Header billede

FlexNyt - Uge 40, 2025

Udgivet d. 01-10-2025

Mark


I alt 33 kommuner får forlænget frist for udbringning af flydende husdyrgødning og affald i efteråret 2025

En våd sommer og efterår kan udløse en forlængelse af fristen for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affald til vinterraps og fodergræs. Fristen bliver forlænget i 33 kommuner, og da opgørelsesperioden for nedbør sluttede med udgangen af uge 38, kommer der ikke flere til.

Normalt er fristen for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affald 1. oktober, men megen regn kan forlænge fristen til og med 14. oktober.

Læs mere her.

Til toppen

Virtuel hegning er nu en mulighed i Danmark

Fødevarestyrelsen har nu givet mulighed for dispensation for brug af virtuelle hegn med GPS-halsbånd som alternativ til almindeligt hegn med pæle og tråd.

Det virtuelle hegningssystem er udviklet til anvendelse på køer, geder og får. Systemet består af et halsbånd med solcelledrevet GPS-sender og -modtager. Halsbåndet kommunikerer via mobilnetværket og en app med landmandens computer/tablet, og det er muligt på computeren eller telefonen at angive grænserne for den virtuelle indhegning, som dyrene ønskes holdt i.

Hvis et dyr nærmer sig den virtuelle grænse, vil det først modtage advarselslyde af stigende styrke, og hvis disse ikke respekteres, vil dyret få en lille elektrisk impuls i kæden som ved en traditionel indhegning. Passerer dyret alligevel det virtuelle hegn, vil der ikke udsendes flere elektriske impulser, men i stedet sende en alarm til landmanden med dyrets placering.

Læs mere om den nye hegnstype her.

Til toppen

Krav til eksport af kartofler er blevet opdateret

Informationerne på hjemmesiden er udarbejdet på baggrund af de informationer vi har tilgængelige. Det er ikke alle lande, der har tilgængelige importkrav. Der kan derfor være andre gældende krav, som vi ikke har oplysninger om. Det betyder, at oplysningerne i nogle tilfælde kan stamme fra andre eksportlande. Betingelserne kan desuden ændre sig i løbet af eksportsæsonen.

Læs mere her.

Til toppen

Sådan optimerer du din gødskningspraksis for mindre klimapåvirkning

I brugen af kvælstofgødning kan der dannes lattergas - en stærk drivhusgas. Her fokuserer vi på optimering af anvendelsen af handelsgødning, som typisk udleder mindre lattergas end husdyrgødning, men stadig kan optimeres yderligere.

Hvordan opstår udledningen af lattergas?

Lattergas dannes i forbindelse med forskellige processer i jorden. Når ammonium omdannes til nitrat via nitrifikation, vil en del af kvælstoffet frigives som lattergas. Nitrat kan dernæst omdannes til frit kvælstof via denitrifikation, og her kan der ligeledes frigives lattergas. Denitrifikation er den proces, hvor der formentlig sker den største lattergasudledning. Denitrifikation sker især under iltfattige forhold. Derudover skal der være let omsætteligt kulstof til stede, før processen forløber.

Du kan læse mere om dannelse af lattergas, og hvordan du kan mindske den her (bemærk siden kræver login til LandbrugsInfo).

Til toppen

Køretøjer


Love og regler for traktorer og landbrugsmaskiner


E-bogen giver dig svar på de mest relevante spørgsmål, om de regler vores landbrugskøretøjer skal overholde ved kørsel på offentlig vej.

Du får bl.a. svar på:

  • Hvad den tilladte aksellast er på landbrugets køretøjer.
  • Hvor brede, lange og høje de må være.
  • Bremsekravene for de nye EU-typegodkendte køretøjer.
  • Love og regler bliver udgivet som e-bog og opdateres årligt. Brug den som opslagsværk.

Se den her.

Til toppen

Info


Find din favorit: Nye turfoldere er klar til efteråret

Skal turen gå til de mytiske syvårssøer i Frederikshåb Plantage ved Billund, vidtstrakte klitter i Sydthy eller frodig løvskov i Boserup ved Roskilde?

Naturstyrelsens aflange papirguide til en lang række statslige naturområder er en populær størrelse og passer lige i lommen.

Nu er der en bunke opdaterede turfoldere på hylderne, der viser vej igennem snørklede skovveje, mens den fortæller om lokale svampe, blomster og dyreliv.

Læs mere her.

Til toppen

Ny jæger? Kom med Naturstyrelsen på jagt

Naturstyrelsen har åbnet for tilmelding til en række jagter for nye jægere i statens naturområder. Alle, som har taget jagttegn og bestået haglskydeprøven inden for de seneste 18 måneder, kan være med og få kyndig vejledning.

Hvert år giver Naturstyrelsen nye jægere, som har bestået jagt- og haglskydeprøven, en unik chance for at komme godt i gang med jægerlivet.

Alle nye jægere får en invitation i deres digitale postkasse (e-Boks) til en såkaldt nyjægerjagt i statens naturområder. Formålet er at give de nye jægere en god og sikker start under kyndig vejledning af erfarne jægere.

Læs mere og se hvilke jagter du kan søge at deltage i her.

Til toppen

Planterig kantinekost skal inspirere familier til at prøve nye måltider

Som del af projektet ’Smag dig frem’ indleder Fødevarestyrelsen nu et samarbejde med køkkenansatte i tre kommuner. Fællesspisning, workshops og indkøbsdata er blandt ingredienserne i samarbejdet, der handler om at få flere planterige og sunde retter på menuen i kantinerne.

Læs mere her.

Til toppen

Webinar


Effekt af nitrifikationshæmmere på lattergasudledningen

Se med den 7. oktober og få resultater fra danske forsøg med nitrifikationshæmmere. Nitrifikationshæmmere kan være et effektivt værktøj til at forbedre kvælstofudnyttelsen i jorden. Det kan både betyde højere udbytte og mindre udledning af lattergas – en gevinst for både økonomi og klima.

Webinaret er relevant for rådgivere, landmænd samt myndigheder og styrelser, der arbejder med kvælstof, klimavirkemidler og grøn omstilling.

Læs mere og tilmeld dig webinaret her.

Til toppen

Arrangement


Markdemonstration: Ukrudtsbekæmpelse i mark- og havefrø

Kom med den 8. oktober til en markdemonstration, som fokuserer på ukrudtsbekæmpelse i afgrøderækken. Producenter og forhandlere vil også vise deres maskiner frem. Tidspunkt 10.00 – 16.00. Arrangementet er gratis.

Læs mere her.

Til toppen
Download pdf