FlexNyt - Uge 10, 2026

De fleste virksomheder indberetter gødningsregnskabet rettidigt. Men har du endnu ikke indberettet gødningsregnskabet for planperiode 2024/2025, skal du huske at få det gjort senest den 31. marts 2026.

Ophørte virksomheder modtager et fysisk påmindelsesbrev, hvis virksomhedens korrekte adresse er registeret.

Læs mere her.

Hvis du integrerer træer og buske til produktion i din markdrift som et skovlandbrug, kan du søge grundbetaling til arealerne. Skovlandbrug skaber en større variation af afgrøder på arealerne og er med til at forbedre biodiversiteten.

Skovlandbrug er en driftsform, hvor du dyrker træer og/eller buske i kombination med andre landbrugsafgrøder, f.eks. korn eller græs, og hvor du også kan have hold af dyr på friland.

Skovlandbrug kan bidrage til at skabe en større variation af afgrøder på dine marker, og samtidig er arealerne til gavn for biodiversiteten i form af de træer og buske, der etableres på landbrugsarealet.

Læs mere her.

Der er skærpede regler fra mandag den 27. oktober 2025. Se hvad det betyder for dig.

Dine fugle skal under net, tag eller holdes indendørs

Du skal holde dine fugle indendørs, i en voliere eller i indhegning med overdækning. Overdækningen skal være enten et fast tag eller et net med højst 20 cm mellem trådene.

Træer og større tætte buske kan erstatte kravet om overdækning i de områder, de dækker. Resten af udearealet skal fortsat overdækkes med net eller fast tag.

Dine fugle er undtaget fra kravet, hvis et af de tre scenarier gælder for dit fuglehold:

• Din hønsegård eller indhegning er 40 m2 eller mindre.
• Du holder ænder, gråænder eller gæs med udearealer på maks. 4,5 m2 pr. and/gråand eller 15 m2 pr. gås, og der er forebyggende tiltag, som sikrer, at vildtlevende fugle ikke opholder sig i indhegningen.
• Du har færre end 100 fugle i fangenskab, du sælger eller videregiver ikke æg eller kød.

Foder og vand

Alt foder og vand til dine fugle skal placeres indendørs eller under fast tag eller fast overdækning.

Du må ikke vande med vand fra overfladevandreservoirer eller opsamlet regnvand, da det kan være forurenet med fugleinfluenzavirus.

Læs mere om reglerne her.

Alle heste i Danmark skal have et hestepas. For at få udstedt et hestepas skal hesten være identificerbar mærket. Det vil sige, at hesten skal være enten brændemærket med logo og cifre, frysemærket eller chipmærket.

Find skemaer til brug for hesteregistrering her.

Find uddannede inseminører, når du skal have insemineret din hoppe. Det giver sikkerhed for, at hingsten er avlsgodkendt, og at du får udført alle de nødvendige registreringer.

Hoppeejerne skal være påpasselige ved valg af hingst, så der ikke opstår problemer med registrering af føl til næste år. Så husk derfor at tjekke følgende:

• At inseminering skal foretages af godkendte inseminører eller dyrlæger.
• At sædtapning og forsendelse kun må ske på stationer, som er autoriseret af SEGES Heste.
• At hingsten skal være avlsgodkendt i et Dansk avlsforbund eller et EU-anerkendt avlsforbund.
• Hvis der ønskes anvendt en hingst, der ikke er optaget på en dansk avlsforbunds hingsteliste, skal der foreligge dokumentation for, at hingsten er avlsgodkendt i et EU-anerkendt avlsforbund. Dette skal foreligge inden hoppen bedækkes.

Find de uddannede hesteinseminører her.

Stormfloder, der i dag forventes at komme én gang hvert 100. år, vil i år 2100 komme hvert tredje år. Men både investeringerne i og anlæg af kystbeskyttelse går for langsomt.

1 mio. danskere bor under en kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virk­som­­heder med 175.000 arbejdspladser langs Danmarks kyster risikerer at blive udsat for oversvømmelser fra havet, hvis der ikke sættes ind med store investeringer i kystbeskyttelse over hele landet.

Derfor vil regeringen sætte tempoet i kystbeskyttelsen op med langsigtede løsninger for hele landet. Med Klimatilpasningsplan II vil Regeringen afsætte 14,9 mia. kroner til en sammenhængende, national investeringsplan for kystbeskyttelse i Danmark. Læs mere her.

