KvægInfo – August 2022

Så er det ved at være tid til indberetning igen.

Dette er en påmindelse om at der skal indberettes til Arlagården inden den 31/8-22. Dette er sidste udkald for indberetning af 3. kvartal til Arlagården.

Hvis du er presset på tid og mangler hjælp til indberetningen, så kontakt Ejvin Kortegaard eller Jens Smidt.

Husk, at vi i SAGRO-kvæg gerne kommer ud og opmåler din ensilagestak og udtager prøver til analyser. Efterfølgende hjælper vi også gerne med at vurdere analyserne og tilrette din foderplan, så den passer til netop den ensilage-kvalitet der ligger i stakken. I samme ombæring kan vi udregne, om dit foderforbrug passer til foderbudgettet og den beholdning du har liggende. Er der fx majsensilage nok til sidst i oktober/først i november eller skal vi til at regulere i forbruget nu og spæde til med andre fodermidler. 

Positiv effekt på tilvækst og trivsel

Når kalvene optager sin mælk via sut, drikker den langsommere og producerer mere spyt, hvilket har vist sig at have en positiv effekt på fordøjelses- og immunsystemet og forhindrer kalven i at forsluge sig. Tidligere studier har vist, at risikoen for diarré er lavere, når kalve mælkefodres via suttebar end når de mælkefodres med skål eller spand. Når kalven står med hovedet op og patter, stimuleres bollerenden til at lukke helt tæt og fører mælken direkte fra munden til løben, hvorved risikoen for mælk i vommen er lille. Når mælken ved en fejl ender i vommen, sker der en fejlgæring af mælken, mælkens næringsstoffer går tabt og der kan ske skader på vomepitellet. Mælk i vommen er hyppigst forekommende hos kalve der mælkefodres med skål og fører typisk til diarré.

Praktikken omkring mælkefodring med suttebar

Mange er lige nu af den opfattelse, at det må være bedre for kalven at få mælk fra en ren skål end mælk fra en ”semi”-ren suttespand eller suttebar. Al logisk sans, ville bekræfte denne påstand – Men det er faktisk ikke det vi oplever i praksis. Vi har derfor behov for et lidt mere nuanceret billede af, hvilke krav der stilles til hygiejnen når kalvene mælkefodres med sut fremfor spand.

Hygiejne

I praksis oplever vi, at det kan være tilstrækkeligt blot at fylde varmt vand i suttebaren efter hver mælkefodring og lade kalvene drikke dette. Sutter skal skiftes mellem hvert hold kalve, både af hensyn til hygiejne og slid. Slitage vil øge drikkehastigheden, hvorved den gunstige effekt af forlænget drikketid mindskes. Selvfølgelig kan det være nødvendigt at vaske suttebar og sutter med sæbe og evt. desinfektion ved gødningsforurening eller i perioder hvor det er meget varmt og der er risiko for øget bakterievækst.

Valg af sutter og suttebar

Suttebarer fås i mange udformninger og størrelser. Vores erfaringer viser, at en suttebar med en let runding (som vist på billedet), giver god plads til at alle kalve kan stå omkring det. Vi ser eksempler på bedrifter, som laver huller til ekstra sutter i en suttebar som vist på billedet, således at en suttebar til 4 kalve i stedet kan anvendes til 6-7 kalve. Det kan være en fordel at købe suttebar med låg på for at undgå at for meget skidt og snavs lander i baren fx når der strøs.

Anvend sutter med så lille et hul som muligt, da det vil sænke drikkehastigheden og øge den tid det tager at optage mælken. Skift sut mellem hver kalv, for at få optimal effekt af din suttebar. 

Mange kvægbedrifter opfodrer eget korn på bedriften til både køer og opdræt. Der bliver brugt store mængder korn, både som valset, crimpet, og sodakorn. Det har ikke hidtil været så brugt at få analyseret sit korn, da mængderne ikke var så store, men med høje foderpriser er det mere aktuelt.

I år ser det umiddelbart ud til, at korn har et varierende indhold af især protein. Der kan ligeledes meget nemt være forskelle alt efter hvilket område, det er høstet i. 

På en kvægbedrift er der regnet på, hvad foderudgiften ville være, hvis proteinindholdet er henholdsvis lavt (7-8 %) og højt (10-11 %) i byg. Det er en ration, hvor der indgår ca. 3 kg byg og dagspriser på øvrigt tilskudsfoder. Forskellen mellem de 2 beregnede eksempler på højt og lavt proteinindhold i byg er ca. 1 kr. pr. ko pr dag i forskel. Det vil sige med 200 køer er det 200 kr. om dagen, som den samlede foderudgift kan stige eller falde med. Så med de høje priser på tilskudsfoder kan en analyse på korn være en god ide. Det kan blive dyrt og koste ydelse, hvis foderplanen ikke er afstemt.

En almindelig analyse på korn koster ved Eurofins 813 kr. ex moms. Har du crimpet korn koster analysen 856 kr. ex moms. Skal SAGRO Kvæg udtage prøven er der yderligere omkostninger til kørsel og arbejdstid. Afleveres prøven på et SAGRO-kontor er der en meromkostning til arbejdstid ved håndtering af prøven.

