KvægInfo – December 2023

Tilskud til at reducere ammoniakudledning fra kvægstalde og gylletanke

Skal du f.eks. investere i overvågning, fasefodring, foderrobot eller gummigulv inden udgangen af januar 2025?  Så kan du måske få tilskud hertil, da puljen er historisk høj med 70 mio. kr.

Der er ligeledes en pulje på 145 mio. kr. til teltoverdækninger på gylletanke, hvor alle typer landbrug kan søge og mindsteinvestering efter standardomkostninger er nedsat til 100.000 kr.

Der er også en pulje på 180 mio. kr. til at reducere pesticidforbruget i planteavl samt særskilt pulje til kartoffelavl på 25 mio. kr.

Ansøgningsperioden: 16. november 2023 til 31. januar 2024

Tilskud: 40 % (af standardomkostning fastsat af Landbrugsstyrelsen)

Projektperiode: 1 år fra indsendelse af ansøgning. Tilsagn kan ikke forlænges eller ændres.

Kriterier: Projektet må ikke påbegyndes før ansøgning er indsendt.  Udstyr der søges til skal være nyt og må ikke leases eller købes med ejendomsforbehold. I indsatsområde 3 er mindsteinvestering, for at kunne søge, på 300.000 kr. i standardomkostning. CVR-nummeret skal ved ansøgning og i projektperioden have mindst 830 arbejdskrafttimer årligt. 

Teknologier der kan søges under indsatsområde 3 ”Reducere ammoniakudledning fra kvægstalde”:

3.1 Fasefodring efter mælkemængde - malkekvæg

3.2 Fasefodring efter mælkens sammensætning - malkekvæg

3.3 Fasefodring m. kraftfoder til krybber - malkekvæg

3.4 Fasefodring m. kraftfoder til malkerobotter - malkekvæg

3.5 Fasefodring m. kraftfoder til foderautomater - malkekvæg

3.6 Overvågningsremme til malkekvæg

3.7 Vombolus til overvågning af malkekvæg

3.8 Hængebanevogn

3.9 Hængebanevogn/foderbånd og stationær foderblander

3.10 Foderrobot

3.11 Gylleforsuring - malkekvæg og slagtekalve

3.12 Etablering af gummigulv

3.13 Øretranspondere til overvågning af malkekvæg

3.14 Luftrensning i kombination med separationsstrimler i gulvspalter og gødningsrobot

Se teknologilisten med specifikationer med på dette Link

For oplysninger og hjælp til ansøgning kontakt: Maria Eugster Klug tlf. 7660 2372 mek@sagro.dk eller Uffe Ølgaard Bloch tlf. 7660 2393 uob@sagro.dk eller Sabrina Svendsen tlf. 9629 6635 sas@sagro.dk

Hvad bør du som landmand have med i en aftale om levering til biogas?

Når landmænd leverer gylle og gødning til biogas, er mange af leverandøraftalerne udarbejdet af biogasselskabet. Derfor skal du være opmærksom på at få en række punkter med i aftalen, som er til din og bedriftens fordel.

Rundt om i landet skyder der biogasanlæg op med en hastighed, som ikke tidligere er set, og der bliver dermed flere og flere anlæg, som gerne vil have aftaler med landmænd om levering af husdyrgødning.

Der er mange forskellige ejere af biogasanlæggene, og de leverandøraftaler, som landmændene præsenteres for, er også meget forskellige. Nogle er kortfattede, hvor man kun forholder sig til det allermest elementære, mens andre er meget omfangsrige.

Fælles for aftalerne er dog, at det er biogasanlægget, der har forfattet dem, og man vil derfor ofte opleve, at aftalebestemmelserne er udarbejdet på en måde, som mest er til fordel for biogasselskabet.

