Udgivet d. 15-10-2025
Flere fund af smitte med højpatogen fugleinfluenza i Danmark og udlandet, i både vilde fugle og i besætninger, får Fødevarestyrelsen til at hæve trusselsniveauet fra lavt til middel.
Efter et stigende antal fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Europa, og det første fund af virus i en vild fugl i Danmark samt udbrud i en fjerkræbesætning i Fredericia, hæver Fødevare-styrelsen nu trusselsniveauet for fugleinfluenzasmitte fra lav til middel.
Tidligere i denne uge blev der på baggrund af positive prøver fra Statens Serum Institut erklæret udbrud af højpatogen fugleinfluenza i en fjerkræbesætning med 150.000 høns i Fredericia. Fødevarestyrelsen har aflivet dyrene i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.
Læs mere her.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har listet en række forhold, som er vigtige at være opmærksom på, når du eksporterer juletræer og pyntegrønt.
Det er et krav at eksportanmeldelse sker elektronisk i TRACES. Fra sommeren 2025 er det ikke længere muligt at bruge SMS som to-faktorlogin i TRACES. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dette, da det ellers kan betyde problemer med at logge ind.
Læs mere her.
De foreløbige analyser af årets kornhøst viser - i forhold til høsten 2024 - ved 15 % vand: Lavere proteinindhold i byg, hvede og specielt i rug, men højere i havre og særligt i triticale. Højere energiindhold i byg, hvede og rug, men lavere i triticale. Lavere fosforindhold i byg, hvede og rug, men uændret i havre og triticale.
Læs mere her.
Frøblandingsudvalget har ikke fundet anledning til ændringer, så de anbefalede frøblandinger til græsmarker, fortsætter uændret til 2026. Læs også mere om urter til iblanding i frøblandinger.
Der er en beskrivelse af de enkelte græsarter, og som noget nyt også de mest almindelige urter, som egner sig til iblanding i græsmarker.
Se dem her – Siden kræver login til LandbrugsInfo eller kontakt din rådgiver.
Miljøstyrelsen har nu forbudt 18 markedsførte produkter, der indeholder aktivstoffet fluazinam, fluopyram, mefentrifluconazol, diflufenican, flonicamid og tau-fluvalinat. Det vil få store konsekvenser ved dyrkning af korn, frø, majs og kartofler. Dertil forbydes 15 produkter, der også indeholder fluorforbindelser.
Læs mere her.
På denne side findes oplysninger om beregning af avlsværdier og indekser, samt hitlister for får, mohair-, boer- og nubiske geder. Siden indeholder også faglige oplysninger om avls- og produktionsstyringsprogrammerne Fåre- og Gederegistrering.
Læs mere her.
I perioden fra og med maj 2025 til og med august 2025 er indberetninger af faringer samt oprettelse af nye avlere til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens svinedatabase via blanketterne på Virk.dk gået tabt.
Der har desværre været problemer med modtagelsen af blanketter fra Virk.dk i perioden fra og med maj 2025 til og med august 2025. Det betyder, at hvis du har indberettet faringer eller oprettet dig som ny avler af Dansk landracesvin anno 1970 eller Sortbroget Landrace-svin i denne periode, så er blanketten ikke nået frem. At du har modtaget en kvitteringsmail fra Virk.dk betyder ikke, at vi har modtaget din blanket.
Læs mere her.
Har du fuldt overblik over dit kemilager? Med KemiTjek kan du scanne, tjekke og være på forkant. Kom i gang nu, og prøv det gratis resten af året.
Med KemiTjek kan du nemt scanne stregkoder på dine produkter og straks se, om de stadig må opbevares og anvendes. Du får fuldt overblik over hele dit kemilager, kan nemt tilføje nye produkter og lave status, når det passer dig.
Så hvorfor ikke bare komme i gang, når nu det er gratis resten af året?
Se hvordan her.
Der er rigtig mange gode æblesorter, så det kan være lidt af en jungle at finde de æbler, man synes allerbedst om. Her kan du læse om 8 udvalgte æbler, som hver især er dejlige madæbler og samtidig gode at gemme.
