Udgivet d. 30-04-2025
Så er tiden snart inde til at man kan få fortaget NIR scanning af slætgræs. Det er nu vi skal lægge fundamentet for en høj ydelse og en billigere fodring. Et nyere studie viser, at ved at hæve organisk fordøjelighed med én enhed, giver det en ydelsesstigning på 0,6 EKM. Denne stigning er lineær fra 73,9% til 80,6%. Dog er der et optimum for 1. slæt omkring 80%.
Med en lavere fordøjelighed er det delvis muligt at hente den tabte ydelse med en øget kraftfoderandel. Ikke desto mindre vil det være en dyrere løsning. Derfor er der rigtig god økonomi i at jagte den optimale fordøjelighed.
Et godt værktøj til at bestemme det rigtige slæt tidspunkt er ved at tage en prøve af det friske græs, og sætte resultatet ind i slæt prognosen. Prognosen er med til at give et bud på, hvornår det optimale tidspunkt er for 1. slæt.
Når man udtager en prøve, er følgende ting vigtige: Græsset skal klippes i samme højde som skårlæggeren ville gøre det, på den måde får man det mest retvisende billede. Vælg en mark der er repræsentativ, så man ikke vælger den mark der står bedst. Og husk at gå et godt stykke ind i marken, da man på den måde ikke tager noget der står i læ eller har fået mere eller mindre gødning. Man kan med fordel klippe 3-6 steder i den samme mark og blande indholdet af posen.
Det vil være muligt at komme ind med sin græsprøve i Billund hver mandag og i Herning hver torsdag dog ved forudgående aftale, dagen før. Esbjerg tirsdag, onsdag og fredag.
Friskgræs prøver:
A) Indleveret friskgræs prøve til Herning, Billund eller Esbjerg: 325 kr.
B) Afhentning af prøve efter aftale på udvalgte dage: 425 kr.
C) SAGRO klipper græsprøven og analyserer den: 995 kr.
Primær kontaktperson:
Vil du være med til at drøfte din foderudnyttelse, foderforbrug og restbeløb med andre?
Vi starter en erfagruppe op, når antallet rammer 8-10 deltagere, der geografisk ikke overstiger 50 km mellem bedrifterne. Gruppen bliver ikke nødvendigvis racebestemt og kan godt blive en blanding af Holstein, jersey mm.
Et af hovedpunkterne i gruppen er at sammenligne foderkontroller mellem bedrifterne og stille skarpt på den gode fodring og benchmarke restbeløb i gruppen.
Udgangspunktet er at når alle gruppens deltagere har haft besøg af gruppen, så stopper gruppen, medmindre andet ønskes.
Møderne bliver afholdt skiftevis på de forskellige bedrifter i tidsrummet fra 10.00-12.00, og hvis der ønskes andet i gruppen, så kan dette aftales ved opstart. Ved hvert møde deltager én kvægrådgiver, som er tovholder og bidrager med faglig sparring, tolkning af endagsfoderkontroller. Hvis der er brug for oplæring i at udarbejde en foderkontrol kan dette aftales.
Pris pr deltager bliver efter forbrugt tid.
Hvis du gerne vil med i gruppen, så ring eller mail til Kvægrådgiver Bendt Bendtsen på beb@sagro.dk el 24349887.
Mål THI (Temperatur/fugt index) i koens nærmiljø og ikke ved hjælp af en vejrstation - køb simple loggere og kom i gang.
Skab ventilation der hvor koen producerer mælk - start i sengebåsene og dybstrøelses arealer.
Overbrus aldrig køerne medmindre luftfugtigheden er lav - vand tilfører fugt og hæver THI indekset voldsomt.
Juster fodringen ved et højt THI-indeks og giv dine køer frisk foder i de kølige perioder.
Aftal fast protokol for ved, hvilket niveau af THI-indekset i ændrer adfærd og rutine i stalden. Hvornår starter ventilation, hvordan kører gardinerne, hvornår og hvor meget ændres fodringen osv.?