Flex-Nyt - Uge 18, 2026

Ansøgningsfristen for Fællesskemaer er afsluttet

Du har stadig mulighed for at sende dit fællesskema forsinket til og med den 20. maj 2026. Bliver dit fælleskema sendt efter den 24. april 2026, vil dit tilskud dog blive nedsat med én procent pr. arbejdsdag, skemaet modtages efter ansøgningsfristen.

Ændringsforslag til markblokke

Hvis du sender ændringsforslag til markblokke efter den 30. april 2026, vil de først have virkning for ansøgningsåret 2027.

Ændringsfrist

Ændringsfrist for Fællesskemaet: 20. maj 2026

Klimaskovfonden har netop åbnet for en ny ansøgningsrunde, hvor du kan søge om støtte til skovrejsning på din jord.

Du kan søge om støtte til skovrejsning, hvis du har mere end 5 hektar, du vil rejse skov på.

Fristen for at søge i den nye ansøgningsrunde er 29. maj 2026.

Læs mere her. 

Gårdejerne Jens og Tine Larsen fra Faxe har med støtte fra Klimaskovfonden etableret en skov på 20 hektar af deres jord. Læs case her

Vår- og engbrandbæger er giftige plantearter (engbrandbæger er værst), og derfor meget uønskede. Det gælder især græs­afgrøder, der skal opfodres som ensilage eller hø. Dyrene har svært ved at sortere de giftige planter fra - specielt for hø, da bitterstofferne forsvinder ved tørring, men giftigheden for­bliver i planten.

Bekæmpelse af vår- og engbrandbæger er i foråret håndlug­ning eller afpudsning, hvor det afslåede plantemateriale bortskaffes.

Den bedste bekæmpelse af brandbæger får du ved at sprøjte med kemisk behandling i august måned, da det er her, de nye planter spirer frem.

Kontakt din rådgiver med hensyn til øvrige ukrudtsmidler, mængder og sprøjtetidspunkter.

Hvordan skaber man bedre levevilkår for vildtet i fremtidens skove? Det kan danske jægere nu opleve i praksis, når Skovdyrkerne i samarbejde med DJ inviterer til arrangementer om vildtvenlig skovrejsning.

Der er tale om i alt otte arrangementer rundt omkring i landet i perioden 18.-21. maj.

Læs og tilmeld dig her.

Danmark ændrer nu reglerne for pesticidrester i gødning og jord til grøntsager og andre følsomme planter. Det sker, efter at Haveselskabet på vegne af frustrerede haveejere undersøgte gødning, som indeholdt rester af stærke sprøjtemidler, der ødelagde planterne i stedet for at styrke dem.

Læs her.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri henstiller at alle er særligt opmærksomme på smittebeskyttelse i relation til fugleinfluenza.

Fugleinfluenzasæsonen har været særdeles hård. Siden oktober sidste år og frem til starten af april, har 30 besætninger været ramt af smitte og over 600.000 fjerkræ er blevet aflivet pga. af fugleinfluenza.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan generelt konstatere, at smittetrykket fortsat er højt i hele landet og derfor opfordrer vi nu alle til, at være ekstra opmærksomme på døde vilde fugle og dyr, når man færdes ude.

”Typisk er det kun vilde fugle og fjerkræ, der smittes med fugleinfluenza, men i sjældne tilfælde kan det også smitte andre dyr og mennesker. Senest har vi, i samarbejde med Statens Serum Institut, konstateret smitte i en ilder og antistoffer i en jagthund. Derfor opfordrer vi til, at alle er opmærksomme og undgår at komme i kontakt med døde vilde fugle eller dyr ude i naturen - da de kan bære på smitte”.

Læs gode råd til at forebygge smitte med fugleinfluenza.

Knap halvdelen af næsten 500 kontrollerede onlinebutikker med fødevarer på hylderne, havde ikke tilstrækkeligt styr på reglerne for mærkning af fødevarer.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris stikprøvekontrol med onlinevirksomheder, afslørede store mangler i virksomhedernes efterlevelse af reglerne for mærkning af føde­varer. 47 procent af virksomhederne fik indskærpelser for ikke at overholde reglerne om mærkningsoplysninger, herunder oplysninger om ingredienser, kravet om fremhævelse af allergene ingredienser, mærkningens læsbarhed, synlighed og sprog.

