Udgivet d. 24-06-2025
Hvis du har arealer med brak eller markbræmmer, må du ikke slå dem i perioden 1. maj til og med 31. juli 2025. Det skyldes hensynet til ynglende fugle og andet markvildt.
Der er af hensyn til agerlandets mange vilde dyr en forbudsperiode fra den 1. maj til og med den 31. juli, hvor du ikke må slå braklagte arealer og markbræmmer. Forbuddet mod slå-ning gælder for alle brakarealer, uanset om de anvendes til at opfylde kravet om fire pro-cent ikke-produktive arealer (GLM 10), om der er søgt tilskud til bio-ordningen biodiversitet og bæredygtighed, eller om der kun er søgt om grundbetaling til dem.
Har du etableret marker med blomster- og bestøverbrak i 2025, så gælder forbudsperioden mod slåning fra den 1. maj til og med den 31. juli.
Læs mere her.
Fremover kan slæt ikke erstatte græsning, og afpudsning kan ikke erstatte slæt.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ændrer nu en hidtil gældende praksis, hvor der tidligere ikke er blevet sanktioneret, hvis der på mindre delarealer er taget slæt i stedet for græsning eller afpudsning i stedet for slæt.
Ændringen skyldes, at den tidligere praksis ikke er understøttet af bekendtgørelsen. Hertil kommer, at afpudsning ikke er ønskeligt på naturarealer og at græsning tilsvarende altid er at foretrække frem for maskinel slåning.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har hidtil angivet i vejledningen (Bilag 2), at mindre delarealer, hvor man har undladt græsning, og hvor man i stedet har slået arealet - ikke vil blive sanktioneret, fordi det kan regnes under den såkaldte fleksibilitetsregel.
På samme måde har det været angivet, at mindre delarealer, hvor ansøger har foretaget en afpudsning og undladt slæt, ikke vil blive sanktioneret. Det er altså ikke længere gældende.
Læs mere her.
Flyvehavre skal ifølge loven fjernes fra alle arealer. Det letteste tidspunkt at opdage den på er, når kornafgrøden er gennemskredet. Når du alligevel er i marken, så benyt også lejlig-heden til at afluge andre uønskede græsarter som italiensk rajgræs og agerrævehale.
Når kornafgrøden er gennemskredet, er flyvehavren nem at spotte. Husk at trække hele planten op med rod – ellers kan planten udvikle nye skud. Har du fundet flyvehavre ét sted, skal lugningen gentages efter 10-14 dage for at få “efternølerne” med. Anvend gerne hot-spot funktionen i FarmTracking, så er det lettere at genfinde stedet, hvor der kan være flyvehavre. En kikkert er også et godt hjælpemiddel ved afsøgning for flyvehavreplanter.
Det er alle marker, der skal ses efter for flyvehavre – også brakarealer, sprøjtefrie zoner og vandløbsbræmmer. Vær ekstra opmærksom på steder, hvor der tidligere har været flyve-havre.
Selv om du har sprøjtet mod flyvehavre, slipper du ikke for at gå marken efter. Særligt ved sen sprøjtning kan nogle planter overleve og gemme sig i afgrøden.
Efter årets ansøgningsrunde mangler en indsats på ca. 25.800 hektar fordelt på 42 kyst-vandoplande.
Den målrettede kvælstofregulering skal sikre den nødvendige beskyttelse af vandmiljøet mod kvælstofudvaskning. Mange landbrugere har søgt tilskud i årets ansøgningsrunde, men i nogle kystvandoplande er der ikke søgt om tilstrækkeligt med målrettede efterafgrøder eller alternativer.
Der mangler en samlet indsats på ca. 25.800 hektar efterafgrøder. Det svarer til, at der mangler ca. 7 procent af det samlede indsatsbehov for 2025.
Den resterende indsats skal derfor hentes ved et krav om obligatoriske målrettede efter-afgrøder i de kystvandoplande, hvor der er et restindsatsbehov. Det er ikke muligt at få tilskud til de obligatoriske efterafgrøder. Læs mere her.
Der er sket en del ændringer i godkendelser af planteværnsmidler. Oversigten viser nye og ændrede godkendelser til brug i landbrugsafgrøder, frilandsgrønsager, frugt og bær. De seneste 5 ændringer er: Soratel, Maxentis, Glyphosatprodukter mod græsukrudt i afgrøder til frøproduktion, Proman SC og Glyphomax 480 HL.
Se øvrige ændringer her.
Mange er allerede godt i gang med FarmTracking Premium, og nu tilbyder abonnementet flere fordele, der gør din landbrugsdrift endnu smartere og mere effektiv.
