Udgivet d. 01-01-0001
Du skal kunne dokumentere, at du har rådighed over de arealer, du søger om grundbetaling og andre arealtilskud til. Det kan enten være i form af en forpagtningskontrakt eller en mundtlig aftale.
Hvert år ser SGAV (tidligere Landbrugsstyrelsen) eksempler på, at der bliver søgt om areal-tilskud til det samme areal af flere landbrugere. I den situation bliver ansøgerne bedt om at dokumentere, at de har rådighed over arealet. Der er kun én ansøger, som kan have rådig-hed over et areal og dermed være berettiget til at søge om arealtilskud til det.
Derudover udtager SGAV hvert år et antal tilfældige ansøgere til kontrol af rådighed.
Læs mere her.
Du har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo, hvor du har jord.
Indsatsplanen giver information om de arealer, der er omfattet og tidsfrister for bekæmpelse. Selv om din kommune ikke har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig yderligere.
Kravet om bekæmpelse af kæmpebjørneklo er fastlagt i bekendtgørelse nr. 842 af 23.06.2017. Heri står følgende: ”Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal desuden udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden re-producerer sig selv.”
Det betyder, at målet skal være at bekæmpe planterne, så de dør. Er det ikke muligt at bekæmpe alle planterne, er det vigtigt at undgå, at planterne sætter frø. Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og juli, og sætter frø i løbet af august.
Kæmpebjørneklo bekæmpes nemmest, når planterne er 40-50 cm høje og det er muligt at få adgang til hele kolonien. På det tidspunkt kan både kemisk og mekanisk bekæmpelse udføres med mindst mulig risiko for berøring af planterne. Sørg for påklædning og handsker, som effektivt beskytter mod plantesaften og vær omhyggelig med den efterfølgende ren-gøring af udstyr og beklædning.
Vedr. lovgivning for bekæmpelsesmetoder og evt. valg af kemikalier, kontakt din rådgiver.
Kilde: SEGES 18. marts 2025
Du kan læse mere om kæmpe bjørneklo og om bekæmpelse her.
Der er på det seneste et udbrud af mund- og klovsyge i Slovakiet. Derfor er der grund til at nævne forholdsreglerne igen.
Mund- og klovsyge er en alvorlig og yderst smitsom sygdom, der kan ramme kvæg, får, geder, svin og andre klovbærende dyr som hjorte, lamaer, antiloper og bøfler. Symptomer hos smittede dyr inkluderer feber, nedsat ædelyst, halthed, nedstemthed, ydelsestab og savlen på grund af smertefulde blærer i mund, klove og på patterne. Virussen kan spredes både ved direkte kontakt mellem dyr og indirekte via mennesker, udstyr, transportmidler, foder, vand, luft, sæd, mælk, kød osv.
Læs mere her.
Flere og flere plantebeskyttelsesmidler får ved fornyet eller udvidet godkendelse krav om, at der ved sprøjtning holdes afstand til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer i form af en zone, der ikke behandles.
Hensigten med dette krav er at øge beskyttelsen af beboere og forbipasserende langs land-brugsarealer i forhold til eksponering af pesticider som følge af afdrift mv.
Nogle plantebeskyttelsesmidler har yderligere en restriktion om, at der skal anvendes en bestemt afdriftsreducerende sprøjteteknik langs vandmiljø og §-3 natur. Dette vil være gældende i de yderste 20 meter af marken op mod det areal, som er genstand for beskyt-telsen.
Der kan være kommet en lignende passus på dit produkt siden sidst, du anvendte det. Det er derfor vigtigt, at man altid nærlæser etiketterne inden start på sprøjteopgaver.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har digitaliseret erhvervelsesskemaerne, så du, eller du på vegne af din virksomhed, kan udfylde, underskrive og indsende erhver-velsesskemaerne digitalt fra den 18. marts 2025.
Når du eller du igennem din virksomhed køber en ejendom, som skal bruges til landbrug, skal du udfylde et erhvervelsesskema. Du oplyser i skemaet, hvem der køber hvilken land-brugsejendom, og hvordan Landbrugslovens regler bliver overholdt, herunder hvordan bopælspligten bliver opfyldt.
Læs mere om den praksis her.
Kun få fødevarer på det danske marked indeholder pesticider, som overstiger grænseværdien. Det viser ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet, som samler resultaterne af fem års overvågning.
Se rapporten her.
Når græsningsperioden starter, kan økologiske drøvtyggere holdes på stald i skumringen og om natten for at mindske risikoen for smitte med bluetongue, uden at det vil få betydning for dyrenes økologiske status. Husk dog at notere i logbogen.
Når græsningsperioden starter 15. april, er udgangspunktet, at alle økologiske dyr skal have adgang til græsmarker så meget som muligt, når forholdene tillader det.