Læs mere her.

Når temperaturen passerer 30 °C, skader det vores mest populære kaffebønner. De største kaffeproducerende lande har i snit fået 57 ekstra døgn med kaffeskadelig varme på grund af klimaforandringerne, og det er med til at hæve priserne på kaffe og ændre kaffens smag.

Læs mere her.

En smitsom hestesygdom er lige nu i omløb i Nord- og Midtjylland. Det har betydet, at minimum 100 heste er sat i karantæne.

Sygdommen hedder ’kværke’ og det er en sygdom, som kan sprede sig meget hurtigt, når først den får foden indenfor i en stald. Af samme grund blev 46 heste tidligere på ugen sendt i karantæne, efter de i sidste weekend befandt sig i den samme stald ved et ridestævne syd for Aarhus.

Læs mere her.

Oplev forårets måske gladeste øjeblik, når Nyt Hesteliv inviterer til åbent hus lørdag den 2. maj. Se hestene galoppere ud på græs for første gang – en livsbekræftende oplevelse for hele familien.

Læs hvor og hvornår her.

Haveselskabets lokale afdelinger afholder havemarkeder over hele landet forår og efterår. Til et havemarked kan du opleve en hyggelig atmosfære, blive inspireret og finde både almindelige og mere sjældne sorter til haven til en rimelig pris. Her tager havemennesker sig tid til en god plantesnak, og du kan få gode råd om, hvordan du selv kan drive planter frem, eller hvordan du kan bruge planterne i din have.

Find dit nærmeste havemarked her.

Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.

Hjemmehørende vedplanter i skov, have og læhegn

Begrebet hjemmehørende arter anvendes ofte i forbindelse med tiltag, der skal under­støtte natur og biodiversitet. I denne artikel fokuseres der på hjemmehørende vedplanter, dvs. flerårige planter, som vokser i tykkelsen via et vækstlag – kambiet (inderbarken) – der danner ved indad og bark udad. Denne gruppe omfatter blandt andet træer og buske.

Hjemmehørende vedplanter har stor betydning for den danske natur, idet mange af de dyrearter, der lever i Danmark, gennem flere tusinde år har tilpasset sig netop disse arter. De indgår som levesteder, fødekilder og ynglepladser for en lang række insekter, fugle og pattedyr.

Valg af træarter

Når man vælger træer til skovrejsning, læhegn eller beplantning i det åbne land, er det vig­tigt at være opmærksom på, hvilke arter der reelt er hjemmehørende. Eg omtales ofte generelt som et hjemmehørende træ, men der findes mange egearter, som ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark. Blandt de egearter, der er hjemmehørende, kan især nævnes vintereg (Quercus petraea) og stilkeg (Quercus robur).

Proveniens – frøkildens betydning

Ud over valg af art bør man også være opmærksom på træernes proveniens, dvs. hvor frø­materialet stammer fra. Det er muligt at plante f.eks. en stilkeg i Danmark, som er opfor­meret af frø fra et modertræ i Sverige. Selvom træet spirer og vokser op under danske for­hold, vil dets genetiske tilpasning være knyttet til det svenske klima samt de tilhørende insekt- og dyresamfund.

Sådanne træer kan have sværere ved at trives optimalt i danske forhold og bidrager ofte i mindre grad til den lokale biodiversitet. Derfor er det en fordel at vælge plantemateriale, hvor frøkilden ligger så tæt som muligt på det område, hvor træerne skal plantes.

Bevaring af lokale frøpuljer og økonomiske fordele

En væsentlig indsats for både natur og økonomi er at bevare og beskytte de eksisterende træer og buske, der allerede findes på bedriften. Disse bør indgå aktivt i planlægningen af nye tiltag i skov, have eller læhegn.

Derudover kan man med fordel indsamle frø fra lokale træer og anvende dem til opforme­ring af nyt plantemateriale. På den måde kan man reducere udgifterne til indkøb af planter, samtidig med at man bevarer og viderefører de vedplanter, som allerede er lokalt tilpasse­de; til gavn for både naturen og de dyrearter, der er afhængige af dem.

Simone Eliasson Hansen, Velas