Udgivet d. 15-04-2026
Vær opmærksom på, at det er en god idé at tage billeder med App’en Jordbrugsfoto, hvis du slår din brakmark fra 1. april til og med 30. april.
Så har du dokumentation, hvis du modtager en høring til efteråret som følge af den satellitbaserede kontrol af aktivitetskravet på grundbetaling.
Læs om app’en og hvordan du anvender den her.
Husk at Fællesskemaet (også kaldet ansøgning om ha-støtte eller EU-støtte) skal indsendes inden den 22. april. Hvis Fællesskemaet ikke indsendes rettidigt, mister du muligheden for at opnå støtte til dine arealer. Du skal også indsende fællesskemaet, hvis du ønsker at søge slagte- og/eller ko-præmie. Det gælder også selvom, du ikke søger støtte til et areal.
Hvis du ønsker hjælp til at udfylde skemaet, bør du henvende dig til din rådgiver snarest, da alle som arbejder med fællesskemaer er presset p.t.
Du kan læse om de mange ordninger, som du måske har mulighed for at søge her.
Økologiske kreaturer skal ifølge økologireglerne have adgang til græsning i græsningsperioden. I Danmark er græsningsperioden fra 15. april til 1. november, hvis forholdene tillader det.
Læs mere her.
Kvægsygdommen Bovin Virus Diarré (BVD) er konstateret i Esbjerg Kommune. Under bekæmpelsen af udbruddet er det derfor nødvendigt midlertidigt at suspendere den sygdomsfrie status for BVD i kommunen. Suspenderingen gælder fra 31. marts til 31. maj 2026.
Der vil i perioden gælde særlige foranstaltninger for flytning af kvæg fra besætninger i Esbjerg Kommune. Foranstaltningerne skal sikre, at smitten ikke spredes til andre besætninger, at resten af Danmark kan bevare sygdomsfri status for BVD, at Esbjerg Kommune hurtigst muligt kan generhverve fri status, og at det fortsat er muligt at flytte dyr til andre EU-lande.
For mælkeleverende ejendomme kan dyr flyttes som hidtil, fordi ejendommene allerede overvåges for BVD via tankmælksprøver. Hvis der går dyr på ejendommen i grupper, der ikke kommer i kontakt med de lakterende køer, skal der dog foretages blodprøveundersøgelse efter de gældende regler for hver sådan gruppe.
Læs mere her.
Vildtkameraer har fanget billeder af to Muntjak ved Søllinge mellem Ferritslev og Ringe på Fyn. Det bekræfter Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) og Naturstyrelsen.
Muntjakken er invasiv og uønsket i den danske natur, da den gør for stort indhug i skovens planter og træer. Det kan blandt andet føre til en artsfattig skovbund, der har indirekte effekter på blandt andet levesteder for småfugle og -gnavere. Muntjakken yngler desuden flere gange om året, og da den hurtigt bliver kønsmoden, kan den hastigt formere sig og sprede sig i naturen.
Hjorten er væsentligt mindre end rådyr, og den kan kendes på sine sorte tegninger i hovedet. Hannerne har desuden synlige hjørnetænder i overkæben.
Muntjakken kan reguleres efter vildtskadebekendtgørelsens § 8, da arten er omfattet af EU’s invasivliste. Dvs. at den kan reguleres hele året (fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang), men jægerne skal naturligvis være opmærksomme på, om de har yngel.
Læs mere her.
Efter påske og frem mod årsskiftet får 60 fåre-, kvæg- og gedebesætninger besøg af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Formålet er at kontrollere, om besætningsejeren lever op til reglerne om smittebeskyttelse. Det er den enkelte besætningsejers ansvar at vurdere, hvilken smittebeskyttelse, der er behov for i besætningen. Smittebeskyttelse handler både om ikke at få smitte ind i besætningen, at undgå at smitte spreder sig rundt i besætningen, og endelig at modvirke smittespredning ud af besætningen til det omkringliggende miljø.
Også et udsnit af de praktiserende dyrlæger, som landmanden har kontakt med, får besøg af styrelsen. Her ser styrelsen nærmere på, om dyrlægen lever op til gældende krav om smittebeskyttelse og anmeldepligt. Anmeldepligten handler om, at dyrlægen skal kontakte Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvis der opstår mistanke om, at der kan være eksempelvis Bluetongue, mund- og klovesyge eller en anden såkaldt anmeldepligtig sygdom blandt dyrene.
’Sidste år blev den alvorlige husdyrsygdom mund- og klovesyge set i Tyskland’, forklarer enhedschef i Dyresundhed i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Mette Kirkeskov Sie. Hun opfordrer derfor besætningsejerne til at give deres risikoanalyser af mulige smitteveje et 360 graders servicetjek.