Det er tilladt at anvende vaccine i økologien, hvis betingelserne for en vaccinationsplan er opfyldt, dvs. at vaccinationen er anvist af en dyrlæge, at vaccinationen fremgår af medicin-logbogen, også selvom den ikke tæller med i medicinregnskabet.
Kravet om fremvisning af en vaccinationsplan anses for opfyldt, hvis der henvises til Føde-varestyrelsens anbefaling om vaccination.
Læs mere her.
Forum for Hestevelfærd har på et nyligt afholdt møde drøftet opfordringen fra Det Dyreetiske Råd til lovgivning om brugen af hesten i sport.
Organisationerne i Forum for Hestevelfærd var enige om et konstruktivt engagement i den fremadrettede proces, der eventuelt kan lede til myndighedsregulering af området.
Læs mere om konklusionerne fra mødet her.
Kollektive virkemidler spiller en central rolle i Den Grønne Trepart og har f.eks. stor betydning for markreguleringen. Jo flere kollektive virkemidler der etableres, jo lavere bliver kravet til målrettede efterafgrøder. Deltag i webinaret den 25. april. Tilmeld dig her –
Webinaret kan ses efterfølgende på Landbrug & Fødevarers hjemmeside.
Den 1. maj inviteres du til Havens ABC – et gratis, inspirerende og lærerigt webinar med Louise Møller, fagredaktør i Haveselskabet. Her får du styr på de grundlæggende principper for havedyrkning og lærer bl.a. om:
✅ Jord og plantning
✅ Gødning og vanding
✅ Beskæring og formering
✅ Køb af planter – hvad skal du kigge efter?
Webinaret er altså for dig, som først for nylig har fået interesse for have og har behov for forklaring af begreber og basal viden om havedyrkning.
Webinaret er 100 % gratis for alle – du behøver ikke være medlem af Haveselskabet.
Læs mere og tilmeld dig her.
SEGES afholder 13. maj 2025 en spændende dag om dyrkningssystemer og hvordan de påvirker jordens sundhed. Sund jord er grundlaget for et produktivt og bæredygtigt land-brug. Jordens fysiske struktur og kemiske processer spiller en vigtig rolle, sammen med hele dens biologi og det mangfoldige mikroliv der i stigende grad får opmærksomhed.
Se mere og tilmeld dig her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversi-teten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Skov – skov ikke?
Alle – myndigheder, naboer, artikler, nyhedsbreve fortæller alle om, hvor mange hektar skov der skal etableres.
Men lige nu er der flere grunde til at vente - end til at rejse skov. SGAV kommer med en ordning der formegentligt yder op til 90.000 kr. pr. ha skovrejsning.
Vent med skovrejsning – nye tilskud og biodiversitet i fokus
Skovrejsning lyder som en oplagt løsning i en tid med øget fokus på klima og natur. Myndig-heder, naboer og eksperter opfordrer til at plante flere træer, og det er let at lade sig rive med. Men der kan være gode grunde til at vente. En ny ordning fra SGAV forventes at yde op til 90.000 kr. pr. ha til skovrejsning, og dem, der planter nu, risikerer at gå glip af betyde-lige tilskud. Derfor kan det være klogt at afvente flere detaljer, inden man går i gang med at etablere ny skov.
Husk nu diversiteten!
Skov er ikke bare skov. Det handler ikke kun om at plante træer, men om at skabe en rig og varieret natur, hvor både dyr og planter trives. En velplanlagt skovrejsning indebærer en gennemtænkt variation af arter og en afveksling mellem tætte skovpartier og lysåbne om-råder. Netop disse åbne områder er afgørende for mange insekter, herunder sommerfugle, humlebier og andre bestøvere, der er afhængige af blomstrende urter. Hvis skoven bliver for ensartet og tæt, kan det skade biodiversiteten frem for at gavne den.
Græssende dyr og biodiversitet
En ofte overset faktor i skovrejsning er betydningen af græssende dyr. I mange tilfælde er de skovrejsningsordninger, der tilbydes, ikke tilpasset den naturlige forstyrrelse, som græssen-de dyr kan bidrage med. Græsning skaber dynamik i landskabet og sikrer, at nogle områder forbliver lysåbne og artsrige. Hvis skovrejsning skal være en gevinst for biodiversiteten, bør dette element indgå i planlægningen. Det er derfor vigtigt at sikre, at eventuelle aftaler omkring tilskud tager højde for muligheden for græssende dyr i skovområderne.
Skov som en investering
At plante skov er en langsigtet beslutning, der kræver grundig planlægning. Den rette kom-bination af arter, landskabselementer og plejemetoder kan gøre en stor forskel for både økonomi og biodiversitet. At vente lidt kan vise sig at være den bedste investering i frem-tidens skove.