykker sker ved arbejde med maskiner. Og 13% af de alvorlige arbejdsulykker i landbruget sker ved fald fra højden.

At have et godt og sikkert arbejdsmiljø, med gode og sikre arbejdsforhold er ikke længere kun vigtig for at have en attraktiv arbejdsplads uden arbejdsulykker. Det er også vigtig for din ESG-rapport og dermed dine finansieringsvilkår.

Så snart man har 1 ansat på landbrugsvirksomheden, er der lovmæssigt krav om at der årligt skal holdes et møde hvor arbejdsmiljøet drøftes. Her er det en god ide at tage de ansattes egne oplevelser og observationer med og derved få klarlagt hvor der er risikobetonede opgaver og hvordan disse skal håndteres. Er der udenlandske medarbejdere, er denne drøftelse og opmærksomhed på risikobetonede opgaver muligvis endnu mere vigtig, grundet kultur- og sprogmæssige forskelle. 

Rigtig mange ulykker skyldes den adfærd, der var forud for ulykken. Med omtanke kan mange ulykker undgås!

Inden vi får set os om er det høsttid. Høsttid er oftest lig med travlhed. Og travlhed er ofte et rigtig dårligt match til arbejdssikkerhed. Så få taget snakken og gennemgangen af arbejdssikkerhed, arbejdsforhold og det generelle arbejdsmiljø inden næste travle periode.

Husk at SAGRO tilbyder rådgivning i forbindelse med arbejdsmiljø, udarbejdelse af ArbejdsPladsVurdering (APV), kemisk risikovurdering, afholdelse af årlig arbejdsmiljødrøftelse, samt ESG-rapport med mere.

28/6 2022. Mineral er pallepris

Klik her