Haveselskabet har lavet en liste over de 8 bedste.
Se mere her.
I webinaret fra den 17. september kan du blive klogere på, hvordan skovens CO₂-optag kan integreres i dit klimaregnskab. Vores eksperter gennemgår den nye kobling mellem ESGreenTool Climate og Skovkortet.dk, som giver dig et samlet overblik over både bedriftens udledninger og skovens CO₂-optag – alt sammen ét sted.
Webinaret vil give dig et indblik i:
Se mere her.
Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) afholder i samarbejde med Aarhus Universitet konference om dyrevelfærd og bæredygtighed. Konferencen afholdes d. 19. november i Aarhus.
Læs mere her.
Kom med til en spændende markdag den 22. oktober ved Redet i Hjallerup, hvor vi sætter fokus på biokul i landbruget. Dagen byder på sessioner ved faglige poster i mindre grupper med eksperter, der formidler viden om biokuls anvendelse, klimaeffekt, gødningsegen-skaber og regulering. Mødet er gratis.
Der vil også være stande fra relevante aktører i branchen og mulighed for dialog og spørgsmål i en afsluttende spørgecafé.
Læs mere og tilmeld dig her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
HNV står for Hign Natur Value og er et system, hvor arealer kan få op til 13 point. Der gives point på 14 parametre, som gives for dyrkningspraksis, landskabsforhold, levesteder og arter.
Et areals aktuelle værdi er tilgængelig for alle i både Tast Selv og arealinfo. Her vil det via en farveskala vises, hvilken værdi et areal har. Jo højere en værdi arealet har, des større er sandsynligheden for at kunne få tilskud til hegn og afgræsning.
Figur 1: Her ses et eksempel fra Tast selv.
Flere af parametrene er stationære og kan ikke påvirkes, disser er:
Der er også mange parametre, der kan ændre sig, og derfor kan HNV på ens arealer også ændre sig fra år til år:
Det er derfor muligt at påvirke din HNV på dit areal på forskellige måder.
Har du et areal, som har karakter af natur, kan du kontakte kommunen og bede om en afklaring i forhold til Naturbeskyttelseslovens §3. Dette kan være relevant, hvis arealet ikke har været dyrket i en årrække, både hvis det er med i f.eks. vådområdeprojekt, permanent ekstensivering eller bare er lagt hen uden ordning.
Da registreringen af §3 er vejledende, betyder det, at bufferen omkring et §3-areal også vil kunne komme eller forsvinde alt efter om et areal får en ny registrering eller en registrering af et §3-areal fjernes.
Ved at etablere et levende hegn vil man også kunne opnå et point, men også kunne miste et point ved at fjerne en småbiotop. Hvilket også gør sig gældende i forhold til om arealet i ens fællesskema er registreret som f.eks. økologisk drift eller permanent græs.
Arterne på arealet har også betydning. Hvis kommunen laver en besigtigelse med henblik på at afklare om arealet er beskyttet natur, kan man med fordel oplyse, at man ønsker en højere HNV og dermed også at få alle arter på arealet registreret. Et alternativ er, at man benytter appen ”Arter”, og selv går ud og registrer de arter, der er på arealet.
Hvis der 1, 2 eller 4 arter som er beskyttet af Habitatdirektivets Bilag II eller Bilag IV-arter eller rødlistet arter, kan dette give hhv. 1, 2 og 3 point. Desuden vil artssammensætningen på arealet, ligeledes kunne give op til 3 point.
Kortet opdateres ud fra data der er godkendt 1. december. Disse data bliver brugt til at lave HNV-kortet for det efterfølgende år. Det betyder, at de data der er godkendt 1. december 2025, vil blive anvendt i HNV-kortet for 2026. Det kan derfor godt tage noget tid at få opjusteret sin HNV.
Kommunen vil oftest gerne besigtige arealer i perioden maj-oktober, men er oftest interes-seret i at høre fra borgere, der gerne vil forbedre sin naturværdi og have afgræsnings-projekter.