Udgivet d. 28-02-2022
Verden omkring os er i konstant udvikling – og det er den danske kvægproduktion også. Forbrugerne stiller krav til os. Politikerne stiller krav til os. Og de højeste krav stiller vi måske selv.
Det giver nye udfordringer og nye muligheder. Med Landbrugsaftalen og den kommende reform af landbrugsstøtten, er der bestemt begge dele i sigte. Samtidig udvikler forbrugerne sig, og det tætte samarbejde i hele værdikæden er vigtigere end nogensinde.
Kom og få en god snak med L&F-Kvægs formand Christian Lund og direktør Ida Storm, om hvordan vi skaber de løsninger, der giver mest mulig værdi for kvægbrugerne, forbrugerne og for det samfund, vi er en del af.
Find mere om arrangementet ved at klikke her.
Hvis I ikke allerede har fået taget analyser af alt jeres grovfoder, så husk, at det er vigtigt at få foretaget analyser af majs – og græsensilage ved start på ny stak. Der kan være store forskelle mellem forskellige slæt og forskellige marker og derfor anbefaler vi altid, at der ligger analyser til grund for de foderplaner, der bliver udarbejdet. Det kan have en del at sige i forhold til mængden af de øvrige fodermidler, som grovfoderet suppleres op med.
Opsummering fra grovfoderseminar
Foråret nærmer sig og snart skal der planlægges en slætstrategi for den kommende græshøst og målsættes de ønskede kvaliteter, for at opnå den størst mulige værdi i grovfoderet. Tænker man på de meget høje råvarepriser, er der forskellige værktøjer man kan gøre brug af.
Når man vælger sort, skal der påtænkes kløvertype og andel i forhold til at opnå en stor mængde protein i græsset. Proteinindholdet er stigende, med stigende kløverandel, med grundlag i samme mængde gødskning. Derfor kan man som udgangspunkt heller ikke hæve proteinindholdet med gødskning, dog kun ved meget lav kløverandel (<15%).
Tænker man på 1. slæt og dets tendens til lavere proteinindhold kan der med fordel vælges en rødkløver og en kløversort med tidlig forårsvækst, da det vil bidrage til et højere proteinindhold.
Slætstrategien påvirker ikke kun udbyttet og fordøjeligheden af græsset men også proteinindholdet i græsset. Derfor kan man med fordel få planlagt en strategi, der udnytter de forskellige slæts styrker. Her kan man gøre brug af 'Slætstrategi, græs', (klik her) til at udvikle en strategi så man opnår et fornuftigt udbytte, der er fordøjeligt og indeholder en anselig mængde råprotein.
Dog skal man have for øje, at der kan opstå en fortyndingseffekt af proteinindholdet, hvis man planlægger efter at få et stort udbytte ved 1. slæt.
Når det kommer til antallet af slæt der planlægges, kan man med stor fordel planlægge efter 5 slæt. I forhold til 4 eller 6 slæt opnås der her det højeste udbytte pr. ha. Derudover opnås der en betydelig bedre fordøjelighed og proteinmængde, når man kører med 5 slæt frem for 4 slæt.
Selvom kvaliteten og proteinindholdet kan øges yderligere ved 6 slæt, tabes der 6% af udbyttet. Tidligere beregninger har ikke kunne finde nogen økonomi i at gå fra 5 til 6 slæt, grundet mindre udbyttet og højere maskinomkostninger.
SAGRO Kvæg udbyder dette kursus i samarbejde med Økologirådgivning Danmark, hvor du får mulighed for at lære at navigere rundt i DMS og finde de lister som din bedrift kan bruge i hverdagen til endnu bedre styring af produktionen.
Kurset vil blive udstedt i både Billund og i Holstebro
Målgruppen
Landmand og ansatte med ansvar for den daglige drift i stalden, som ønsker at kunne danne sig et større overblik over produktionen og derved få muligheden for at optimere på endnu flere parametre.
Udbytte
Efter endt kursus skal du kunne tage det med hjem og bruge det i den daglige drift. For eksempel i forbindelse med mulige udsætningskøer, celletal, BHB-målinger og gøre brug af mælkeproduktionsopgørelsen.
Forløb
Kurset vil forløbe over én dag. Det vil være egen bedrift man tager udgangspunkt i, for at få størst muligt udbytte med fra kurset. Der vil være maks. 15 personer på holdet, så alle får det ud af kurset, som er hensigten.
Sted: SAGRO Billund IT
Tid og dato: tirsdag d. 29. marts 2022, kl. 09:30-14:00 (inkl. frokost)
Pris: 995 kr. pr person.
Sted: SAGRO Holstebro
Tid og dato: onsdag d. 30. marts 2022, kl. 09:30-14:00 (inkl. frokost)
Pris: 995 kr. pr person
Tilmelding senest fredag d. 24. marts til ann@sagro.dk eller på tlf. 76 60 21 56
Medbring brugernavn og password til DMS for din egen besætning. Gerne egen PC, hvis du har mulighed for det.
Kunne du godt tænke dig en månedlig eller kvartalsvis oversigt over nøgletallene på din bedrift? Så er værktøjet ’Månedsopfølgning’ noget for dig. Vi har kørt med produktet i mange år og mange har allerede god gavn af det. Vi indtaster dine månedlige produktionstal (mængde mælk leveret, fedt, protein, celletal, ydelse fra ydelseskontrol mm), dyreomsætning samt fødte og døde kalve for blot at nævne nogle få tal. Herudover kan der også indgå endagsfoderkontroller samt mælkeafregningen. Alt holdes op imod årets prognose, så det giver et grafisk overblik af, hvor langt I er nået på jeres besætning. Din rådgiver kommenterer den hver gang og den giver et godt grundlag for at vende, hvordan udviklingen går på ejendommen i forhold til det forventede. Kontakt os, hvis du ønsker at vide mere.
Mit navn er Marianne Sjuve Seekjær. Jeg er nyansat hos SAGRO som junior kvægrådgiver. Jeg blev færdiguddannet som agrobiolog med speciale i husdyrsundhed- og velfærd fra Århus Universitet i oktober 2021. Jeg er oprindelig fra en gård ved Vejen, men bor i dag sammen med mand og 2 børn i Horsens.
Udover produktionsrådgivning kommer jeg også til at rådgive om APV (arbejdspladsvurdering) og smittebeskyttelse, samt at være medansvarlig i brug af NIR-scanneren.
Du kan træffe mig på mail: mse@sagro.dk eller mobil: 29326956