En helt ny funktion, "Opgaver på tværs", giver dig et samlet overblik over alle opgaver – uanset om man har én eller flere marker. Det gør det muligt at få et hurtigt billede af, hvilke opgaver der er udført, og hvilke der stadig mangler, hvilket er ideelt til effektiv planlægning og opgavestyring.
Læs mere her.
Naturstyrelsen har søgt dispensation fra §9 i Dyrevelfærdsloven og skal nu tilse studene i naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov på bestandsniveau. Dispensationen er ikke en lempelse, men en præcisering af vilkårene for tilsyn med stude i naturnationalparkerne.
Læs mere her.
Forskere har isoleret flere bakterier, der er i stand til at leve af PFAS og dermed delvist ned-bryde stofferne, som ellers er noget nær umulige at nedbryde. Håbet er, at bakterierne i fremtiden kan bruges til oprensning af PFAS-stoffer.
Et forskerhold fra det katolske universitet i Piacenza har isoleret omkring 20 bakteriearter, som kan nedbryde PFAS – de svært nedbrydelige fluorstoffer, der i stigende grad bekymrer både myndigheder og forbrugere.
Bakterierne blev fundet i jord fra den italienske region Veneto, hvor industrielle udled-ninger har ført til udbredt PFAS-forurening. De udvalgte bakterier var i stand til at vokse i laboratoriemiljø, hvor PFAS var eneste kilde til kulstof – med andre ord: De kunne bruge stofferne som energikilde.
Kilde: https://okonu.dk/
Tilmeld dig det lovpligtige kursus for hjorteavlere fra den 15.-17. september i Aarhus. Har du planer om at starte med hjortehold – eller har overtaget en eksisterende hjortefarm, så skal du ifølge bekendtgørelse nr. 1497 gennemføre det lovpligtige kursus. Kurset giver dig den nødvendige viden og de praktiske redskaber til en ansvarlig og professionel drift af hjorteproduktion.
Du får indblik i alt fra foder, sundhed og sygdomme til reproduktion og slagtning – og ikke mindst lovgrundlaget for at holde hjorte.
På kurset møder du erfarne undervisere både fra Fødevarestyrelsen og rådgivningsbran-chen samt andre kursister i samme situation. Derudover er et besøg på en hjortefarm en del af programmet.
Læs mere og tilmeld dig her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Der findes en ordning for naturpleje, hvor man kan få tilskud til afgræsning af et areal eller til slæt. Ordningen hedder ’Pleje af græs- og naturarealer’. Man forpligter sig til ordningen i fem år ad gangen, hvor man skal leve op til de krav, der stilles. Ordningen kan søges fra den 3. juli til den 26. september 2025, men forpligtelserne træder først i kraft den 1. januar 2026.
Du kan søge, hvis 0,1 ha af arealet indenfor hegnet med en HNV på minimum 5 eller 50 % af indhegningen ligger indenfor særligt Natura-2000, et vådområde- eller lavbundsprojekt.
Eksempler på arealer, som kan have en HNV på minimum 5, er fx enge og overdrev men også andet natur.
HNV står for High Nature Value. HNV-kortet bruges til at prioritere ansøgninger til ordnin-gen. Kortlaget er udarbejdet ud fra 14 parametre, der spænder fra landskabsforhold og driftspraksis til forekomst af særlige arter. På den måde vægtes naturværdien.
Man kan vælge mellem forskellige afgræsningsmetoder, som hver har deres egne forpligtelser. Hvad man søger, afhænger af den græsningsstrategi, man vælger.
Slæt er desværre ikke så nemt at vælge i år, da det kun er muligt at vælge slæt, hvor der er kortlagt fuglevenlig drift.
Tag kontakt til din planteavlsrådgiver og få dem til at vurdere, om denne ordning kunne være relevant for dig og din bedrift.
Du kan også selv undersøge mulighederne ved at logge ind i Tast Selv-service på markkortet (hvis du har indsendt fællesskema) eller via Arealinformation. Her kan du se, om dine arealer opfylder betingelserne for tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Aktivere følgende kortlag:
På den måde kan du hurtigt få et overblik over, om dine arealer er omfattet af ordningen.
Vælg derefter, hvilken græsningsstrategi du ønsker at anvende. Skal det være helårs- eller sommergræsning? Ønsker du et specifikt græsningstryk i juni, juli og august, eller skal det være afgræsset 15. september?
Overvej også, hvilke dyr der egner sig til dine arealer. Du kan vælge mellem heste og drøvtyggere til afgræsningen.
Læs evt. mere her.