Vigtige punkter at få med i aftalen:

Der findes ikke en skabelon for en ”perfekt aftale”, da forholdene typisk er forskellige fra anlæg til anlæg, og fra leverandør til leverandør. Men nogle af de emner, der ofte vil være vigtige at få med i aftalen er:

1. Hvem er parterne – er aftalen direkte med biogasanlægget, eller går det gennem en leverandørforening?
2. Er der pligt til at være medlem af en leverandørforening for at kunne levere?
3. Hvad binder man sig til at levere og aftage? Er det hele bedriftens producerede husdyrgødning, eller er det kun det, der produceres på bestemte ejendomme?
4. Hvor lang tid er jeg bundet af aftalen – er der en kortere eller længere uopsigelighedsperiode?
5. Hvordan er man stillet ved ophør af produktion eller salg af bedriften?
6. Hvilke krav stilles der til den leverede husdyrgødning, eksempelvis til tørstofindhold?
7. Hvad er kvaliteten af den afgassede biomasse jeg får retur? Der bør være en afgivelse af krav til N, P og andre relevante forhold.
8. Hvem sørger for, at der sker afhentning og levering af biomasse? Er det biogasanlægget, der har ansvaret?
9. Hvilke krav stilles der til afhentningsstedet, herunder til adgangsveje og adgang til tanke? Sørg for at aftale, hvilke kørselsveje, som skal benyttes ved afhentning af biomasse.
10. Hvordan sikres det, at transportørerne gør mest muligt for at undgå smittespredning? Der skal være krav om, at lastbiler rengøres, før der afhentes/leveres hos næste leverandør.
11. Hvilke procedurer har biogas-anlægget for afhentning hos besætninger under offentlig tilsyn - fx pga. Salmonella Dublin? Er det eksempelvis sidst på dagen eller sidst på ugen?
12. Kan biogasanlægget og/eller transportøren gøres ansvarlig, hvis der sker spredning eller overførsel af smitte på grund af deres forhold?
13. Hvordan er økonomien i aftalen? Modtages betaling for den leverede husdyrgødning, og er der udsigt til en bonus, hvis biogasanlægget går godt?
14. Hvad gælder i forhold til klimacertifikater og klimagevinster?

Tjek før du skriver under om du kan overholde og leve med det

Listen her er ikke fyldestgørende, og udviklingen på området går så stærkt, at der hele tiden dukker nye problemstillinger op, man bør forholde sig til i aftalen. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at det er før aftalen underskrives, at man skal forholde sig til, om der er tale om aftalevilkår, man kan overholde og leve med, ikke mindst i forhold til en eventuel risiko for bedriften.

Har du brug for hjælp eller sparring på din biogasaftale, så ring til din nærmeste rådgiver. 

Take home messages

• Lav rutiner omkring råmælk
  • 10% af fødselsvægten
  • Hurtig tildeling (gerne senest 1 time efter fødsel)
  • Brix minimum 22
  • Både kvier og tyre skal have god råmælk!
• Overgangsmælk kan noget
• Før journal over råmælksrutinerne
• Høj mælkemængde de første 4 uger (20% af kropsvægt)
• Tildel kraftfoder, hø og vand fra dag 1
• Fravæn tidligst ved 8 uger, gerne senere. Kalven skal dog som minimum have fordoblet kropsvægt
• Fravæn altid over minimum 1 uge, gerne længere
• Opstaldning parvis eller i grupper forbedrer tilvækst og adfærd under fravænning
• Kalven skal gerne æde 1 kg kraftfoder ved fravænning
• Dialog mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent er vigtig
• Rengør med sæbe og desinficér boks inden en ny kalv indsættes
• Små, stabile, alderssvarende hold
• Kalvekøkken og generel renlighed omkring kalve

Alle kalve har et formål!!!

Råmælken er alt afgørende for en god start på kalvens liv

Vi ved alle, at optagelsen af råmælk er afgørende for den nyfødte kalvs immunforsvar og at det er et af de vigtigste tiltag til forebyggelse af sygdomme. Jo hurtigere kalven får tildelt råmælk jo bedre, da optagelsen af råmælk er afgørende for tarmens udvikling og den efterfølgende udnyttelse af næringsstoffer. Jo før råmælken gives til kalven, jo bedre bliver optagelsen. Dog kan der være udfordringer i praksis der gør, at vi ikke får givet kalven råmælk af god kvalitet, hurtigt nok. SEGES har lavet undersøgelser der viser, at kun 23% af deltagende besætninger, havde kalve der var immuniseret tilstrækkeligt. Det giver rum til forbedringer! Og fokus er ikke kun på råmælk. Overgangsmælk vinder også mere og mere indpas. Overgangsmælk indeholder lavere mængder antistoffer, men er god på flere andre parametre, og derfor kan det være en fordel at give de mindste kalve overgangsmælk fortyndet med ’almindelig’ mælk i de første dage. En god start-immunisering danner grundlag for at få effekt af de vacciner, som vi giver kalvene. Og hvis vi også har vaccineret goldkøerne, er det ligeledes vigtigt, at kalvene får en god kvalitet råmælk, for at de får adgang til de antistoffer, koen har dannet mod vaccinen.

