Udgivet d. 14-11-2025
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø begynder at udbetale landbrugsstøtte i december 2025. Her kan du se de endelige tilskudssatser pr. hektar for grundbetaling, bio-ordninger og stivelseskartofler for 2025.
Styrelsen fastsætter tilskudssatserne på baggrund af over- eller underansøgning på ordningerne. I år har der samlet set været en underansøgning til bio-ordningerne, og derfor bliver tilskudssatserne til udbetaling af bio-ordningerne højere end det, der tidligere er meldt ud.
Der har været en mindre overansøgning til grundbetaling, og derfor bliver tilskudssatsen reduceret med 0,25 pct. sammenlignet med den planlagte tilskudssats.
Se satserne her.
Den første opsamlingsrunde på skovtilskudsordningen forlænges til den 31. december 2025. Ændringen sikrer, at flest muligt kan få deres ansøgninger med i første opsamlingsrunde.
Skovrejsningsordningen giver tilskud til skovrejsning på landbrugsarealer for at reducere kvælstof- og CO2-udledning og samtidig understøtte andre natur- og miljøhensyn.
Skovrejsningsordningen giver tilskud til skovrejsning på landbrugsarealer for at reducere kvælstof- og CO2-udledning og samtidig understøtte andre natur- og miljøhensyn.
Skovrejsningsordningen har allerede modtaget over 190 ansøgninger. Opsamlingsrunden er til de skovrejsningsprojekter, der ligger uden for områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov. Ved at forlænge runden fra den 31. oktober til den 31. december, får flest mulige ansøgere mulighed for at komme med i ordningens første opsamlingsrunde.
Læs mere her.
Den nye ansøgningsfrist betyder, at flere minivådområder kan bidrage til at nå Trepartens kvælstofmål.
Fristen for at søge tilskud til minivådområder forlænges med fem måneder.
Den nye ansøgningsfrist fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er 10. april 2026.
Forlængelsen af ansøgningsrunden giver mere tid til koordinering af virkemidlerne, så flere landbrugere kan bidrage til landbrugets samlede kvælstofreduktion, inden der gøres status på kvælstofindsatsen medio 2026.
Minivådområder og større vådområder fjerner begge kvælstof, og kan i mange tilfælde eksistere side om side. Men projekterne skal koordineres, så samfundet får den bedste miljøeffekt for pengene.
Læs mere her.
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE), har lavet et nyt kort over CO2-udledninger fra kulstofrige landbrugsjorder, og SEGES Innovation har lagt kortet på landmand.dk under funktionen ”Tørvejorde og CO2-emissioner”.
Se hvor der er kulstofrig jord på dine marker
Du kan nu se, hvor der er kulstofrig jord (også kaldet lavbunds- eller tørvejord) på dine marker, og hvor meget CO2, der frigives fra disse arealer. Kulstofindholdet i dine marker er delt op i 3-6 %, 6-12 % og >12% organisk kulstof ifølge AU’s tørvekort. Oven på tørvekortet kan du tilvælge ”CO2-kort fra AU”, som viser CO2-udledninger på pixelniveau.
Læs mere her.
Udbetalingsmodulet for Minivådområder 2024 er nu åbent. Det betyder, at du kan søge udbetaling af projekter med tilsagn for 2024.
Du søger udbetalingen via vores selvbetjening ’Tast selv’.
Læs mere her.
SEGES Innovation, Necto, Landbrug & Fødevarer og GLS-A arbejder lige nu sammen om at forebygge stress og gøre landbruget til en arbejdsplads, hvor flere mennesker trives og udvikler sig. Derfor er alle besvarelser vigtige.
Vi vil gerne blive klogere på, hvordan arbejdslivet ser ud på danske landbrug. Derfor lægger vi ud med at spørge landmænd og deres ansatte, hvad der skaber arbejdsglæde og hvad der belaster i hverdagen.
Spørgeskemaet er udformet med spørgsmål, som både er relevante for landmænd, mellemledere, medarbejdere, elever og praktikanter i landbruget og det er oversat til engelsk, ukrainsk, rumænsk og polsk.
Find spørgeskemaet her.
Skal aftensmaden helst være sund, tage hensyn til klimaet eller smage godt? Og hører rugbrødsmadder til på middagsbordet? En ny undersøgelse for Fuldkornspartnerskabet har spurgt danskerne.
Rugbrødsmadder kan sagtens serveres til aftensmad, mener to ud af tre danskere, mens en femtedel mener, at det udelukkende hører til ved frokostbordet. Det viser en ny spørgeundersøgelse, der er lavet for Fuldkornspartnerskabet.
Læs mere her.
Du får konkrete løsninger på de udfordringer du står overfor i dag, og dem du ikke kender endnu. Programmet er skræddersyet til at dække de vigtigste emner, som påvirker foderbranchen i dag og de kommende år: fra smågrisenes fodring til vækstgrisen, varierende råvarepriser og præcisionsfodring af søerne mm.
Fordyb dig i den nyeste viden med nuancer fra hele branchen, og gå hjem med ideer, der skaber gode resultater for grisene, dig og dine kunder. Seminaret afholdes 3. marts 2026 fra 9.00 – 16.00.
Tilmelding åbner i januar, men sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Følg med på Fodringsseminar 2026.
Vi glæder os til endnu engang at byde dig velkommen i MCH Herning Kongrescenter, men indtil da, så sæt X i din kalender 7.- 8. januar 2026. Tilmelding begynder midt i november 2025.
Følg med her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Et vigtigt element, der ofte mangler i naturen, er tilstedeværelsen af ådsler. Mange mennesker vælger at begrave døde dyr eller fjerne dem på anden vis, når de finder dem. Selvom døden kan være ubehagelig at betragte, skaber den liv for andre arter, når vi lader dyrene blive i naturen. En lang række organismer er afhængige af nedbrydningen af døde dyr og bidrager dermed til økosystemets balance.
Det er kun vilde dyr, der må efterlades som ådsler i naturen - ikke kæledyr eller produktionsdyr. Dette er fastlagt i gældende regler. Det er vigtigt at følge reglerne, da kæledyr og husdyr kan sprede sygdomme og tiltrække uønskede rovdyr.
Hvis du finder et dødt dyr i naturen, bør du lade det ligge. Hvis det ligger uhensigtsmæssigt, kan du flytte det til et skovbryn eller et andet naturområde, hvor det ikke er til gene.
Følg gerne med i, hvad der sker omkring ådslet. Det kan være interessant at observere de arter, der tiltrækkes, og processen går ofte hurtigere, end man forventer. Et rådyr kan være helt nedbrudt på 2 uger om sommeren, takket være varme og insektaktivitet.
Hvis muligt, kan ådslet placeres i nærheden af en myrekoloni. Myrerne spiser kun kødet og efterlader knoglerne, som senere bliver en ressource for gnavere, som mus der får mineraler som calcium derfra.
Rovdyr som ræve og ørne udnytter ådsler i naturen, da de spiser kødet. Biller og fluer, lægger deres æg, så larverne får optimale betingelser for at udvikle sig. Når kødet er væk, vil mus og andre gnavere gnave i knoglerne, og til sidst er dyret helt nedbrudt. Denne proces er en vigtig del af naturens kredsløb, hvor hvert trin bidrager til økosystemets balance.