Udgivet d. 29-10-2025
Fødevarestyrelsen har konstateret smitsom fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.000 kalkuner ved Lundby nær Skælskør. Besætningen aflives for at forhindre yderligere spredning af smitten. Læs mere her hvis du har fjerkræ eller fugle i området.
Endnu en kalkunfarm er ramt ved Sorø, læs mere her.
Og en hønsefarm på Fyn er ramt af fugleinfluenza, læs mere her.
Danske besætninger med høns, ænder, kalkuner og andet fjerkræ skal fra mandag 27. oktober lukkes inde eller overdækkes.
Læs mere om de forholdsregler der skal tages her.
Vinterperioden nærmer sig og derfor skal kvæg og heste have adgang til læskur eller lignende, hvis de går ude hele døgnet. Vintervejr forekommer typisk i månederne december, januar og februar, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov.
Læs mere om reglerne her.
DLPI lancerer i samarbejde med VikingDanmark en fælles ordning for indsamling af landbrugsplast med den fælles leverandør i form af den tyske operatør AFA Nord. Ordningen skal hjælpe landmænd med at opfylde de kommende krav om øget genanvendelse af plast i landbruget.
Landbrugsbedrifter kan nu bestille afhentning af landbrugsplast (ensilage- og wrapfolier).
Det anslås, at landbruget årligt anvender en plastmængde på ca. 12.000 ton, som primært stammer fra ensilage- og wrapfolier, big bags, plastsække og plastdunke. DLPI-initiativet skal gavne miljøet, afhjælpe plasthåndtering hos den enkelte landmand, samt skabe en løsning for virksomhederne i forhold til de kommende krav om genanvendelse af emballager.
Indsamlingen er en direkte opfølgning på den politiske aftale om en grøn affaldssektor fra 2020. I aftalen stilles krav til, at landbruget skal udsortere 50 % af sin plast til genanven-delse i 2025 og 80 % i 2030. DLPI og VikingDanmark har derfor nu indgået et samarbejde om en fælles indsamlingsordning, som kan hjælpe landbruget og branchen i mål. Læs mere og se priser her.
DLPI – Dansk LandbrugsPlast Indsamling blev etableret som et samarbejde mellem DAKOFO, CropLife Danmark og Arla. Initiativets formål er at sikre en effektiv og fælles indsats for indsamling og genanvendelse af plast og emballager i landbruget. Med én samlet branche bag en koordineret indsats bliver det lettere og mere økonomisk for landmændene at håndtere sit affald – til gavn for både landbruget og miljøet.
Arvelige lidelser hos heste kan have stor betydning for hesteavlen. Både for økonomi, dyrevelfærd og muligheden for avlsfremgang. Avlsarbejdet kræver ind- og overblik, hvis vi skal sikre at resultatet bliver sunde, velfungerende og holdbare individer.
I rapporten kan du bl.a. læse om:
18 arvelige lidelser af betydning for dansk hesteavl gennemgås med hensyn til:
Du kan også læse om mulighederne for håndtering af arvelige lidelser i avlsarbejdet. Det gælder både de enkelte sygdommes arvegang, muligheder for gentest og målrettet avlsplanlægning.
Læs mere her.
Bagatelgrænsen betyder, at en selvstændig kan arbejde op til 3,5 time om ugen i sin virksomhed uden at det anses som, at denne har genoptaget arbejdet.
Ordningen kommer til at gælde selvstændige, som efter barselslovens regler er defineret som selvstændig erhvervsdrivende.
Bagatelgrænsen skal give de selvstændige mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden under barslen med fulde barselsdagpenge. Der er ikke nogen begrænsning i, hvilke typer af opgaver den selvstændige kan udføre. Det afgørende vil alene være det ugentlige tidsforbrug.
En person, der er ansat i eget ApS eller A/S, og som får udbetalt løn, der beskattes som A-indkomst, er lønmodtager og ikke selvstændig ift. barselslovens regler, og personen vil dermed ikke være omfattet af ordningen. Det bemærkes, at lønmodtagere kan genoptage arbejdet helt ned til én time og få udbetalt barselsdagpenge i forhold hertil.
Læs mere her.
Det permanente frøblandingsudvalg varetager sammensætningen af de anbefalede frøblandinger i Danmark. De vil meget gerne høre din mening om frøblandingernes egnethed og dine forslag til forbedringer eller behov for nye blandinger.
Læs mere her.
Deltag i det lovpligtige kursus, 28. november, om hold af slagtekyllinger, der giver dig mulighed for at producere slagtekyllinger. Alle producenter og medhjælpere med konven-tionel såvel som økologisk kyllingeproduktion samt andre interesserede er velkomne.