Flere praktiserer, at kalven selv skal drikke råmælk fra koen. Det kan fungere for nogle kalve, men undersøgelser viser, at der er en del kalve der ikke får pattet tilstrækkeligt, tidsnok. Udover tidsperspektivet er kvaliteten heller ikke lige god ved alle køerne og det er derfor en fordel at supplere med råmælk fra en råmælksbank.

Fodring af småkalve

Efter råmælkstildelingen er det at foretrække, at kalvene får så meget mælk som de kan drikke. Gerne op til 20% af kropsvægten pr kalv pr dag. Men mælk i sig selv er ikke nok. Flere forskellige undersøgelser viser, at kalve meget gerne æder kraftfoder og hø – selvom de har fri adgang til mælk. Tildel høj mælkemængde de første 4 uger og giv kraftfoder og hø fra dag 1. Efter mælkefodring skal der tilbydes lunkent vand. Vand skal der til, når kalven skal kunne æde nok hø og kraftfoder. Jo bedre kalven er i gang med at æde kraftfoder ved fravænning, jo nemmere vil det være for kalven at blive fravænnet mælk. Kalven skal som minimum have fordoblet dens fødselsvægt ved fravænning. En ko-TMR i sig selv er ikke nok til at sikre en tilstrækkelig tilvækst efter fravænning. Der skal fortsat tilbydes et kraftfoder-supplement. Kalven skal tidligst fravænnes ved 8 uger, men det vigtigste er, at kalven har fordoblet fødselsvægt og at den æder minimum 1% af kropsvægt i kraftfoder. Den må dog rigtig gerne æde 1 kg kraftfoder pr dag.

Det er ikke kun vores kviekalve der fortjener en god start. Alle kalve skal behandles ens og alle tjener et formål. Slagtekalveproducenter benchmarker deres leverandører op imod hinanden og det kan vise store individuelle forskelle. Sørg derfor for, at dine tyrekalve kommer godt fra start, så det ikke er dem der hænger i bremsen. Og indgå i en dialog, mælkeproducent og slagtekalveproducent imellem så I får forventningsafstemt hvordan kalvene skal være for at alle får succes.

Opstaldning af kalve

Udover fodring, så spiller opstaldning også en afgørende rolle for succes i kalvestalden. Sørg for, at der er en ny og ren boks klar til den nyfødte kalv og bland generelt ikke aldersgrupper. Små, stabile hold er at foretrække. Start ved de mindste dyr og arbejd opad. Skift støvler og brug forskellige (eller rengjorte) redskaber i forskellige afdelinger. Et kalvekøkken med orden og system kan være givet rigtig godt ud. I kommer langt med rene skåle/suttespande og en ren boks. Før I desinficerer skal boksen være ren. Der SKAL bruges sæbe og der må ALDRIG højtrykrenses i nærheden af dyr eller foder. Desinfektionsmidlet skal bruges efter forskriften. Temperatur, kontakttid og koncentration er vigtig.

Og skulle uheldet så være ude, så kan de fleste diarréer forebygges ved at lukke huller i management. Råmælk og hygiejne er her et af nøgleordene. Få undersøgt hvad det er netop jeres kalve døjer med og læg en strategi ud fra det. Formålet skal være at forebygge – ikke behandle. Oftest er smertestillende medicin nok, mens overgangsmælk også kan spille en afgørende rolle.

HUSK bæredygtighedstillæg til Arla.

Der er deadline for indberetning 31. december.

Siden sidst er der kommet ændringer til vejledningen for indberetning og de kan findes her (link).

Hvis du har brug for hjælp, så ring til din nærmeste kvægrådgiver.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. 

Telefontider i julen er fra kl. 8 - 12 den 27., 28. og 29. december.

TLF: 70 21 20 40

Klik her