Header billede

KvægInfo – August 2025

Udgivet d. 01-09-2025

Aktuelt


Bedriftsbesøg hos Pogager Agro ApS

Til toppen

NIR analyse frisk majs

Vi har nu fået afprøvet vores udstyr til at bestemme tørstofprocenten i majs. Derfor kan vi igen tilbyde at modtage majsprøver til tørstofbestemmelse for at hjælpe dig med at finde det optimale høsttidspunkt i majsen.

Vigtig ved udtagning. Gå minimum 30 meter ind i marken, især de steder hvor der er læ eller skygge. Sørg for at tage planter der er repræsentative for marken, og skær planten af i samme stubhøjde som snitteren vil gøre det. Udtag 6-8 planter i den pågældende mark.

Er man i en situation med manglende majs, kan det være en mulighed at snitte hjørne og kanter da det er mere modent. Det kan give lidt fleksibilitet, så resten af majshøsten kan vente et par uger til det rigtige høsttidspunkt.

Generelt bør tørstofindholdet i majs til helsæd ligge omkring 30-34 % i hele planten. Ved denne tørstofprocent opnår man det højeste udbytte, minimalt ensilerings- og lagertab samt maksimal foderoptagelse.

Pris for analyse:

  • Indleveret majsprøve: 375 kr. pr. prøve for tørstofbestemmelse.
  • Kunden klipper selv - vi henter prøven: medgået tid for kørsel og arbejde.
  • Vi klipper majsplanter ved kunden: medgået tid for kørsel og arbejde.

Kontakt din nærmeste kvægrådgiver for at aftale nærmere, så du kan få det optimale ud af din majsensilage i år.

Til toppen

Planlægning af beholdninger (skal der tages kolbe-, kernemajs?)

Af SAGRO Kvæg, kvægrådgiver Charlotte From Katholm

Hvad skal der ske med majsen i år?

Majsen står godt i år og derfor er det igen tid til at overveje, om en del af majsen skal tages som kolbe - eller kernemajs. Vi har været igennem et år, hvor beholdningerne af majs mange steder har været lave. Det betyder, at græsandelen har udgjort en større andel af rationen end den har gjort i et normalt år. Mange har fundet ud af, at det fint kan lade sig gøre. Andre vil gerne tilbage til samme forbrug af majs som tidligere. Ligegyldigt hvad, så få lavet en beregning over, hvor mange FEN majshelsæd I forventer der skal fodres med i det næste år. Hvis det er væsentligt mindre end det I forventer, at majsen kommer til at give, så vil det være en overvejelse værd at tage noget af majsen som kolbe – eller kernemajs i stedet. Kernemajs vil ofte erstatte korn i foderrationen, så hvis du allerede nu har sikret dig korn til lave priser, så er det ikke denne vej du skal kigge. Kolbemajs kan også være en fin løsning, hvis du ønsker mere koncentreret energi end majshelsæd og en større NDF-del end kernemajs kan bidrage med.

I stedet for alternativerne kolbe – og kernemajs, kan I også vælge at sætte en højere stub i år. Her er der både fordele og ulemper:

  • Fordøjeligheden af NDF øges
  • Indholdet af stivelse stiger
  • Energiindhold stiger
  • Tørstofindholdet øges
  • Udbyttet falder

Ønsker du at få regnet dit behov igennem, så kontakt din nærmeste kvægrådgiver, og I kan sammen finde den løsning, der er bedst for netop din bedrift.

Til toppen

Netværksgruppe - "Gift med en landmand"

Af SAGRO Kvæg, kvægrådgiver Ann Katrine Nielsen

Er du gift med en landmand og søger et netværk, som berører netop dette, så klik på her!

Til toppen

Kursus - "få udviklet dine lederevner"

Af SAGRO Kvæg, kvægrådgiver Ann Katrine Nielsen

Til toppen

Bovaer - snart sidste udkald

Af SAGRO Kvæg, kvægrådgiver Bendt Bendtsen

Mange bedrifter har valgt at fodre med Bovaer i de obligatoriske 80 dage, i sidste kvartal af 2025. Husk at få det bestilt til levering i god tid, så du kan overholde kravet. Husk også tilmelding til Arla, så du sikrer 0,2 eurocent. Bemærk at opstartsdato til Arla skal være den 1. i måneden og de 80 dage skal være sammenhængende. Tildeling skal derfor påbegyndes senest den 1. oktober 2025.

Lav god fuldfoder med Bovaer

Ved fodring med Bovaer skal du være opmærksom på at bruge den rigtige mængde pr. ko, som er afstemt i din foderplan. Hvis du har en ensilage med varierende tørstof procent i top og bund af stakken, så læs dagligt det bedste gennemsnit af det samlede.

Vær OBS på at personen der blander foder er informeret om brugen af det. Sæt gerne sammen fokus på den gode praktik for godt opblandet foder. Opbland Bovaer i fuldfoderet med andre fodermidler der nemt blandes. Bland eksempelvis godt op sammen med andre tørvarer (mineraler/råvarer) tidligt i blandeprocessen inden der tilsættes grovfoder. Bovaer er en tør vare og derved hæfter det sig nemmere til andet der er fugtigt. Undgå klumper i fuldfoder som ikke er blandet op og øg eventuelt blandetiden, og tjek om knivsætning er i orden hvis det ikke er blandet godt nok.  

Brug tid på at kigge ned i blandekarret for en god opblanding. Hvis opblandingen er utilfredsstillende er der nemt forskellig koncentration af Bovaer i mixet, hvilket kan udfordre produktiviteten mm. Hvis fuldfoderet tager varme, mister det næringsstoffer, og bliver mindre appetitlig. Tilsæt tørsyrer, hvis det varmer, så foderoptagelsen ikke falder.

Overvej at anvende Bovaer til køerne, når der er en stabil periode i stalden med få foderskift og god trivsel.

Ansøgning for kompensation for brug af metan-reducerende foder i 2026

I skrivende stund er bekendtgørelsen i høring og det forventes at ansøgningen kan indsendes via Tastselv på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og vandmiljø (www.SGAV.dk) fra 25 september til 23 oktober. Klik her og følg med i nyhedsbrev/facebook så du får ansøgt i tide.

Til toppen

Sammen mod smitsomme sygdomme – deltag i orienteringsmøder

Af SAGRO Kvæg, kvægrådgiver Marianne Seekjær

Smittebeskyttelse er et fælles ansvar, og derfor inviterer vi nu til en række orienteringsmøder under overskriften Sammen mod Salmonella Dublin.

Formålet er at styrke indsatsen mod smitsomme sygdomme i kvægbruget – både Salmonella Dublin og andre trusler som fx Mund- og Klovesyge. På mødet får du faglige oplæg, konkrete værktøjer til smittebeskyttelse samt mulighed for erfaringsudveksling med kolleger og dyrlæger.

Møderne afholdes løbende hen over efterår og vinter. De kvægbedrifter der ligger i de pågældende områder får en særlig invitation.

Vi opfordrer kraftigt til at deltage i mødet i dit område. Din indsats betyder noget – og sammen kan vi gøre en forskel for hele erhvervet.

Lad os stå sammen om at beskytte vores besætninger og fremtidens landbrug.

Mødet er første skridt i et projekt fra Landbrug & Fødevarer og de lokale dyrlæger og kvægrådgivere er deltagende på mødet

Til toppen

Aktuelt foderpriser


Foderpriser august 2025

Af Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S

Til toppen

Kontakt


Kvægrådgivere hos SAGRO

Til toppen
Download pdf