Header billede

FlexNyt - Uge 24, 2025

Udgivet d. 10-06-2025

Info


Sundhedsregler for deltagelse i dyrskuer i Danmark

Smittespredning skal undgås. Også på dyrskuer, hvor en række regler for deltagelse skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Se dyrskuereglerne for kvæg, får, geder, heste, kaniner, fjerkræ og katte.

Sundhedsreglerne for deltagelse i dyrskuer er lavet for at undgå smittespredning, så smitte-frie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdom-me. Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Landsskuet, Viking Danmark og SEGES. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler. Der kan dog være forskelle, så tjek lokale regler inden tilmelding.

OBS: Udstilling af dyr på dyrskuer er bl.a. et positivt udstillingsvindue for landbruget, men der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har derfor et medansvar for at mindske denne risiko.

Ophævelse af Dyrskuebekendtgørelsen

Dyrskuebekendtgørelsen er fra 1. januar 2025 blevet ophævet. Dvs., at de lovkrav, der ikke er indbefattet af andre bekendtgørelser eller EU's dyresundhedslov er bortfaldet. I nærvæ-rende sundhedsregler er de bortfaldne lovkrav dog videreført, da vi ønsker, at smitterisi-koen ved deltagelse i dyrskuer fortsat skal holdes på et minimum.

Det vil sige, at det er operatørens (den dyrskueansvarlige) opgave, at følgende bliver gennemført:

  • Operatøren er ansvarlig for at gøre sig bekendt med reglerne og overholde disse.
  • Dyrskuet skal anmeldes til Fødevarestyrelsen.
  • Operatøren skal skriftligt underrette hver enkelt udstiller om betingelserne for tilførsel af dyr.
  • En tilsynsførende dyrlæge til indsyning af dyrene skal udpeges. Ved indsyningen skal følgende forhold kontrolleres:
  • Dyrlægen skal foretage en sundhedsundersøgelse af samtlige tilførte dyr og i den forbindelse have opmærksomheden henledt på symptomer på smitsomme sygdomme.

Dyr med forstyrret almenbefindende, haltende og savlende dyr, skal underkastes en nøjere undersøgelse og afvises.

Finder dyrlægen, at der sker tilsidesættelse af gældende veterinære regler eller at dyr tilføres på en måde, som kan give anledning til betænkelighed med hensyn til sundheds-forholdene, skal dyrlægen omgående indberette dette til Fødevarestyrelsen og dyrskue-ledelsen.

Dyrlægen skal desuden have opmærksomhed på de sundhedsregler, der er nævnt for de enkelte dyregrupper.

Se reglerne for de enkelte dyregrupper her.

Til toppen

11 spændende naturområder i spil til nye naturnationalparker

Miljø- og Ligestillingsministeriet og Naturstyrelsen har udarbejdet en liste med 11 potentiel-le naturområder, som skal danne grundlag for forhandlinger om udvælgelse af seks nye naturnationalparker. Forud for udvælgelsen finder en grundig, inddragende og åben proces sted i de 11 områder.

Se mere her.

Til toppen

Honningbien kan ikke gøre det alene

Et globalt studie viser, at planter er dybt afhængige af vilde bestøvere - det er altså ikke nok at sætte sin lid udelukkende til honningbien. Faktisk kan for mange honningbier have en negativ effekt på planternes vækst. Her er 10 tip til at få flere vilde bestøvere.

Verdens bestand af pollenspredende dyr er i tilbagegang, og det udgør en trussel mod vores økosystemer, fødevareforsyning og økonomi.

85 pct. af de vilde planter og 70 pct. af de dyrkede afhænger af pollenspredningen for at kunne reproducere sig selv, men på grund af klimaforandringer, tab af levesteder og intensivering af landbruget, falder diversiteten af de dyr, der skal sprede den vigtige pollen.

Et nyt studie viser, at den faldende diversitet blandt bestøverne reducerer planters evne til at sætte frugt og frø markant - såvel i naturen som i landbruget. Den lavere diversitet i bestøvningen reducerer både antallet af frugter, frugternes vægt og antallet af frø, uanset hvilken klimazone og habitat der blev undersøgt i studiet.

Kilde: Honningbien kan ikke gøre det alene

Til toppen

Stauder til kanten

Ikke alle stauder egner sig til at plante i forgrunden af bedet eller langs en kant. Men vælger man de rette, kan de fremhæve havens design på smukkeste vis.

I alle haver er der kanter. Ved ind-kørslen, omkring terrassen, langs stier og bede. Kanter skaber linjer og de er en vigtig del af havens design. Det er overgange fra ét til noget andet.

En kant kan være hård og skarp, som fx overgangen mellem fliser og græsplæne. Den kan også være blød, hvis planterne får lov at vokse ind over kanten og bryde den skarpe linje.

Se haveselskabets 10 forslag til ”planter til kanten”.

Til toppen

Hunde


Nu skal hunde af mange racer tjekkes af dyrlægen inden de skal parres

Mange hunde lever med svagheder, der i nogle tilfælde kan føres tilbage til indavl i racen og i andre tilfælde, er opstået, fordi opdrætterne har fremavlet særlige træk, som kan give åndedrætsbesvær, smerter eller adfærdsproblemer. Nye regler for hundeavl skal bidrage til at fremme avl med de sundeste hunde, så færre hvalpe fødes med arvelige lidelser.

Læs mere her.

Til toppen

Heste


Hingstestationer med autorisation fra Landsudvalget for Heste 2025

Autorisation af hingstestation fra Landsudvalget for Heste giver sikkerhed for at hingstene er avlsgodkendte og at stationen udfører alle de nødvendige registreringer.

Til toppen

Kursus


Droner i landbruget

Kurset bliver afholdt af Teknologisk Institut og er for forskere, rådgivere og udførende medarbejdere i agroindustri og konsulentbranchen, samt landmænd, landinspektører og dronepiloter som ønsker at implementere brugen af droner i det landbrugsfaglige arbejde.

Droner kan være et effektivt redskab til at skaffe aktuelle oplysninger som f.eks. afgrødens biomassefordeling, ukrudt i stub, tidsler før høst, lejesæd, plantetal, udbytte-forecast med mere.

Du vil få indsigt i droner og kameratyper samt værktøjer til planlægning af flyvninger. Der opnås forståelse for indstillinger og brug af optagelser til præcisionsjordbrug. Kurset bliver afholdt 17. juni.

Se program og tilmelding her.

Til toppen

Møde (OBS er i dag kl. 16.30)


Opstartsmøde på Grisekorps Østjylland

Kom med den 10. juni og bliv en del af Grisekorps Østjylland.

Til toppen
Download pdf