Udgivet d. 14-05-2025
I Storbritannien er myndighederne begyndt at forberede sig på risikoen for en ekstremt tør sommer. Det sker, efter at der i april kun faldt halvt så meget regn som normalt, og man nu har registreret det tørreste forår i 69 år. Noget af en kontrast til foråret 2024, der var mere vådt end sædvanligt.
Også herhjemme er der usædvanligt tørt. Ifølge DMI er det endnu for tidligt at sige, om Danmark går en tørke i møde, som den der ramte i 2018, men en sæsonprognose fra slutningen af april og to måneder frem viser nedbør under normalen og samtidig varmt og solrigt. Derfor forventer DMI "generelt et højt tørkeniveau i perioden", fortæller klimatolog Mikael Scharling på DMI's hjemmeside.
Læs mere her.
Vanding kan være en stor logistisk opgave – især hvis du har flere vandingsmaskiner at jonglere med. Det kræver nemlig et rigtigt godt overblik at sikre, at du både undgår dobbeltvanding af markerne og tørre pletter rundt omkring.
Her er FarmTracking Premium en uvurderlig hjælp til dig, når forårssæsonen og vandingen skal kickstartes. Det kan driftsleder Kristian fortælle, for på hans arbejdsplads Enggaardens Kartofler, undgår de nu helt det gentagende spørgsmål om ”Hvor var du nu lige kommet til den dag?”. Se mere om fordelene her.
Du kan få testet ukrudtsfrø for resistens, så du ved, om der stadig er ukrudtsmidler, som virker. Din planteavlskonsulent formidler, at prøven sendes til test.
Hvordan får vi bedst samfundsmæssig nytte ved udtagning af lavbundsjorderne? Det kan du høre meget mere om den 11. juni.
Food & BioCluster Denmark har i projekt ’Høsttek’ sammen med LIFE IP Natureman arbejdet med biomassehøst på lavbundsjorder. Kom og hør de faglige indlæg på Christiansborg den 11. juni 2025 og den politisk debat om dilemmaer vedrørende udtagning og den samfundsmæssige regning for goderne. Hvem skal betale, og hvordan får vi målsætningerne realiseret på bedste vis? De økonomiske aspekter er ofte afgørende. Der er tilmeldingsfrist den 6. juni, så tilmeld dig allerede nu.
Læs mere her.
Hvis din drøm om en blomstereng i haven har udviklet sig til en skuffelse og slet ikke ligner det romantiske billede, du havde i hovedet, så er det måske ikke så mærkeligt.
En blomstrende eng med spredte farveklatter og vajende græsser med plads til insekter, sommerfugle og vilde blomster er en drøm for mange. En del har forsøgt sig i haven, men ofte ender projektet i skuffelser, når blomsterengen slet ikke udvikler sig som forventet og hurtigt ligner en græs- eller ukrudtsmark.
Læs mere her.
Fødevarestyrelsen vurderer, at den samlede sandsynlighed for intro-duktion af HPAI til danske fjerkræbesætninger gennem kontakt til vilde fugle skal sænkes fra høj til middel. Læs mere her.
Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevare-styrelsen nu kravet om, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal være under tag eller lukket inde.
Fra torsdag den 1. maj fjerner Fødevarestyrelsen kravet til bl.a. fjerkræavlere om, at deres fugle skal være lukket inde eller overdækket. Samtidig bliver det fra torsdag den 1. maj igen tilladt at tage til udstillinger med fjerkræ og andre fugle uden at have søgt om tilladelse.
Læs mere her.
Hvert år mister fem mennesker livet, og andre kommer svært til skade, mens de er på arbejde i landbruget. Den risiko vil Regeringen nedbringe, og derfor har arbejdsmiljøeksperter grundigt undersøgt årsagerne til dødsulykkerne i landbruget. Nu er Ekspertgruppen for Arbejdsulykker klar med en række klare anbefalinger til forebyggelse af de alvorlige ulykker.
På grund af en større digital modernisering hos DMI vil det desværre ikke længere være muligt at vise en række vejrservices på LandbrugsInfo. Visningen af de relevante vejrservices forventes at ophøre d. 1. maj 2025. SEGES Innovation vil løbende arbejde på at genopbygge visningen af de manglende prognoser, målinger og risikovurderinger.
Det er dog ikke alle vejrservices som ophører.
Hvis hylderne er rustne, bordpladen er revnet eller skærebrættet er ridset, kan der hurtigt ophobes bakterier i køkkenet, så middagsgæsterne bliver syge. I årets største kontrol- og vejledningskampagne har Fødevarestyrelsen fokus på vedligeholdelse af køkkener og køkkenudstyr fra den lokale pølsevogn til store kantinekøkkener.
Læs mere her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Brombærkrat opstår typisk på jorde med meget næring. Det kan være på arealer, hvor I lige har væltet træer og efterlader grene i skovbunden. Grene begynder at formulde, og på den måde får jorden et skud næringsstoffer, og samtidig kommer der meget lys, hvor der før var skygge fra træerne. I disse områder med mere lys vil der højst sandsynligt komme brombær-krat og stor nælde, hvis der er frøkilder i nærheden.
Vi har en tendens til at fjerne brombær, når den opstår på vores arealer, fordi den hurtigt kommer til at bliver dominerende og skygger andre planter væk. Dog har brombærbusken mange gode egenskaber for pattedyr, insekter og fugle.
Det tornede krat giver god beskyttelse til fugle og små dyr, når ræven kommer forbi. Der er mad til insekterne om foråret i blomstringsperioden og mad til fugle og insekter med bær i efteråret. Grøn bredtæge er særligt glad for at suge saft i bærrene.
Træer kan være beskyttet af brombærkrattet og dermed vokse op uden bid fra hjorte mm., så brombærkrat er faktisk en vigtig del af naturens kredsløb.
Brombær er godt, men kan være dominerende, og nogle gange vil det være en fordel for variationen i et område, at brombær holdes lidt tilbage. Det kan du gøre ved at slå det ned og fjerne grene, og det er nødvendigt gentagende gange.
Har du ikke lige lyst til at slå brombærren ned hvert år, kan du lade geder og/eller får græsse på arealet. Ekstensive får og geder er gode til at spise de nye skud og holde planten i skak. Det er vigtigt, at der ikke er for mange dyr på arealet, så planten dør helt og danner en busk, hvor der er helle inde i midten. I naturområder foretrækker vi geder på sådan et areal, da de helst spiser buske og krat, hvor får har en tendens til at spise urter på resten af arealet.
Hvis området med brombær er stort, kan du slå striber inde i krattet, så krattet bliver for-nyet nogen steder. Samspillet mellem nyt og gammelt krat, kan give kost og logi til mange flere forskellige dyr, insekter og også mennesker.
Den grønne bredtæge er meget glad for brombærrene, når de kommer frem i sensommer/-efteråret. Du kan tit se dem sidde og suge saften ud af bærrene. Den grønne bredtæge har et kemisk forsvar og smager derfor ikke godt. Denne smag efterlader bredtægen tit på bærrene, så hvis du spiser et bær, der ser lækkert ud, men smager dårligt, er det nok fordi, der har været en bredtæge forbi. Så kig efter den grønne bille.
Kilde: Simone Eliasson Hansen, Velas