Udgivet d. 04-02-2025
I sidste nummer af FlexNyt oplyste vi fejlagtigt under punktet ”Naturtip” at forbudsperioden for slåning er 1. juni til 1. august – dette er ikke korrekt! Den rigtige periode er som nedenstående:
Slå delarealer på forskellige tider af året, dog ikke i forbudsperioden fra 1. maj til 1. august.
FlexNyt beklager fejlen.
I 2024 blev Danmark ramt af et større udbrud af bluetongue. Her blev mange mælkeproducenter og dyrlæger bekendt med symptomerne på bluetongue.
Men efter udbruddet af mund- og klovsyge i Tyskland den 10. januar 2025 er det særligt nødvendigt, at kunne skelne mellem bluetongue og mund- og klovesyge.
Symptomer på bluetongue og mund- og klovesyge
Mund- og klovesyge og bluetongue kan ved første øjekast ligne hinanden. Begge sygdomme kan give følgende symptomer:
Ved mund- og klovsyge ser man typisk væskefyldte blærer som et af de første tegn. Disse blærer brister efter få dage og efterlader sår, der gradvist heler.
Bluetongue giver ikke blærer. Men de sår, som begge sygdomme efterlader, kan være svære at skelne fra hinanden. Begge sygdomme kan forårsage store smerter, og det fører ofte til, at dyrene savler og mister appetitten.
I en periode vil alle prøver, der indsendes med mistanke om bluetongue, derfor også blive undersøgt for mund- og klovsygevirus.
Ansøgningsrunden for ansøgninger i fællesskemaet åbnede mandag den 3. februar 2025, hvor du blandt andet kan søge om grundbetaling og tilskud til bio-ordninger.
Der er flere datoer, du skal være opmærksom på, både i forbindelse med ansøgningen og for at leve op til kravene for at få tilskud. Det er f.eks. ansøgningsfrister, datoer for udsendelse af høringsbreve og dyrkningsperioder. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har samlet de vigtigste datoer her.
Flere træer bliver gamle og mosbegroede, skovbunden bliver lysere, og naturlige skovsøer og moser genopstår til gavn for dyr og planter.
Nu er 75.000 ha udpeget til urørt skov i Danmark, hvor naturen får lov til at udvikle sig på egne præmisser. Heraf er lidt over 70.000 ha på Statens arealer, mens de resterende hektar er på andre offentlige og private arealer.
Læs mere her.
Ved årsskiftet udløb tre overgangsordninger for økologisk fjerkræ. Ordningerne drejer sig om siddepinde og hævede platforme, udgangshuller samt skillevæg og adskillelse i stalden. Det betyder, at alle nu skal overholde de samme regler. Reglerne er strammet op, så der nu er krav til længden på siddepinde og udgangshuller, størrelsen af hævede platforme og adskillelsens form.
Læs mere her.
Alle, der beskæftiger sig med heste, har igennem de senere år skullet forholde sig til en masse forskellige love og regler herunder EU–regler om bl.a. CHR, transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus og hestepas m.m. Vi har der foruden fået en national dansk lov om hold af heste. Den stiller krav til bl.a. opstaldning, motion, foder, tilsyn, håndtering, træning og stiller også krav om ansvarsforsikring på alle heste i Danmark.
Læs mere her.
Arvelige lidelser hos heste kan have stor betydning for hesteavlen. Både for økonomi, dyrevelfærd og muligheden for avlsfremgang. Avlsarbejdet kræver ind- og overblik, hvis vi skal sikre, at resultatet bliver sunde, velfungerende og holdbare individer.
Læs rapporten her.
På denne side findes oplysninger om beregning af avlsværdier og indekser, samt hitlister for får, mohair-, boer- og nubiske geder.
Udsåning af frø fra vilde planter kan kickstarte genopretningen af en værdifuld naturlig vegetation. Men hvordan griber man det an i praksis? Se et eksempel på, hvordan udsåning af frø fra vilde planter har resulteret i naturområder af høj kvalitet.
Læs mere her.
Indberetningsperioden åbnede 3. februar, og Økologiskemaet 2025 er klar i et nyt og forbedret design.
Stop venligst med at lave indberetning i Økologiskemaet 2024.
Læs mere her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræ-ver ret meget og du selv kan gøre.
Vildtremiser – Mad, læ og trædestenen i agerlandet
Vildtremise, småbeplantning, buskads – Ja, kært barn har mange navne. Men den vigtige funktion som en lille beplantning ude i agerlandet har, skal bestemt ikke underkendes!
En remise, som er anlagt eller plejet korrekt, vil kunne skabe et frirum, hvor der både er føde for insekter, fugle og pattedyr, samt at kunne finde læ, når vejret ikke viser sig fra sin bedste side. Den vil også kunne fungere som overvintringssted eller blot som en trædesten imellem andre levesteder.
Tommelfingerregel:
Hellere tæt end højt
Vælg de blomstrende buske
En gammel remise
Hvis du vil anlægge en ny remise
Når den nye remisse er anlagt, er det vigtigt at holde de unge buske rene for ukrudt. Det er især de første tre vækstsæsoner, som vil afgøre, hvor hurtigt den bliver tæt og hvor tæt.