Fra 1. februar må der igen udbringes husdyrgødning, men ved de nuværende vinterlige forhold er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke må udbringes gødning på frossen og snedækket jord.

Trods de forholdsvist nedbørsfattige efterårs- og vintermåne­der er mange gylletanke ved at være fyldte, og der kan derfor være behov for at kunne udbringe gylle i løbet af februar. Men jordtemperaturen er i slutningen af januar tæt på 0 grader og forventes at falde yderligere den kommende uge. Tilsvarende melder vejrprognoserne både sne og længerevarende frost i starten af februar.

Læs mere her.

Vedhæftede oversigt viser nye og ændrede godkendelser til brug i landbrugsafgrøder, frilandsgrønsager, frugt og bær. Se ændringerne her.

Trafikstyrelsen har også i 2026 givet erhvervet mulighed for at køre med større kapacitet. Det er vigtigt at tjekke de individuelle godkendelsers respektive vilkår. Nogle kommuner kræver individuel ansøgning.

Tilladelsen forudsætter fortsat, at kommunen også har accepteret dispensationen fra Trafikstyrelsen, så gyllen kan transporteres på de kommunale veje. Derfor har SEGES Innovation på vegne af Landbrug & Fødevarer igen i år søgt hos alle de kommuner, som giver tilladelsen for et år ad gangen. Både Trafikstyrelsens godkendelsesbrev og kommunens tilladelse skal medbringes under gyllekørslen og - om det kræves - fremvises for Politiet. Se hvilke kommuner det drejer sig om her.

Efter en god og konstruktiv dialog med Transportminister Thomas Danielsen og Færdsels­sty­rel­sen er det nu lykkedes Færdselsgruppen at opnå mulighed for, at højhastighedstrakto­rer konstrueret til mere end 40 km/t kan omklassificeres til en almindelig 40 km/t traktor. Det kræver en aktiv indsats fra traktorernes ejere.

Hvad er problemet?

Der er igennem en årrække blevet importeret brugte traktorer med konstruktiv hastighed på mere end 40 km/t fra lande, der tillader en højere hastighed end i Danmark. Ifølge Færdselsloven er en traktor konstrueret til højst 40 km/t. Traktorer konstrueret til >40 km/t er derfor en varebil (≤3.500 kg) eller som oftest en lastbil (>3.500 kg). Disse højhastigheds­trak­to­rer er altså IKKE en traktor!

Læs mere her.

Med en gratis forebyggelsespakke får du konkret hjælp til at opfylde Arbejdsmiljølovgiv­ningens krav til maskiner og styrke sikkerheden for både dig selv og dine medarbejdere. En sikker arbejdsplads resulterer ikke kun i færre ulykker, men skaber også fundamentet for bedre trivsel, øget tillid og højere effektivitet.

Hvad indeholder en forebyggelsespakke?

Vores forebyggelsespakker er designet til at give dig målrettet og professionel sparring. Pakken indeholder:

• Et besøg af en erfaren arbejdsmiljøkonsulent: Få professionel vejledning direkte på din virksomhed.
• En grundig sikkerhedsgennemgang: Vi gennemgår maskiner, arbejdsgange og rutiner for at identificere potentielle risici.
• Fokus på centrale sikkerhedselementer: Vi ser nærmere på risikovurdering, vedligeholdelsesprocedurer og de daglige tjek af maskiner.
• En skræddersyet handlingsplan: Du modtager en enkel og overskuelig plan med konkrete anbefalinger samt praktiske skemaer, der er klar til brug.

De fire pakker fokuserer på henholdsvis sikkerhedskultur og maskinsikkerhed, så du kan vælge den, der bedst matcher din virksomheds behov.

Se mere her.

Siden 2020 har der været mange udbrud af højpatogen fugleinfluenza (HPAI) hos fjerkræ i Europa, og virus findes konstant blandt vilde fugle. I USA er der for nylig set smitte til kvæg, hvor sygdommen efterfølgende har spredt sig mellem besætninger via kontakt og handel med dyr. I starten af 2026 er antistoffer mod HPAI blevet påvist i en hollandsk ko.

De vigtigste tegn hos smittede køer i USA har været:

• Pludseligt fald i mælkeydelse.
• Ændret mælkekonsistens (tykkere, råmælks-lignende).
• Mindre foderoptag.

Disse symptomer er ikke unikke for HPAI, men kan være en indikator. Katte er tilsyneladen­de meget følsomme for smitte med HPAI. De bliver smittet ved at drikke mælken fra infice­­re­de køer. Derfor har man i flere af de smittede besætninger i USA set en overdødelighed blandt besætningens katte.

