KvægInfo – Februar 2025

Hvad vores kunder fortæller efter de første 2 måneder med Bovaer

Bovaer er et aktuelt emne og et nyt tiltag til nedsættelse af metanudledning. I og med det er nyt, er det vigtigt for os at følge op og gøre status på de erfaringer der er kommet indtil videre. Vi har valgt at ringe til nogle af vores kunder for at gøre status og få en snak om hvad de oplever på staldgangen.

Landmændene har valgt forskellige løsninger til implementering af Bovaer. De mest anvendte produkter er Brdr. Ewers kridt/salt, Vilomix 3NOP kridt-blanding og gårdmineral blanding med Bovaer i. De fleste som har valgt kridtløsningen, vælger at blande det i sammen med mineralerne og kommer det i fuldfodermixeren i starten af blandingen.

Størstedelen har ikke oplevet væsentlige ændringer i ydelse eller foderoptagelse, mens andre har observeret små udsving. Nogle landmænd har bemærket højere fedtprocent og mere stabile køer, mens enkelte har oplevet et lille fald i foderoptagelsen og negativ ydelsespåvirkning. En enkelt besætning har oplevet udfordringer ved goldkøerne. Erfaringerne viser fortsat, at mængden skal afvejes nøjagtigt og blandegraden skal overvåges. 

En gennemgående ting blandt landmændene er, at hvis Bovaer godkendes til opdræt, ville de ikke kunne se nogen ulempe ved at fodre med det 365 dage om året i stedet for de nuværende 80 dage, hvis der er et tilskud til det.

Mange steder fodres kalvene med køernes fuldfoder allerede fra midt/slut af mælkefodringen og til de bliver 6-8 mdr., hvorefter de kommer på en decideret kvieration. 

Det er altid vigtigt at kalve af stor race æder omkring 2 kg kraftfoder omkring fravænning og Jersey kalve en smule mindre, for at sikre en god overgang ved stop på mælketildeling. Kraftfoderet skal indeholde 18 – 20 % råprotein i sækkevaren og have et stivelsesindhold på mellem 20 og 40%. Husk også, at i mælkefodringsperioden skal kalvene have hø eller wrap af god kvalitet.

Når kalvene er fravænnet, er der mange der begynder at tildele køernes fuldfoder til kalvene. Det er dog en udfordring, da en fuldfoderblanding til køer typisk ligger omkring 38-40% TS og kalvene ikke er i stand til at optage den mængde vand, hvis de skal have deres energibehov opfyldt. De kan simpelthen ikke æde nok af en sådan ration. En fuldfoderblanding til kalve skal derfor gerne have et TS-niveau på 70-75 %. Hvis man har kapacitet til at lave en fuldfoderblanding decideret til kalvene, er det anbefalet at den indeholder græs, majs og en kalveblanding, alternativt egen blanding af soja og korn. Derudover skal de også have typemineral og kridt, for at sikre mineralforsyningen.

De fleste vil dog ikke kunne håndtere så lille en blanding og derfor kan man bruge den kvierationen, man i forvejen blander. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at rationen ikke fylder for meget, og at tildele kraftfoder af god kvalitet ad libitum, for at sikre tilvæksten.

Med bekendtgørelsen om metan reducerende foder, hvor langt de fleste har valgt 80 dage med Bovaer, bliver kalvenes fodring i denne periode en udfordring, da kalve/ungdyr under insemineringsalderen, ikke må tildeles Bovaer. Der er heldigvis flere muligheder for at løse dette, men vi kommer dog ikke udenom, at det de fleste steder vil give en ekstra arbejdsgang.

Hvis du har brug for sparring på din kalvefodring, så tag fat i din rådgiver.

Der er mælkeproducenter som overvejer at udfase eget opdræt i et eller andet omfang. Hvad ligger forud for sådan en beslutning og hvorfor vælge den strategi?

I SAGRO Kvæg er det heller ikke et ukendt fænomen og det indgår i sparringen med nogle af vores kunder.

Hvad ligger forud for beslutningen?

Der kan være flere årsager til at rejse diskussionen. Det kan blandt andet være ophævelsen af undtagelsesbruget, som bringer nogen i klemme på harmonien mellem antallet af hektar og mængden af gylle. Andre har aldrig haft den store fidus til at passe kalve og kvier, og den arbejdsgang vil man gerne være foruden. Det kan også være, at ungdyrstalden synger på sidste vers og der er udsigt til en stor pengebinding i et nyt staldanlæg eller pasningsaftaler.

Hvordan griber man det an?

