FlexNyt - Uge 26, 2026

Efter årets ansøgningsrunde mangler en indsats på ca. 6.300 hektar fordelt på 20 kystvand­oplande.

Formålet med den målrettede kvælstofregulering er at mindske kvælstofudvaskning til vand­miljøet. Mange landbrugere har søgt tilskud i årets ansøgningsrunde, men i nogle kyst­vandoplande er der ikke søgt om tilstrækkeligt med målrettede efterafgrøder eller alter­na­tiver.

Læs her.

Den kommende kvælstofregulering, der skal være med til at få livet tilbage i det danske vandmiljø, bliver gennemført som planlagt og træder i kraft ved indgangen til 2027.

Arbejdet med at gennemføre den nye kvælstofregulering fortsætter under den nytiltrådte regering og reguleringsmodellen bliver gennemført som planlagt.

Læs her.

Flyvehavre skal ifølge loven fjernes fra alle arealer. Det letteste tidspunkt at opdage den på er, når kornafgrøden er gennemskredet. Når du alligevel er i marken, så benyt også lejlig­heden til at afluge andre uønskede græsarter som italiensk rajgræs og agerrævehale.

Tid for aflugning af flyvehavre

Når kornafgrøden er gennemskredet, er flyvehavren nem at spotte. Husk at trække hele planten op med rod – ellers kan planten udvikle nye skud. Har du fundet flyvehavre ét sted, skal lugningen gentages efter 10-14 dage for at få “efternølerne” med. Anvend gerne hot­spot-­funktionen i FarmTracking, så er det lettere at genfinde stedet, hvor der kan være flyvehavre. En kikkert er også et godt hjælpemiddel ved afsøgning for flyvehavreplanter.

Alle arealer skal ses efter

Det er alle marker, der skal ses efter for flyvehavre – også brakarealer, sprøjtefrie zoner og vandløbsbræmmer. Vær ekstra opmærksom på steder, hvor der tidligere har været flyve­havre.

Selv om du har sprøjtet mod flyvehavre, slipper du ikke for at gå marken efter. Særligt ved sen sprøjtning kan nogle planter overleve og gemme sig i afgrøden.

Få overblik over ændringerne i udkastet til bekendtgørelsen om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Du kan sende dine kommentarer til udkastet til og med 25. juni 2026.

Læs her.

Hvad bliver effekten af Den Grønne Trepart på vandmiljøet i en fremtid med klimaforandringer? Det er blandt andet det, den nye forskningspulje skal belyse. Ansøgningsfristen er den 1. september 2026, kl. 12.00.

Læs her. 

Engbrandbæger er en giftig plante, der er hyppigt forekommende i græsmarker, som især heste er meget følsomme over for. Men også køer er følsomme overfor giftstofferne i eng­brandbæger.

Engbrandbæger forekommer talrigt i nogle græsmarker, fortrinsvis på mere ekstensivt dyrkede marker. På brakmarker og udyrkede arealer kan der også forekomme engbrand­bæger.

Især heste er følsomme, men køers sundhed påvirkes også ved indtagelse af større mængde af de alkaloider, som findes i engbrandbæger. Dyrene vil normalt forsøge at undgå at spise engbrandbæger i marken, da de ikke bryder sig om den bitre smag.

Der er dog også eksempler på afgræssende dyr, som vænner sig til smagen og spiser eng­brand­bæger. Engbrandbæger bør derfor ikke forekomme på arealer til afgræsning eller slæt.

Hø med indhold af engbrandbæger udgør den største risiko for forgiftning. Smagen af brand­bæger bliver mindre kraftig i tørret plantemateriale, og dyrene kan derfor ikke så nemt smage det. De har heller ikke mulighed for at sortere det fra.

Læs vejledning til begrænsning af brandbæger her.

Der er i 2026 kommet enkelte tilpasninger af vægtreglerne. Færdselsgruppen vil med denne artikel opsummere reglerne før høst, så vejkørsel kan foregå sikkert og forsvarligt.

Læs her.

Her får du Haveselskabets guide til hækkeklipning. Der er tips til, hvornår du skal klippe hæk, hvor høj og bred den skal være, og hvordan du får den helt lige.

Læs her.

På denne side findes oplysninger om beregning af avlsværdier og indekser, samt hitlister for får, mohair-, boer- og nubiske geder.

Læs her.

Læs programmet og køb billet her.

SAGRO arbejder på en ny version af nyhedsbrevet, som fremover bliver udgivet af os. Vi glæder os til at vende stærkt tilbage efter sommeren.

Tak fordi du læser med.