Udgivet d. 21-12-2021
Vi i SAGRO Kvæg ønsker dig en god jul og et godt nytår! Vi ser frem til et spændende samarbejde i 2022.
Mellem jul og nytår er der mulighed for at ringe til Kvægafdelingen, hvor Ejvin Kortegaard vil passe telefonen de fleste dage og Bruno Due vil være til rådighed den 27.12.
Første slæt kan være lumsk!
I 2021 var vejret ikke helt med os og 1. slæt gik hos nogen i stængel. Det gav udslag på mere NDF og lavere fordøjelighed af NDF og organisk stof, og altså mindre energirig og hos nogen nærmest kasseret til kviegræs.
Hvor henter vi proteinet?
Med de stigende proteinpriser er der kommet øget fokus på selvforsyningsgraden. Der tænkes i alternative proteinkilder, så som lupiner, hestebønner, ærter etc. Men tænk engang, græs er også proteinrigt og dette kan optimeres yderligere. Gældende på tværs af alle slæt i 2021 var et højere proteinindhold. Især 3., 4. og 5. slæt har bidraget med meget hjemmeavlet protein i år.
Hvordan omsætter vi informationen til en super grovfoderstrategi?
Kombinerer vi kendskabet til proteinindhold, NDF, fordøjelighed af organisk stof – og FK-NDF, samt energiindholdet i græsensilage, så kan vi komme med et bud på, hvilke slæt der bør gå til hvilke dyr. For 2021 kunne 1., 2., og 4. slæt passende gå til køerne. Disse 3 slæt kan også fint indgå i en lagkagedeling. Her fås energi og høj fordøjelighed fra 1. slæt, samt protein fra 2. og 4. slæt. På bedrifter med 5-slæt strategi og store lagre kunne 2., 4., og 5., slæt gå til køerne. Der hentes både protein og energi i 5. slæt. Kvierne skal også forsynes med protein og her kan det være fint at bruge 3. og 5. slæt, men gør op med jer selv om proteinet i 5. slæt skal ofres på kvierne – i mange tilfælde kan det næsten blive for krads for dem. Hertil kan strategien til kvierne være en kombination af 3. slæt, helsæd og majs.
Majs og stivelsesfoder
NorFor har opdateret samtlige fodermidler per 27. oktober 2021. Derfor er energiindholdet i især majs og andre højværdiafgrøder steget markant. Med de høje priser på stivelse kan det være en fin strategi at lade nogle hektar majs stå til kolbe-, eller kernemajs. I det nederste billede ses det, at kernemajs bidrager med mere stivelse og energi end byg.
Meldrøjer kan opstå som problemer i rug. Meldrøjer egner sig ikke i foder til køer, pga. af det giver risiko for forgiftning. Én tommelfingerregel, for hvor grænsen går ved for hvor mange meldrøjer man kan finde, er 16 meldrøjer/kg rug.
Selvom rug ludbehandles, fjerner det ikke giftigheden i meldrøjerne.
Symptomerne på meldrøjer i rug, i for stor mængde er bl.a.:
Derfor vær opmærksom når du fodrer med rug, uanset om det er valset, ludbehandlet eller har været gennem andre behandlingsformer. Det er vigtigt og specielt hvis man begynder at oplever problemer inde hos køerne.
I uge 50 startede vi vores to nye staldskoler for kalve op. Én for danske medarbejdere og én for udenlandske medarbejdere. Der deltog i alt 14 medarbejdere fra 9 forskellige bedrifter. Fagligheden og spørgelysten var i top. Vi havde blandt andet fokus på vigtigheden af råmælk, udfordringer med diarré ved de mindste kalve, lungebetændelse ved større kalve og generelle pladsudfordringer i eksisterende anlæg. Der blev udvekslet masser af erfaringer og de ejendomme besøgene tog udgangspunkt i, fik en masse konstruktive idéer at arbejde videre med.
Vi fortsætter i 2022 og hvis der sidder nogle derude der kunne tænke sig at være med, så giv mig endeligt et kald - Charlotte From Katholm, mobil: 25 57 98 96