Udgivet d. 01-01-0001
Bedriftsbesøg ved Vestergaard Holstein ApS.
Onsdag den 18. september kl. 19.30-21.45.
Adressen er: Højgårdsvej 3, 6623 Vorbasse.
Aften byder på følgende:
Vestergaard Holstein drives af Susanne og Jens Ole Nielsen. Det er en veldrevet ejendom med 275 årskøer med en årsydelse på 11.840 kg EKM leveret, på 2*malkning. Der er fokus på reduceret opdræt – med en gennemsnitlig udskiftningsprocent de seneste 2 år på 23,5 %.
Der blev for 2,5 år siden øget fokus på restbeløbet. Derudover er der stor fokus på en stor grovfoderandel i rationen. Grovfoder-andelen ligger på mellem 64-71 %, alt efter kolbemajs eller ej i rationen. Fyldebalancen lægger mellem 104-108 %.
Der er et tæt samarbejde med Ribeegens dyrlæger, som også vil være til stede denne aften.
Der vil være politisk indlæg fra Jesper Arnt, omkring den grønne trepartsaftale.
LandboUngdom kommer til slut og griller pølser.
Græskvalitet indtil nu 2024
Indtil videre er der taget 530 analyser af græs i SAGRO-regi. Prøverne fordeler sig over 5 slæt pt. med kun 1 prøve af 5. slæt. Sæsonen er endnu ikke slut og vi forventer at tage mange flere prøver endnu.
Hvordan ser 2024 analyserne så ud, sammenlignet med 2023! Fordøjeligheden er i gennemsnit 0,6 %-enheder højere end i 2023. Især 2., 3. og 4. slæt har en højere fordøjelighed end sidste år.
Proteinindholdet er gennemsnitligt 10 gram/kg ts lavere end i 2023. Det kan godt vidne om, at det har været vanskeligt eller umuligt at gødske på markerne, og at der derfor har manglet kvælstof nogen steder.
NDF (cellevægge) har i gennemsnit for 1. slæt været 59 gram/kg ts højere, samtidig med at fordøjeligheden har været 4,2 %-enheder lavere. Det vidner om, at det har været vanskeligt at bjerge 1. slæt rettidigt i en del områder, og at græsset har stænglet.
Generelt er 2., 3. og 4. slæt er markant bedre på fordøjeligheden af organisk stof og fordøjeligheden af NDF sammenlignet med 2023. Tilgængeligheden af protein og cellevæggene er højt i disse slæt. Det kan godt være forklaringen på, at fodringen i nogen besætninger er ret energirig og, at køerne reagerer med lidt lind gødning. Især i besætninger, hvor der køres i lagkageprincip. Omvendt ser vi, at 1. slæt falder igennem mange steder i år, men har dog givet et højt udbytte. Her kan det være drøjt at skulle igennem en stor mængde 1. slæt af lavere kvalitet. Det kan være nødvendigt at supplere med et lettere fordøjeligt slæt. Nogen steder kan kvierne også hjælpe med at få gjort kål på et tungt fordøjeligt 1. slæt med knap så højt et protein-indhold.
Græssæsonen 2024 har på mange lokationer været ganske fornuftig i år og flere overvejer, at tage 6 slæt, med sidste slæt i oktober. Det kan være en metode til at optimere græsmarkernes overvintring og sæsonstart i 2025.
Hvordan ser det ud?
Grovfodersituationen er i år et meget udfordrende. Der er kommet rigtig meget nedbør, hvilket også ses rundt omkring, med ”søer” på græsmarker. Og majsmarker som står meget uens, og enkle steder ikke engang er én meter høje endnu.
Derfor er det også meget vigtigt at få opgjort sine nuværende grovfoderbeholdninger. Samt tage et kig ud i marken og komme med et realistisk bud på, hvor meget mere græs man kan få hjem, og hvad udbyttet kan blive i majsen. Har man sået majs til kolbemajs, eller kernemajs, skal man måske overveje om det også bør køres hjem som helsæd, for at være sikker på at have nok grovfoder på lager til ny majshøst 2025.
Tag fat i din kvægrådgiver, så I sammen kan få fundet ud af bedste bud på, hvor langt høsten 2024 rækker frem i 2025. Om det kan blive nødvendigt at skulle ud og have opkøbt grovfoder.
Tag i samme ombæring en snak med din kvægrådgiver om, hvorvidt der bør tænkes ind i mere indkøbt stivelse, i tilfælde af majsen mangler energi.
Protein i korn – opmærksom på ny høst!
Høsten er ikke helt i hus endnu. Vejret har ikke kun drillet i foråret, men også i vækstsæson og nu høsten.
Kornets indhold ser ud til at være lidt anderledes end 2023, og det lader til at proteinindholdet er lidt lavere. Nogen foderstoffer har udtaget prøver af deres byg, og der er en vis variation.
I skrivende stund er der en variation på protein indhold fra ca. 7,3 til 14,5%. Bruger man eget korn giver det god mening at lave en analyse. En korn analyse koster 682 kr. plus udgift til udtagning.
I en aktuel foderplan med græs og majsensilage og et højere protein indhold i korn end gennemsnit udgjorde prisforskellen i én ko-ration ca. 50-60 ører pr ko pr dag. Hvilket kan svare at skulle tage en analyse af eget korn.
Ved lavere protein indhold i korn kan man opleve udfordringer med faldende urea i mælken, gødning der er knap så godt omsat og måske en fedtprocent der falder.
Ring til din nærmeste kvægrådgiver, hvis du finder det nødvendigt at drøfte kvaliteten af dit korn.