KvægInfo – Februar 2023

Onsdag d. 08-03-2023 afholder SAGRO i samarbejde med Økologirådgivning Danmark kursus i foderkontroller når du som landmand bruger cowconnect.

Kurset skal være med til at give dig, som landmand, et korrekt setup af data i både cowconnect og DMS. Dermed vil de data du får ud i form af en EFK, være brugbare og korrekte, og dermed et datagrundlag som du vil kunne bruge som opfølgning- og optimeringsværktøj.

Prisen er 1.600 kr. + moms pr. bedrift. (to personer fra samme bedrift koster ikke ekstra!)

Klik her for at læse mere.

Tilmelding er senest d. 04-03-2023 til lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61

Allerede nu, kan du trykke dig ind på BÆREDYGTIGHEDSTILLÆG via Arlagården.

Du kan se det aktuelle antal point baseret på indberetning af sidste års klimatjek. Udover det kan du ved at uploade forskellig dokumentation øge antallet af point. Alt dokumentation, samt det kommende klimatjek, vil som altid blive verificeret af en tredje part. Nogle informationer skal opdateres en gang årligt og andet skal opdateres kvartalsvis, hvis status ændrer sig.

På nuværende tidspunkt fornemmer vi, at der er et behov for assistance ude blandt vores mælkeproducerende kunder. Langt det meste dokumentation, som kræves, er tilgængeligt indenfor SAGROs faggrene og en del vil I som landmænd selv have adgang til.

Du har også mulighed for at besvare et spørgeskema, som omhandler biodiversiteten på din bedrift. For konventionelle mælkeproducenter er det frivilligt, men for økologiske mælkeproducenter er det obligatorisk. Hvis du besvarer spørgeskemaet og råder over værdifuld natur, kan du opnå et point, som svarer til 0,03 eurocent. Vær opmærksom på, at man ikke er forpligtet til, at besvare alle spørgsmål. Måske virker et tillæg på et point lavt, men det er en god øvelse, som skaber øget fokus på biodiversiteten. SAGRO Natur vil meget gerne hjælpe med at besvare spørgeskemaet og evt. hjælpe dig videre i processen for at øge naturindholdet på din bedrift. Kontakt Emil Grøn Jensen på egj@sagro.dk og tlf. 96 29 66 28 / 61 67 82 38.

Pointene er ikke uvæsentlige. Eksempelvis vil point-værdien baseret på en årsleverance på 1.000.000 kg EKM være på 2.232 kr. Denne værdisætning giver anledning til gode diskussioner og perspektiv ift. om et point er værd at jagte holdt op imod udgiften til et givent tiltag. 

Vi oplever i år, at der er flere, som har mindre beholdninger af grovfoder, end vi er vant til. Nogle steder endda i en sådan grad, at det kan blive en udfordring at have nok foder i forhold til, hvornår der er ny avl klar.

Vi opfodrer til i SAGRO kvæg, at få opmålt beholdningerne, så der er styr på det forventede foderforbrug ift. det aktuelle lager. Der er flere måder, at håndtere knappe beholdninger på. 1) genberegning af foderplanen, hvis den aktuelle beholdning ikke strækker til ny høst. 2) justering i græs- og majsforbruget, hvis det ene grovfoder ikke strækker længe nok. 3) indkøb af grovfoder og helst til kvierne, så egen avl strækker længe nok til de malkende. Med det i mente, at tungt fordøjeligt kvie-græs ofte kan være nemmere at handle. 

Med kendskab til knappe beholdninger, så kan det være en god ide, at få ændret markplanerne for 2023.

Ring til din nærmeste kvægrådgiver, hvis du er i tvivl om dine beholdninger slår til.

Ny undersøgelse viser, at kvægcoronavirus hos kalve udskilles en uge før, at kalven viser symptomer på lungebetændelse, og at virus udskilles i flere uger.

Når man snakker smitteforebyggelse i kvægbesætninger, er fokus ofte på Salmonella Dublin. Men der er mange andre smitstoffer, som man bør forsøge at undgå at få ind i sin besætning. For nylig har en norsk undersøgelse vist nogle interessante resultater om luftvejsinfektion med coronavirus hos kalve.

Smitte fra symptomløse kalve
Undersøgelsen viser, at coronavirus hos kalvene udskilles allerede en uge før man ser symptomer, og at virus i det hele taget udskilles i flere uger. Den væsentligste smittevej er således fra dyr til dyr, og smitte kan altså foregå fra dyr uden symptomer på sygdom.

Vær i den forbindelse opmærksom på, at coronavirus hos kvæg ikke bare giver luftvejsinfektioner hos kalve, men også diarré hos voksent kvæg i form af vinterdysenteri.

Smitte overlever længe på udstyr
En anden smittevej er via udstyr. Her viser undersøgelsen, at virus kan overleve i flere dage i organisk materiale som fx gødning og snot. Det gælder også materiale på støvler, som er vasket i vand. Derimod er vask med sæbe og efterfølgende desinfektion effektivt til at bekæmpe smitte.

Også mennesker kan være smittebærere af kvægets coronavirus. Det udgør dog ikke nogen stor risiko, eftersom virus hurtigt forsvinder fra menneskers slimhinder.

Sådan forebygges smitten
Læren af undersøgelsen er, man bør have fokus på, at indkøb af dyr generelt udgør en stor smitterisiko, og at man ovenikøbet skal være opmærksom på, at klinisk raske dyr kan føre smitte ind i besætningen.

Derudover skal vi have fokus på, at det udstyr, som servicemedarbejdere og rådgivere bruger ved deres arbejde i besætningerne, udgør en stor risiko som smittespreder – fx transportvogne, tøj, fodtøj og instrumenter til undersøgelse af dyr.

Dette understreger nødvendigheden af, at besætningen stiller fodtøj og overtrækstøj til rådighed for besøgende. Dyrlæge og inseminør kan også med fordel have noget udstyr liggende kun til brug i den enkelte besætning – fx termometer og stetoskop.

Besætningen bør desuden sørge for, at der er vaske- og desinfektionsmuligheder til rådighed for udstyr, som man er nødt til at bringe ud af besætningen – fx operations- og klovbeskæringsudstyr. Derudover bør transportvogne altid være vaskede og desinficerede efter brug, så både den eksterne og interne smitte begrænses.

Måske kan du først få rapsskrå med 45 % protein "i morgen”, men det kommer hurtigere, hvis du som kvægbruger efterspørger varen og giver opbakning til øget forskning på området!

Tidligere er der lavet forskning på området, hvor man har fundet en variation fra 35 til 47 % protein på fedtfri tørstof. Endvidere fandt man, at fordøjeligheden af proteinet stiger med ca. 2 % enheder fra lavt til højt proteinindhold. 

Dansk produceret rapsskrå med 45 % protein vil formentlig være gavnligt for det samlede klimaaftryk af den producerede mælk, når alle forhold indregnes. Her tænkes på dansk produceret rapsskrå, hvor der skal anvendes færre kilo/ko for at give samme mængde protein pr. ko, hvilket giver plads til mere hjemmeavlet foder eller grovfoder produceret med et mindre energiforbrug pr. arealenhed.

22/02-2023. Mineral er pallepris

Klik her