Udgivet d. 11-12-2025
Landbruget er sårbart over for strømafbrydelser, digitale udfald og forsyningssvigt, og konsekvenserne kan opstå inden for få timer. Derfor bør alle bedrifter have et realistisk beredskab, der tager udgangspunkt i egne forhold og konkrete scenarier.
Når talen falder på ”prepping”, tænker de fleste på konserves i kælderen og vanddunke i bryggerset. Men som landmand står du et helt andet sted: Du har ansvar for levende dyr, store værdier og en produktion, der ikke bare kan sættes på pause.
Læs mere om øvelsen her.
Få styr på dit kemirum og fjern forbudte produkter, så du undgår dyre bøder. Med KemiTjek kan du hurtigt tjekke, om dine midler er lovlige og holde styr på dit lager.
Prøv KemiTjek gratis frem til den 31. december 2025.
Tjek dit kemirum to gange om året.
Det anbefales at gennemgå kemirummet to gange årligt – f.eks. i vinterperioden og igen om sommeren efter sprøjtesæsonen. Lav en lagerliste eller brug KemiTjek-appen til at registrere midlerne, så du får dem lagt ind i sprøjteplanen inden udløbsdato. På den måde undgår du at blive fanget med ulovlig kemi, som du ikke var opmærksom på.
Til kontrol af dine midler kan du bruge Positivlisten i Middeldatabasen, som altid er opdateret og gratis. Den nemmeste løsning er dog KemiTjek, hvor du blot scanner stregkoden og straks får at vide, om midlet fortsat er lovligt.
App’en er gratis at prøve frem til 31. december 2025 og koster derefter 495 kr/år.
KemiTjek kan bestilles på SEGES Innovations hjemmeside eller gennem din planteavlsrådgiver.
Ministeriet for Grøn Trepart har afklaret reglerne for skiltning i EU-finansierede lavbunds- og vådområdeprojekter. Afklaringen vedrører dels skiltning på sociale medier for CAP-finansierede projekter, dels nye regler for skiltning på sociale medier samt hjemmesider for projekter finansieret af Landdistriktsprogrammerne. Berørte projektejere har modtaget et brev mellem den 14. og 17. november 2025, hvori krav og vejledning fremgår.
Læs mere her.
Med Folketingets vedtagelse den 22. maj 2025 vil befordringsfradraget fra indkomståret 2026 også omfatte studerende, hvis de bor i en yderkommune eller på en af småøerne, og har over 12 km til uddannelsen. Normalt gives der alene befordrings – også kaldet kørselsfradrag – til lønnet arbejde. Med de nye regler kan studerende i landets 25 yderkommuner og på øerne se frem til en skattebesparelse.
Reglerne gælder fra indkomståret 2026, typisk fra den 1. januar 2026.
Skatteministeriet skønner, at ordningen vil komme lidt over 15.000 udeboende studerende til gode, som i varierende omfang får en skattelempelse. Størrelsen på den årlige skattelempelse afhænger af den studerendes antal transportdage og af transportdistancen mellem bopæl og uddannelsessted. Fradraget gælder for de dage, man reelt kører til og fra uddannelsesstedet. Dage, hvor man f.eks. har studeret hjemmefra, været på ferie eller været syg, medregnes ikke. Alle transportmidler giver fradrag f.eks. bil, tog, bus eller cykel.
De 25 omfattede kommuner er Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.
Dertil kommer øerne Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø.
Læs mere her.
Det nye markudledningskort, der skal give et mere nuanceret billede af kvælstofudledninger fra landbrugsarealer, ligger nu frit tilgængeligt på Danmarks Miljøportal. Håbet er, at kortet kan styrke arbejdet i de grønne treparter rundt om i landet.
Det bliver nu markant nemmere at få et overblik over den potentielle kvælstofudledning fra marker til kyst. Det sikrer nye markudledningskort, der netop er blevet frit tilgængeligt på Danmarks Miljøportal.
Kortet, der er udviklet af SEGES Innovation for Landbrug & Fødevarer, er baseret på naturgivne forhold som jordtype, nedbør og kvælstofretention, og kortet viser, hvor den potentielle udledning fra marker til kyst er størst.
Håbet er, at kortet skal gøre det nemmere at træffe de beslutninger, der har størst effekt, når der arbejdes med at udpege områder til arealomlægning i de grønne treparter rundt om i landet.
Kortene er tilgængelige via Danmarks Miljøportals såkaldte ‘databutik’, der kan tilgås via en lang række af Miljøportalens systemer, f.eks. Synergikort og Danmarks Arealinformation.
Kilde: Økologisk.nu 26. november 2025
Når det går stærkt, og rutinerne kører, kan sikkerheden blive overset. Vision Zero er en metode, der har fokus på forebyggelse, fællesskab og ledelse i arbejdsmiljøet.