På kontoret har vi også en NIR-scanner, som præ dikterer foderværdien. Resultatet ligger tæt på en kemisk analyse og vi bruger den til stikprøver og opfølgning.

Ring til din kvægrådgiver og aftal hvordan dit korn skal analyseres.

Inden vi får set os om, skal majsen høstes og ensileres. Men hvad er den optimale ensilering af majshelsæd? Og hvilke faktorer skal der tages højde for?

Opbygningen af den gode ensilagestak starter allerede ude i marken.

Det optimale høsttidspunkt skal findes. Majs bør høstes med en tørstofprocent på 30-34%. På høsttidspunktet skal planterne være tørre. Ved høst af dug-eller regnvåde planter, falder tørstofprocenten med op til fire procentenheder. Er tørstofprocenten blevet for høj, kan der med fordel høstes om natten.

Hvad angår høsten, er det vigtigt at snitlængden er ensartet. En snitlængde på 8mm i fuldt udviklet majshelsæd er optimal. Den korte ensartede snitlængde giver mulighed for en kompakt ensilage med en høj stabilitet under lagring og opfodring. En forøgelse af snitlængden til 15-25mm kan være aktuel i ikke fuldt udviklede majs med mindre end 30% tørstof, for at modvirke saftafløb.

Det skal også besluttes hvor stakken skal placeres. I plansiloen kan stakken trykkes mest sammen, men der kan også laves god majsensilage på hhv. betonplads eller som markstak.

Det er vigtigt at stakken dimensioneres, så man kan have løbende fremdrift på minimum 10 cm pr. dag (20-30 cm pr. dag i sommerperioden).

Ved indlægning bør der køres mindre lag ind ad gangen for at kunne opnå en god komprimering af stakken. Lagtykkelsen skal helst være 5 cm, max. 10 cm. Øges lagtykkelsen f.eks. til 25 cm, halveres pakningsgraden.

Når sidste læs er læsset af, bør der køres mindst én time efterfølgende, for at sikre en god jævn overflade. Dette giver mindst mulig anledning til dannelse af vandpytter på toppen af stakken. Samtidig komprimeres de øverste centimeter og giver ensilagestakken en tæt overflade. En god komprimering reducerer lagringstabet med omkring 3 %.

En stak der er pakket godt sammen fra bunden, øger FEN pr. m³ og dermed bedre kapacitetsudnyttelse af siloen eller pladsen.

Hvis stakken, som er placeret i plansilo, skal hælde en lille smule, skal det optimalt set være med et fald ind mod midten og væk fra snitfladen, så overfladevand kan løbe af stakken i enden og man derved undgår at der står vand ude i kanten af siloen og eventuelt løber ned langs siden.

Ved akut foderbehov indenfor de første 3 uger efter majshøst, laves en overgangsstak, så "hovedstakken" får lov til at ensilere helt færdig, inden den åbnes. Herved sikres den bedste ensilering og efterfølgende holdbarhed af stakken

Majsensilage er normalvis en let ensilerbar afgrøde, hvor der ikke er behov for at fremme forgæringen ved at bruge ensileringsmidler. Der kan i særlige situationer være behov for at forbedre ensilagens stabilitet: Dette kan være i tør majshelsæd (>35 % TS). I kraftigt tørkeskadet og uens modnet majs eller hvis fremdriften er mindre end 10 cm pr. dag. 

Udtagning i stakken bør foregå med så lige en snitflade så muligt.

Vurdering af Bruno Lyskjær Due

Korn: der har på det seneste været et pænt pres på prisen af korn, grundet den gode lokale høst. Dette har givet faldende priser og jeg tror på, at det kan falde yderligere. Der er dog flere ting der også taler for, at prisen på stivelse vil stige igen. Tørken i Sydeuropa, har gjort at deres majs står skidt og det kan være med til at trække prisen op. Samtidig mangler vi at se, om der kan fragtes nogle større mængder korn ud af Ukraine.

Min anbefaling er at holde en god kontakt med foderstoffen og gerne få en opdateret pris hver uge, så man kan følge det tæt den næste måned til halvanden.

Rapskager og skrå: sidste uge faldt prisen med næsten 30 kr., mens det i denne uge steg med 20-25 kr. Så det er virkelig svært at se, hvilken vej det skal gå og specielt når det stiger eller falder 10 % nogle dage. Høsten har været god og det et med til at få prisen ned. Dog er det svært at få transporteret rundt grundet tørken. Faktisk ser vi næsten en mangelsituation lige nu, hvilket holder prisen oppe. Jeg tror dog på, at prisen falder når vi kigger længere frem. Derfor er min anbefaling at købe til 2-3 mdr. hvis man ikke har noget, for at sikre forsyningen og så vil jeg vente med resten til efteråret.

Aktuelle priser per 23. august 2022

*mineral er på pallepris

Klik her