’Der skal bare en enkelt smittefarlig gødningsrest med uønsket virus fra et dæk, en støvle eller en skovl til, så har vi balladen, og smitten blandt dyrene er i gang. Derfor er det yderst vigtigt for både dine egne og naboens dyrs sundhed og velfærd, og for landets dyresundhedsstatus, at du tager smittebeskyttelse alvorligt', lyder det fra Mette Kirkeskov Sie til de danske besætningsejere.
Læs mere her
Stikprøvekontrollerne bliver udført fra april, hvor forårets første markeder og festivaler åbner frem til afslutningen af julemarkederne i december. De fleste kontroller bliver dog gennemført i årets varmeste måneder. De seneste stikprøvekontroller i gadekøkkener, food trucks og madboder har heldigvis vist, at ni ud af ti har orden i sagerne.
Læs pressemeddelelsen her og læs mere om reglerne for madboder.
Den 25. juni 2025 afholder SEGES-Natur botanikkursus med fokus på nogle af de mest almindelige naturtyper i Danmark. Formålet med dagen er at udruste deltagerne med en god portion botanisk viden. Der vil være særligt fokus på almindelige danske plantearter. Alt efter kursisternes foregående botaniske erfaringer vil det være muligt at vælge mellem to niveauer, så der er plads til alle.
Dagen byder på både tørre og våde naturtyper, hvorpå arters og strukturers tilknytning beskrives, så du får en forståelse for de danske naturtyper. Plantesamfund kan give et billede af lokale miljøforhold og undervejs introduceres du til indikatorværdier og artscore, hvor begreber som problemarter, indikatorarter og stjernearter hører under.
Læs program og tilmeld dig her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre
Som lodsejer er det vigtigt at være opmærksom på, om dine arealer er, eller kan blive omfattet af naturbeskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3 (NBL § 3). Udpegningen kan have både begrænsninger og muligheder, og et godt kendskab til reglerne giver dig bedre forudsætninger for at handle rettidigt.
Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter en række naturtyper mod ændringer i tilstanden. Omkring 10 procent af Danmarks samlede areal er omfattet af denne beskyttelse. De beskyttede naturtyper er søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev samt vandløb.
Disse naturtyper er beskyttede overalt i landet, uanset hvem der ejer arealet. Et areal bliver omfattet af § 3 beskyttelsen, når naturtypen enkeltvis eller i sammenhæng med andre § 3 naturtyper udgør et samlet areal på minimum 2.500 m². For søer gælder dog en lavere grænse, idet alle søer på minimum 100 m² er beskyttede. Vandløb er beskyttede, når de er særskilt udpegede, og her gælder der ikke et arealkrav.
Udpegningen af § 3 arealer kan ske på baggrund af tekniske udpegninger, fx luftfotos og kortmateriale, eller efter en besigtigelse i marken foretaget af kommunen.
Hvis dit areal bliver omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, betyder det, at du som udgangspunkt ikke må ændre naturens tilstand uden forudgående tilladelse fra kommunen. Det kan i nogle tilfælde påvirke jordens værdi, da beskyttelsen kan medføre lavere jordpriser. Derudover kan det give udfordringer, hvis du ønsker at udvide eller omlægge din bedrift, da anvendelsen af arealet er mere begrænset.
Selvom § 3 beskyttelse kan opleves som en begrænsning, kan den også give adgang til forskellige tilskudsordninger. Som ejer af et naturbeskyttet areal kan du måske søge støtte til naturpleje, herunder afgræsning og etablering af hegn, der understøtter naturens udvikling. For nogle lodsejere kan dette bidrage positivt til både drift og naturværdi. Læs mere under de forskellige ordninger om dit areal lever op til betingelserne. Pleje af græs- og naturarealer 2026 og Vejledning til RFA_Version 1.
For at hjælpe lodsejere med at holde overblik over naturudpegninger er der udviklet et digitalt værktøj kaldet Areal Notifikation. Programmet fungerer som en erstatning for det tidligere system “Din Natur” og giver dig mulighed for at blive orienteret, hvis dine arealer ændrer status eller udpeges som § 3 natur. Dermed kan du reagere hurtigt og være på forkant med eventuelle ændringer.
Det er kommunen, der er myndighed på Naturbeskyttelsesloven. Hvis du bliver opmærksom på, at et af dine arealer er – eller er på vej til at blive – udpeget som § 3, anbefales det at kontakte kommunen og få en dialog om sagen. Alternativt kan du tage fat i en naturrådgiver med erfaring inden for § 3 sager. En rådgiver kan hjælpe med at vurdere udpegningen, rådgive om mulighederne og eventuelt bistå med at formulere en klage over udpegningen på et korrekt fagligt grundlag.
Simone Eliasson Hansen, Velas