Udgivet d. 22-02-2024
Den 1. juli i år kommer der nye krav til kælvningsfaciliteter og der er flere ting, man skal være opmærksom på. Blandt andet skal der være:
4 kælvningspladser per 100 køer. Heraf skal halvdelen som minimum være enkeltkælvningsbokse, som er mulige at etablere, det vil sige 2 stk.
Som eksempel skal en bedrift med 265 årskøer have 10,6 kælvningspladser = 11 kælvningspladser, da der afrundes efter almindelige afrundingsregler.
Ud af de 11 kælvningspladser skal 5,5 dvs. 6 stk. være som enkeltbokse, der kan etableres. I eksemplet skal bedriften altså have 5 fælleskælvningspladser og 6 enkeltkælvningsbokse, der kan etableres.
Enkeltboksene skal være på 12 m2 og 10 m2 for hhv. stor og lille race. Fællespladserne skal minimum være 8 m2 og 6,8 m2 for hhv. stor og lille race.
Som fællespladser kan også bruges sengebåseafsnit, dog skal ovennævnte arealkrav for hhv. stor og lille race være opfyldt. Hvis fællespladserne er i sengebåseafsnit, skal sengebåsene være 1,30 m og 1,15 m bredde for hhv. stor og lille race.
Ved fællespladser, skal der være én ædeplads per højdrægtige dyr, som per definition er den sidste uge før forventet kælvning. Her skal man være opmærksom på, at vurderingen vil tage udgangspunkt i ”laveste” fællesnævner, dvs. går der en enkelt ko/kælvekvie i et hold med under en uge til forventet kælvning, skal der være én ædeplads per dyr i holdet.
Til sidst bliver det et krav, at ko og kalv skal gå sammen i mindst 12 timer medmindre man har Salmonella Dublin, så vil man være fritaget for dette.
Der er rigtig mange ting at være opmærksom på og få styr på, hvis du ikke allerede har overblik over din bedrift.
Kontakt kvægrådgiver Charlotte From Katholm på tlf. 25579896 eller Jesper Gejl Kristensen tlf. 21364809, hvis du skal have hjælp til vurdering af dit staldanlæg.
Som noget nyt, bliver det et lovkrav fra 1. juli at tidsregistrere arbejdstid for alle sine ansatte. Det gælder uanset hvordan dine ansatte aflønnes og uanset hvor mange ansatte du har og hvor lang tid de arbejder.
I loven står der at arbejdstidsregistreringssystemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Derfor vil dine ansatte selv skulle tilgå egne tidsregistreringer, for at kunne tjekke om arbejdstidsreglerne er overholdt.
Har du kun en enkelt ansat eller to, kan det måske løses med papir og mapper, men her skal du være opmærksom på at der er et dokumentationskrav på 5 år og 4 måneder, og at der kan være forhold omkring GDPR, som kan begrænse hvad og hvordan du må opbevare dataene.
Hvad sker der hvis du ikke tidsregistrerer? I værste fald, vil en medarbejder eller deres fagforening kunne tage sagen op i arbejdsretten. Her vil man ved manglende tidsregistreringer vægte medarbejderens påstande om arbejdstider over arbejdsgiverens forklaring.
Læs flere detaljer om det nye lovkrav her.
Hos SAGRO vil vi gerne hjælpe dig som mælkeproducent, til at fokusere på din forretning og de daglige opgaver. Derfor tilbyder vi løsningen SAGRO Time, som giver gnidningsfri tidsregistrering, som er hurtigt og nemt for medarbejderne og samtidig giver dig en overskuelig timerapport når der skal laves løn.
Med SAGRO Time vil medarbejderne på få sekunder enten kunne stemple ind med ansigtsgenkendelse på en væghængt tablet, eller de kan gøre det på en app på deres mobil, som registrerer tid og sted for deres stempling.
Arbejdsmiljø – Hvem har ansvaret på din virksomhed?
