Header billede

FlexNyt - Uge 8, 2025

Udgivet d. 24-02-2025

Mark


Husk at gylle ikke må udbringes på frossen og snedækket jord

Vær derfor opmærksom på reglerne for udbringning på frossen og snedækket jord i Gødningsanvendelses-bekendtgørelsen:

"Udbringning af gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt."

Med hensyn til frosne marker, så skal jorden være optøet i 15 cm dybde, før der må udbringes gylle. Det er dog tilladt at udbringe husdyrgødning på nattefrossen jord, forudsat at jorden forventes at optø i løbet af dagen.

Med hensyn til snedækkede marker er jorden defineret som snedækket, hvis mere end 90 pct. af marken er dækket af et lag sne med en tykkelse på mere end blot 0,5 cm.

Husk, at det er dit ansvar, hvis der sker afstrømning til vandforsyningsanlæg og vandmiljøer mv.

Til toppen

Kontakt din kommune nu, hvis du ønsker et areal frigivet til et minivådområde i 2025

Fra 3. februar til 3. marts kan enten du, som er lodsejer eller din udtagningskonsulent, anmode din kommune om at frigive arealer, der ellers er udpeget til kommunale vådområder. Du kan bruge de frigivne arealer til at etablere minivådområder.

Læs mere her.

Til toppen

Regenerativt landbrug

Regenerativt landbrug er grundlæggende en måde at dyrke jorden på, som kombinerer udbytte med jordens blivende sundhed og produktionskritiske ressourcer.

Det er en tilgang til en mere robust og fremtidssikret landbrugsproduktion, som kan tilpasse sig klimaforandringer, fungere i bedre samspil med vores fælles ressourcer og i nogle tilfæl-de bidrage til at reducere CO2-udledning.

Selve udmøntningen af det regenerative landbrug varierer fra landbrug til landbrug og fra region til region, men de holistiske principper bag det dynamiske dyrkningssystem er de samme. Og målet er klart og fælles; at genoprette jord- og økosystemernes sundhed, efter-lade jord, vand og klima i bedre form til fremtidige generationer samt adressere økonomisk rimelighed.

Regenerativt landbrug er ikke en fast opskrift eller definition, men en lærende proces og en udviklingsretning, hvor man hele tiden observerer, evaluerer og justerer sin praksis.

Læs mere her.

Til toppen

Info


Hvad kan du give dine børn i gave?

Gaver fra forældre til børn kan gives uden skat eller gaveafgift, hvis beløbet holder sig inden for et vist grænsebeløb. Beløbet reguleres årligt og udgør 76.900 kr. i 2025.

Der er dog nogle mindre detaljer, som du skal være opmærksom på, hvis du går med tanker om at give dine børn en lidt større gave.

Lejlighedsgaver er altid skatte- og afgiftsfrie

Ved siden af det gaveafgiftsfrie beløb kan du give såkaldte ”lejlighedsgaver”. Lejlighedsgaver er gaver af begrænset værdi, der gives til lejligheder som jul, fødselsdage og mærkedage (f.eks. konfirmation og bryllupper). Gaverne skal have et naturligt niveau for denne type af gaver, og dine formueforhold kan indgå i vurderingen af, hvad der er naturligt.

Læs mere om skattefrie gaver her.

Til toppen

Her er de mest populære vandreruter i 2024

2024 er gået på hæld, og endnu engang har mange fundet inspiration på udinaturen.dk, der er hele Danmarks guide til naturoplevelser.

Her kan man nemlig søge efter shelterpladser, toiletter og vandreruter. På udinaturen.dk kan du finde knap 4.000 vandreruter fordelt på private, kommunale og statslige arealer.

Og en ny opgørelse fra Naturstyrelsen viser, at særligt lange ruter hittede sidste år.

Læs mere her.

Og når du går derude alligevel, kan du deltage i en konkurrence om et billede på forsiden af en turfolder.

Læs mere her.

Til toppen

Ny anbefaling til vegetarer: Husk dagligt tilskud med B12-vitamin

Fødevarestyrelsen anbefaler nu et dagligt kosttilskud med B12-vitamin til vegetarer for at sikre kroppens bloddannelse og nervefunktion. Anbefalingen bygger på en ny vurdering fra DTU, der har undersøgt, hvor meget B12-vitamin man kan forvente at få, hvis man spiser efter Fødevarestyrelsens kostråd til vegetarer.

Udover anbefalingen om B12-vitamin, har Fødevarestyrelsen et nyt råd til vegetarer og veganere, der spiser efter kostrådene: Vælg surdejs- eller langtidshævet brød og sæt kornene i blød, når du bager.

Læs mere om de nye kostråd her.

Til toppen

Ansøgningsrunden for tilskud til bevaring af gamle danske husdyrracer åbnede den 15. februar 2025

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen åbner for ansøgninger til tilskudsordningen bevaring af gamle danske husdyrracer den 15. februar 2025. Ordningen har til formål at beskytte bevaringsværdige husdyrracer og tilskynde til øget avl og udbredelse af disse. Tilskuds-ordningen er åben for ansøgninger frem til den 15. marts 2025.

Tilskuddet kan søges af personer og institutioner, som ejer og praktiserer renavl med oprindelige danske husdyrracer. Tilskuddet forventes at blive udbetalt ultimo 2025. Du kan se hvilke arter og racer det drejer sig om her.

Til toppen

Webinarer


Orientering om håndtering af Bluetongue i Danmark i 2025

Landbrug & Fødevarer afholder sammen med Fødevarestyrelsen og Den Danske Dyrlægeforening, Dansk Fåreavl og Dansk Gede Union webinar for landmænd, rådgivere, dyrlæger og andre interessenter om håndteringen af Bluetongue i 2025.

Der vil blive orienteret om den aktuelle situation, hvad kan man som landmand gøre, mulighederne for vaccination, status for eksporten af kalve og kvier og hvad der sker fremadrettet.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i chatten.

Deltagelse er gratis. Tilmeld dig her.

Til toppen

Invitation til webinar om biodiversitetsskov 2025

Nu kan du høre mere om, hvordan du kan bidrage til at øge biodiversiteten i de danske skove via tilskudsordningen Biodiversitetsskov 2025. Mandag den 24. februar afholder SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) et webinar for skovejere, konsulenter og kommuner.

For at kunne søge tilskud, skal du bevare 12 hjemmehørende løvtræer per hektar. Når du søger om tilsagn, skal du indtegne det areal, du søger tilskud til i Internet Markkort (IMK). Først senere er der krav til den konkrete placering af træerne.

Læs mere og tilmeld dig webinaret her.

Til toppen
Download pdf