Der er masser af arbejdsglæde i landbruget og mange trives med det frie og alsidige arbejde. Landmænd og medarbejdere har høje faglige ambitioner og ønsker at udvikle sig og deres arbejdsplads. Men når det går stærkt, og rutinerne kører af sig selv, kan sikkerheden hurtigt blive overset og ulykker sker netop, når vi handler pr. automatik.
Læs mere her.
Stikprøvekontrol, af knap 150 virksomheder med økologi i sortimentet, viste udfordringer med økologiregnskaberne hos knap hver femte.
Kun i ét tilfælde måtte Fødevarestyrelsen nedlægge forbud mod salg af fødevarer, da knap 150 bagermestre, slagterbutikker og andre fødevareproducenter, tidligere i år fik uanmeldt kontrol af deres økologiregnskaber.
Grunden til forbuddet var, at den ene virksomhed solgte fødevarer som økologiske, selvom de var fremstillet af konventionelle ingredienser.
Læs mere her.
Her får du Haveselskabets bud på fem fine juleplanter, som du kan bruge til at skabe julestemning med - og som du kan plante ud i haven bagefter - og så kan du genbruge dem igen til næste jul.
Læs mere her.
Tilmeldingen til Plantekongres den 7. og 8. januar er åben. Glæd dig til to dage med hands-on viden, skarpe faglige oplæg og løsninger til en planteproduktion i forandring.
Se program og tilmeld dig her.
Hold de ubudne gæster fra døren også digitalt. Tilmeld dig gratis webinar den 15. december. Du får 6 konkrete råd til at højne IT-sikkerheden på din bedrift. Vi går lavpraktisk til værks, så du kan nå at vinge alle 6 råd af på tjeklisten inden jul.
Se mere og tilmeld dig her.
Tilmeld dig et gratis webinar den 27. januar og få konkrete tips til, hvordan du planlægger dine opgaver i marken og får mere ud af dine digitale værktøjer.
Se mere her.
Bliv bedre klædt på til den kommende sæson i marken
Kurserne afholdes fra november 2025 til februar 2026 hos DLBR-virksomheder i hele landet. Find en dato, der passer dig.
Kurserne er for både nye og erfarne brugere, og du får mulighed for at afprøve funktionerne i praksis, stille spørgsmål og få hjælp af specialister, der kender hverdagen i marken.
Se alle datoer og tilmeld dig her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Vinterafgræsning er en metode, hvor dyr græsser på arealer i vintermånederne – typisk fra oktober, når de fleste tager deres dyr ind i staldene, og frem til marts. Denne praksis kan være en del af helårsgræsning, men den kan også stå alene, hvor dyrene resten af året går på andre arealer. Det er dog vigtigt, at arealerne er tørre, da græsning bliver vanskelig, hvis jorden er meget våd.
Metoden har flere fordele. Den hjælper med at kratrydde områder, så der bliver bedre plads til urter, der spirer om foråret, og samtidig sparer du opstaldning af dyrene i vinterperioden. Vinterafgræsning er skånsom over for insekter, da mange af dem ligger i dvale under jorden på denne tid af året. Græsningstrykket må gerne være lidt hårdt, da formålet er at få vegetationen helt i bund.
Ekstensive racer som Hereford, Galloway og Skotsk Højlandskvæg er særligt velegnede, fordi de ifølge reglerne må gå ude hele året uden læskur. De skal dog altid have adgang til vand og naturligt læ, for eksempel i form af træer eller skov. Andre dyr som får, geder og heste kan også bruges til vinterafgræsning.
Hvis du ikke har en af de godkendte kvægracer, kræver det lidt mere planlægning. Du skal blandt andet etablere et læskur og søge tilladelse hos Kommunen, inden det opføres. Sørg også for hegning af arealet og frostsikring af drikkevandet. Tilskudsfodring bør ske med omtanke, har du f.eks. et ’Pleje af græs-tilsagn’, skal du søge dispensation for at kunne tilskudsfodre.
Dyrene skal have et godt hårlag, så de kan holde varmen. Det er ikke muligt at tage dyr direkte fra en varm stald og sætte dem ud på et vinterareal. Hold øje med, at de får nok at spise – det vurderes bedst ved at kigge på dyrets huld. Når arealet er græsset helt i bund, kan du flytte dyrene til et nyt område, hvis der er flere til rådighed.
Pleje af græsordningen kan også anvendes til vinterafgræsning, hvis du bruger kontrolmetoden ekstensiv græsning, hvor dyrene skal være ude på arealet i oktober.
Når foråret kommer, og vegetationen er græsset ned, vil der være større mulighed for at urter kan få en god start. Vinterafgræsning skaber gode betingelser for en varieret flora, som gavner både naturen og biodiversiteten.
Simone Eliasson Hansen, Velas