Formålet med de nye AT-vejledninger er at skabe et samlet opdateret vejledningsmateriale. Fremover vil der være 25 AT-vejledninger mod tidligere op til 180 vejledninger. Tidligere har de mange vejledninger indeholdt både regler, helbredsmæssige konsekvenser og råd om forebyggelse, mens de nye vejledninger alene fokuserer på at forklare det retslige grundlag for arbejdsmiljøreglerne.

Overtrædelse af de arbejdsmiljøretlige regler kan få store konsekvenser for arbejdsgiveren, som risikerer store administrative bøder eller politianmeldelse fra Arbejdstilsynet – samt træk i landbrugsstøtten som følge af reglerne om social konditionalitet. Derfor er det afgørende med et opdateret vejledningsmateriale, som er overskueligt for virksomhederne, og fokuserer på forklaringen af det retslige grundlag for arbejdsgiverne.

Find de nye AT-vejledninger her.

Foråret kommer så sagte, og det er tid til at få tomater m.v. i jorden. Tomatplanter er ret enkle at dyrke fra frø. De kræver forspiring i de tidlige kolde måneder. Når man er sikker på der ikke kommer mere frost, kan man sætte dem i drivhus eller på friland på en beskyttet plads.

Tidspunktet for såning varierer efter, om tomaterne senere skal vokse i et driv­hus eller udendørs. Typisk tager det mellem 7 til 10 uger fra såning til planterne er klar til at flytte ud.

Der findes i øvrigt mange udmærkede sider på nettet med anvisning på, hvordan man forspirer/dyrker tomater og lignende.

Dansk landbrug står over for store forandringer frem mod 2035. Ny kvælstofregulering, arealomlægning, klimaafgifter og strammere krav til brugen af pesticider er bare nogle af dem.

Men hvordan kommer fremtidens landbrug realistisk set til at se ud? Og hvad er vigtigt set fra praksis? Det billede har vi brug for at kunne tegne, men vi kan ikke tegne det alene.

Derfor inviterer vi til lukkede workshops, hvor du som landmand kan give input til, hvordan dansk landbrug kan og bør udvikle sig frem mod 2035. Dit input bliver brugt direkte i arbejdet med fremtidige scenarier og udviklingsinitiativer.

Læs mere og tilmeld dig her.

Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.

Hvis du gerne vil være med til at udvikle ny natur, men endnu ikke er klar til at ekstensivere permanent, eller venter på, at et vådområde- eller lavbundsprojekt bliver realiseret på dine arealer, kan midlertidig ekstensivering være en mulighed for dig.

Midlertidig ekstensivering er en ordning, du kan søge på ikke produktive arealer, der er registreret som slåningsbrak, blomsterbrak, bestøver brak eller småbiotoper. Ordningen er blandt andet udviklet for at understøtte udtagning af lavt­liggende jorde med højt kulstofindhold (tørv) eller arealer med potentiale for etablering af vådom­råder ved at yde et ekstra tilskud til netop disse arealer.

Hvordan fungerer ordningen?

Ordningen består af to satser man kan få separat oven i grundbetalingen.

• Basistilskuddet er på 1.350 kr. pr. ha og kan gives til alle arealer, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
• Tillægssatsen er på 1.950 kr. pr. ha og kan gives oveni, hvis de midlertidigt eksten­si­verede arealer ligger i et område, hvor der er registreret potentiale for etablering af vådområde- eller lavbundsprojekter.

Det betyder, at du i alt kan få op til 3.300 kr. pr. ha plus grundbetaling.

For at søge tilskud:

• Skal arealet have fået grundbetaling året før.
• Skal du være berettiget til grundbetaling i 2026.
• Skal GLM 10 være opfyldt (4 % ikke-produktive elementer), medmindre du er und­taget. Du kan ikke søge tilskuddet på de 4 % ikke-produktive elementer.
• Hvert element skal være min. 0,01 ha – og samlet mindst 0,30 ha.
• Må du højst søge midlertidig ekstensivering på 50 % af dine grundbetalingsarealer.

Vigtige datoer for ansøgning i 2026:

• februar – 22. april: Ansøgningsperiode.
• april: Sidste frist for ændringer i markblokke og korttemaer.
• maj: Sidste frist for ændringer i Fællesskema.
• november: Frist for tilbagetrækning af arealer.

Kom i gang nu

Hvis du ønsker at søge ordningen, eller vil høre mere om den samt muligheden for håndsoprækning, kan du kontakte din planteavlsrådgiver, som kan hjælpe dig videre.

Anders Gjern, Arealrådgiver, Velas