Hvis du ser pludseligt fald i ydelse, forandringer i mælken, hvor den kommer til at ligne råmælk eller flere syge køer uden klar årsag – kontakt din dyrlæge med det samme. Det gælder også, hvis der pludselig ses dødsfald eller andre symptomer hos flere af ejendom­mens katte.

Du kan læse mere her.

SEGES Innovation har etableret Appelinstansen som et tilbud til hesteorganisationer, der ønsker at anvende en uafhængig instans i forbindelse med behandlingen af klager over organisationernes disciplinære afgørelser.

Læs mere her.

Findes der noget bedre end fuglefløjt i haven? Her får du forslag til gode buske, der får dekorative frugter, som pynter i haven, og som samtidig er til gavn for fuglene. Her får du Haveselskabets forslag til 5 gode buske til fuglene i haven.

Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.

Det er snart tid til at sende fællesskemaer ind, så man kan søge tilskud til landbrugsdrift. I denne artikel kommer vi med forslag til, hvordan man kan bruge de forskellige ordninger til at lave mere biodiversitet på markfladen.

Små biotoper

Småbiotoper er mindre områder på landbrugsarealer, som ikke dyrkes for at fremme bio­diversiteten. De kan bestå af uslået græs, opvækst af træer og buske, våde lavninger, små vandhuller eller naturligt tilgroede partier. Formålet er at skabe levesteder for markens vilde dyr, insekter og planter samt styrke sammenhængen mellem naturarealer i det dyr­kede landskab.

Typiske småbiotoper er områder, der ofte bliver for våde til dyrkning, eller ujævne og uku­rante steder på marken, som er vanskelige at tilgå. Disse områder kan derfor med fordel undlades at dyrke og i stedet fungere som småbiotoper.

Småbiotoperne kan etableres med 3 forskellige ordninger:

• Grundbetaling, kan udlægges uanset arealtyper (omdriftsarealer, permanent græs og permanente afgrøder). Her er der stor fleksibilitet til, hvad man gør med arealet, og kan tages ind i driften igen i løbet af kalenderåret.
• GLM10 (4 %-ikke produktive arealer) kun på omdriftsarealer, ingen aktivitet og skal ligge i hele kalenderåret.
• Bio-ordningen midlertidig ekstensivering: alle arealtyper, ingen aktivitet og skal ligge i hele kalenderåret. Desuden kan småbiotoper ikke etableres, hvor der er ”skovrejsning uønsket”, samt hvor HNV er på 5 eller over.

Fælles skal småbiotoperne have en størrelse på mellem 0,01 og 1 ha og højest 20 % af marken. Småbiotoper under bio-ordningen midlertidig ekstensivering må dog godt udgøre hele marken. Småbiotoper har ingen kvælstofnorm.

For at undgå din småbiotop med tiden bliver omfattet af Naturbeskyttelsesloven §3, kan du indberette din småbiotop med permanent genopdyrkningsret til din kommune, så du får mulighed for at bringe arealet ind i driften igen.

Lavskov

Lavskov er en landbrugsmæssig træafgrøde, som kun må bestå af godkendte arter som hassel, løn, ask, birk, el, eg, elm, lind, kastanje, bøg, valnød, pil, poppel og kirsebær (ikke glansbladet hæg). Arealet skal drives aktivt som en plantage og indberettes med de rette afgrødekoder.

For at være støtteberettiget skal lavskov fremstå velplejet og have en minimumsstørrelse på 0,30 ha og mindst 7,5 m i bredden. Andre træer og buske må kun forekomme i begrænset omfang: op til 100 planter over én meters højde i pil/el/blandinger og op til 400 ved poppel. Der må gerne afgræsses under lavskoven, så længe dyrene ikke beskadiger beplantningen eller reducerer plantetallet.

Stævning er obligatorisk: pil og blandinger skal stævnes mindst hvert 10. år, poppel hvert 20. år. Kravet følger med arealet ved ejerskifte. Plantetallet skal være højt – mindst 8.000 levende planter pr. ha i almindelig lavskov og 1.000 pr. ha i poppel. Planterne skal være jævnt fordelt over arealet, og arealer med mere end 100 m² udgåede træer mister støtte­berettigelsen. Udgåede planter skal erstattes hurtigt for at opretholde kravene.

Arbejdsarealer såsom spor og gange er tilladt, men må maksimalt udgøre 20 % af det sam­lede areal. Hvis spor optager plads, skal plantetallet stadig opfylde kravet for hele arealet, hvilket betyder, at den beplantede del skal have tilsvarende flere planter.

Jakob Røjkjær Pedersen, Velas