De fleste landbrug er ikke længere enkeltmandsvirksomheder, hvilket betyder der oftest er én eller flere ansatte. At have ansatte betyder, at der er arbejdsgivere og arbejdstagere. Ejendommen kan dermed ses som en større eller mindre virksomhed. Så snart du har 1 ansat er der en arbejdsmiljølov som du skal leve op til.
Som arbejdsgiver har du hovedansvaret for, at virksomheden lever op til alle lovmæssige krav i forhold til arbejdsmiljø. At finde rundt i disse krav, samt dokumentation af alt det obligatoriske i forhold til arbejdsmiljø, kan du få hjælp til hos SAGROS arbejdsmiljørådgivere.
Lige nu ses en stigning i ansøgninger om udenlandske praktikanter. Men en ting skal du holde dig for øje mht. praktikanter i landbruget, samt det at have ansatte generelt. Du har som arbejdsgiver en instruktionspligt, hvilket vil sige at du som arbejdsgiver har ansvar for, at den ansatte får tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet. Du kan som arbejdsgiver godt lade en anden udføre opgaven med instruktion og oplæring, men det er dit ansvar at instruktionen sker. Ved arbejde med praktikanter og/eller elever, danske såvel som udenlandske, har du som arbejdsgiver det der hedder en øget instruktionspligt. Denne instruktionspligt skal du kunne varetage i et sprog så du er sikker på at den ansatte er klædt på til at læse opgaven bedst muligt i forhold til sikkerhed. Dette kan ofte kompliceres af at arbejdsgiver/instruktør ikke taler samme sprog som den ansatte/praktikant/elev. Så stil krav til den ansattes sprogegenskaber, såvel som dine egne. Vær sikker på at i begge har et fællesprog hvorpå i vil kunne kommunikere.
Grovfoder er en vigtig bestanddel i vores foderrationer, og godt grovfoder giver os mulighed for at sænke andelen af indkøbt kraftfoder. I SAGRO Kvæg har vi regnet på forskellige scenarier, der synliggør hvad godt grovfoder konkret kan bidrage med i en foderration. Alle planer er optimeret efter en ydelse på 11.800 kg EKM, energibalance på 100%, råprotein er sat til 167 g/kg TS, fyldebalancen er på 101% og majs er i alle planer sat til en fast mængde på 9,5 kg TS.
Som det ses i nedenstående tabel, så er foderplan 2, med de bedste grovfoderkvaliteter, også den plan der indeholder mindst kraftfoder. I modsætning er foderplan 3, med de laveste kvaliteter, den foderplan med den højeste mængde kraftfoder. Det betyder naturligvis noget for prisen på rationen og for den mængde grovfoder vi kan få igennem vores køer. I foderplan 2 er det 60,3% mens niveauet i foderplan 3 er helt nede på 53,1%.
Det skal dog tilføjes, at selvom man ikke får de højeste kvaliteter, så rykker det stadig på mængden af indkøbt foder.
Mit navn er Camilla og jeg studerer til dagligt til jordbrugsteknolog i Odense. Lige for tiden er jeg i praktik ved SAGRO, som kvægrådgiver i 3 måneder. I min praktik skal jeg følge de forskellige rådgivere, og lære en masse fra dem, og få et indblik i hvad det vil sige at være kvægrådgiver. Ud over dette har jeg fået til opgave at skulle kigge på over-, og underforsyning af råprotein til kvier, som også vil blive emnet på min afsluttende eksamensopgave.
Over-, og underforsyning af råprotein til kvier er et meget relevant emne, da fodring af kvier har en væsentlig betydning for den kommende malkeko, samt problematikken omkring overskydende protein, som bliver udskilt via urin. Jeg vil i denne opgave kigge på normtal for råprotein og hvad over-, og underforsyningen kan betyde for kvien. Samt hvorvidt der er sammenhæng mellem tildeling af råprotein i foderplanen og foderkontrollen. Ydermere vil jeg følge op på, hvad kvier vejer før inseminering. Til sidst vil jeg kigge på om der er en sammenhæng til ydelsen i 1. laktation.