Inden en landmand må gå i gang med at producere slagtekyllinger skal han/hun have deltaget i lovpligtigt kursus om hold af slagtekyllinger. Uddannelseskravet gælder for alle erhvervsmæssige kyllingeproducenter. Kravet gælder ikke for personer, der sporadisk opdrætter enkelte kyllingehold som primært anvendes til eget eller nærmeste families / venners brug - dvs. uden egentlig indtjening.
Se program og tilmeld dig her.
Torsdag den 13. november stiller vi skarpt på, hvordan kvælstoffikserende bakterier kan mindske behovet for gødning. Bliv klar til forårssæsonen med en ny række plantewebinarer. Her får du de nyeste resultater fra marken.
Se program og tilmeld dig her.
Torsdag den 20. november tager vi hul på andet webinar i rækken af otte og stiller skarpt på, hvorfor jordbearbejdning har relevans i efteråret. Bliv klar til den nye sæson med en ny række plantewebinarer.
Se program og tilmeld dig her.
Bliv klar til den nye sæson med en ny række plantewebinarer. Tilmeld dig webinar torsdag den 27. november, hvor vi har fokus på udbringningsteknikker til gylle i græs.
Program og tilmelding her.
Torsdag den 11. december sætter vi fokus på præcisionslandbrug. Her får du de nyeste resultater fra marken – kogt ned til det vigtigste, du kan bruge direkte på din bedrift.
Program og tilmelding her.
07. og 8. januar 2026 kl. 9.00 i MCH Herning Kongrescenter.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Selvsået skov tager lang tid at etablere, fordi den starter fra bunden og tit i jord, som er dyrket. Til gengæld skaber den stor biodiversitet, da træer og buske indvandrer naturligt fra lokalområdet. De får forskellige aldre og former – nogle står tæt, andre mere spredt.
Processen til selvsået skov kaldes naturlig succession, begynder typisk med urter og buske, de har ofte torne, som beskytter området mod vildtbid. Mellem buskene vokser træer som eg og bøg op i sikkerhed. Det kræver tid og tålmodighed at etablere en selvsået skov, men færre ressourcer end plantning, da naturen selv vil gro til. Dog kan det tage årtier, hvis der mangler frøkilder i nærheden. Træerne gavner først næste generation, men biodiversiteten opstår fra starten.
At vælge selvsåning er lidt som at vælge vild med vilje. Det kræver ikke meget af arealet. Har du en mark nær en skov, som ikke giver meget udbytte, er det ideelt. Det kan også være et
vådt område, der er besværligt at dyrke – men husk at tjekke, om det er §3-beskyttet natur, hvor tilplantning kan være ulovlig.
Udvælg et areal – gerne vådt og tæt på eksisterende skov eller læhegn for at sikre frøkilder.
Kontakt kommunen – få en landzonetilladelse, da du ændrer arealets funktion (Planloven §35).
Overvej tilskud – søg evt. permanent ekstensivering. Kommunen skal involveres, hvis du vil lade det springe i skov, for det er ikke alle arealer, de er interesseret i springer i skov, så være sikker på det inden du søger.
Opsæt vildthegn – beskyt området mod vildt, indtil træer og buske er robuste (typisk ca. 1,5 m høje). Fjern hegnet igen, så vildtet kan skabe lysåbne områder. Bid fra dyr kan give træerne sjove former, som øger biodiversiteten.
Assisteret spredning – hvis du er utålmodig, kan du samle frø og nødder fra nærliggende bevoksninger og sprede dem på arealet. Lokale arter er tilpasset klimaet og klarer sig bedre.
Vil du undgå bøvl med tilskudsordninger og plantesammensætning? Så lad naturen klare det selv. Du kan evt. beplante et mindre område og lade resten selvså.
Beskyt arealet – registrér på sigt området som fredskov, og overvej en tinglysning, der fastslår formålet. Vær opmærksom på, at fredskovspligt er permanent og reducerer ejendommens handelsværdi, men giver stor værdi for biodiversiteten.
Husk: For at et areal kan betegnes som skov, skal det være mindst 500 m² og have en bredde på 20 meter.
Skoven udvikler sig langsomt, men hurtigt vil der komme græsser, høje urter og stauder som tidsler. Senere overtages området af brombærkrat og andre buske. Når brombærkrattet er etableret, kan træer vokse frem beskyttet af tornene. Først kommer hurtigt voksende arter som birk og poppel. Hvis der er egetræer i nærheden, er de også meget gode til at indfinde sig på sådan et areal. Senere, når kronedækket er etableret, indfinder skyggeelskende arter som bøg og ahorn sig.