Først og fremmest skal man beslutte, hvad udskiftningsprocenten i produktionen skal være. Dernæst skal avlsstrategien laves om, så besætningen primært løbes med kødkvægssæd. Herefter skal der laves aftaler om køb af det antal dyr, som skal indgå i besætningen hver måned. Disse dyr kan købes som højdrægtige kvier eller køer, som fx er løbet med kødkvægssæd, eller som 1. kalvs eller ældre køer, som har kælvet ved sælger. Hvis du vælger strategien, hvor du skal stå med kalven, så skal der laves en klar avlsstrategi med sælger. Krydsningskalve kan sælges eller eksporteres efter få uger.

Skal man gå efter dyr fra én besætning eller flere? Sundhedsmæssigt er det klart den bedste strategi at købe dyr fra én besætning. Den besætning bør have en lang historik uden salmonella og B-streptokokker. Ydermere vil antallet af dyr fra sælgers besætning på sigt blive majoriteten hos køber, og det giver færre sundhedsproblemer.
Det er dog også her den store risiko ligger. Hvis man satser på en enkelt leverandør, og denne besætning bliver smittet med f.eks. salmonella – ja, så starter hele processen forfra igen.
Overvej, at leverandøren af dyr til indskiftning med fordel kan ligge i en del af landet med et lavt smittetryk.
Der er samtidigt en risiko for, at dyrene fra sælger ikke nødvendigvis er længe i produktionen, da de netop indtræder i et andet miljø. Over tid kan man optimere produktionen, så forskellen bliver mindre og holdbarheden forbedres.

Hvilke andre muligheder åbner det op for?

Ved udfasning af kvier vil der naturligvis være en lavere gylle produktion, hvilket kan gavne harmonien i markdriften. For nogen vil det frigive staldpladser, så der kan malkes flere køer. Nogle besætninger vil benytte lejligheden til at lave et glidende raceskifte. Det kan være en fornuftig strategi for dem, hvis stald efter 2034 er godkendt til fx Jersey.

Ydermere vil det ofte være efterfulgt af besparelser på foder, mineraler, lagerkapacitet, diesel, arbejdstimer, avlsudgifter og diverse vedligehold.

Udfasning af kvier er uden tvivl blevet et hot emne og i SAGRO Kvæg synes vi det er meget aktuelt og spændende. Hvis du går rundt med de overvejelser og mangler sparring, så ring til din rådgiver.

God græs management

Inden forårsarbejdet tager fat, er det en god idé at stoppe op og vurdere på, hvad grovfoderbehovet er det næste års tid. Det første sted at stoppe op og kigge er på dine græsmarker. Har de klaret vinteren godt og ser de produktive ud? Og vurdér om du anvender de rigtige græsblandinger og sorter? Selvom græsblandingerne er ens i forhold til mængden af de forskellige typer græs og kløver, kan der være store forskelle i sorterne.

Vinteren har været mild og muldvarperne har nogle steder lavet mange skud, hvilket kan være med til at forurene stakken. Når marken er tjenlig, så jævn skuddene ud så jorden ikke kommer i ensilagen.

Er kvierne tænkt ind i din slætstrategi?

Vi oplever tit at kvierne får 5. slæt og majs, men oftere bliver de sene slæt gode, med høj fordøjelighed, lav fylde og højt indhold af protein. For at fylde dem op, er der behov for strukturfoder, som halm. Halm er dyrt og svært at skaffe. Der er halm at spare ved at have en klar strategi for græs til ungdyr.

En måde at sikre mere strukturfoder på din græsensilage er at tage 3. slæt til kviefoder. Græs går nemmere i stængel, når solen står høj på himlen i juli måned. 3. slæt er moderat på protein og kan fint suppleres med 5. slæt, som typisk er proteinrig. Har man mulighed for at lave en lagkage i silo, så kunne 3.+5. slæt være en god løsning.

Mangler du sparring eller inspiration, så er det muligt at komme på fællesbesøg med kvæg- og planterådgiveren.

Lige nu oplever kvægbruget et godt bytteforhold, hvor indtægterne fra mælk og kød står stærkt i forhold til omkostningerne. Dette giver en unik mulighed for at optimere driften og sikre, at man høster det fulde potentiale af den nuværende situation. Men udnytter du egentlig dine muligheder optimalt?

Vi tilbyder en second opinion på dit kvægtekniske budget, hvor vi sammenligner din økonomi med et datagrundlag på ca. 100 andre kvægtekniske budgetter udarbejdet i SAGRO. Dette giver en værdifuld indsigt i, hvor konkurrencedygtigt dit budget er, og hvor der kan være plads til forbedringer.

Gennem en second opinion får du:
✅ En objektiv vurdering af dit budget sammenlignet med lignende bedrifter.
✅ Indsigt i, om du udnytter markedets gode vilkår optimalt.
✅ Konkrete forbedringsmuligheder med fokus på foderomkostninger, produktivitet og bundlinje.

Markedet er med dig – sørg for, at du får mest muligt ud af det! Kontakt os for en gennemgang af dit budget og få en værdifuld second opinion.

📞 23282551
📧 meb@sagro.dk

Klik her