Udgivet d. 20-02-2024
Brug af egen udsæd kan mindske omkostningerne på bedriften. Du skal imidlertid forholde dig kritisk til kvaliteten, når du vælger at bruge egen udsæd, idet egen udsæd skal være af samme kvalitet som indkøbt udsæd.
Der er i 2024 mangel på udsæd af vårbyg og havre, og der er givet dispensation til at anvende partier med ned til 75 procent spireevne, hvor grænsen i Danmark normalt er 95. Se dispensation fra Landbrugsstyrelsen. Da det kan være vanskeligt at skaffe den ønskede sort, kan det være en mulighed at producere sin egen udsæd.
Det er vigtigt at være opmærksom på en række forhold, hvis man vælger at producere egen udsæd. Tabt udbytte som følge af f.eks. en for ringe spireevne, en for lav TKV, spredning af ukrudtsfrø eller ekstra omkostninger til ukrudtsbekæmpelse som følge af en uens plantebestand og for ringe konkurrenceevne, kan hurtigt overstige den besparelse, der er opnået i forhold til at indkøbe udsæden. Du skal selv stå inde for kvaliteten af den hjemmeavlede udsæd. Der er ingen erstatningsordning, som den du er dækket af, når du køber certificeret såsæd.
Hvis man bruger hjemmeavlet udsæd, SKAL der betales forædlerafgift til sortsejeren. Forædlerafgiften er med til at betale udviklingen af fremtidens sorter. Afgiften varierer efter sort, og oplysninger om brug af egen udsæd kan indberettes til Danske Sortsejere, hvorefter man vil modtage en faktura på forædlerafgiften.
Vær opmærksom på, om køber af avlen stiller krav om, at der har været anvendt certificeret udsæd. Det kan være tilfældet ved salg af avlen til maltbyg.
Ordningen "rydning af tilstødende arealer og forberedelse til afgræsning" blev massivt overansøgt i 2023. Finansieringen er nu på plads, så Landbrugsstyrelsen kan imødekomme de ansøgninger, der lever op til ordningens kriterier. Den store interesse for ordningen følger efter, at Landbrugsstyrelsen har udvidet hvilke arealer, der kan få tilskud til hegningsprojekter.
Formålet med ordningen er at give tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer, som skal bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter på særligt udpegede arealer. Ordningen bidrager dermed til naturpleje og biodiversitet. Det samlede projektareal, der er søgt tilskud til, er 10.800 ha stort.
Hvis du ønsker at søge om slagte- eller ko-præmie for 2024, skal du gøre det senest 17. maj 2024 ved at sætte kryds i Fællesskema 2024.
Hvis du har søgt om slagte- eller ko-præmie i 2023, har du ikke automatisk søgt om slagte- eller ko-præmie i 2024, men skal søge ordningerne på ny i 2024. Hvis du derimod søger om slagte- eller ko-præmie i 2024, gælder ansøgningen også i de efterfølgende år, så længe du har opfyldt visse krav.
Læs mere her.
Både antallet af økologer og det samlede økologiske landbrugsareal voksede markant i 2022. På globalt plan dyrker godt 4,5 mio. økologer tæt på 96 mio. ha. landbrugsjord. Det fremgår af 2024-udgaven af The World of Organic Agriculture - Statistics and Emerging Trends, som bliver udgivet af det schweiziske forskningscenter FiBL og Ifoam.
Det økologiske areal (inklusiv jord under omlægning) voksede på globalt plan med 20,3 mio. ha og nåede ifølge FiBL op på 96 mio. ha. Det svarer til en vækst på 26,6 pct. Dermed bliver to pct. af verdens landbrugsareal dyrket økologisk. Til sammenligning bliver 10,4 pct. af landbrugsarealet i EU dyrket af økologer.
Læs mere her.
Få overblik over krav til registrering, opstaldning, motion, foder, tilsyn, håndtering, træning og ansvarsforsikring på heste.
Allerede i 2008 blev der stillet krav om, at alle heste skulle være identificeret og have et hestepas med medicinsider. Dette var hovedindholdet i EU-forordning 504/2008. Forordningen blev suppleret med en dansk bekendtgørelse, der bl.a. specificerede en overgangsperiode for reglernes ikrafttræden, så først pr. 1. januar 2012 havde et generelt krav om identifikation og hestepas med medicinsider virkning. Alle pas, der er udstedt af SEGES Heste efter d. 1/7-2009 (datoen findes nederst i højre hjørne på passets forside) er opdateret med medicinsider. Opdaterede pas indeholder 56 sider, hvor ikke opdaterede kun indeholder 40 sider.
I 2016 så EU-forordning 2016/429, også kaldet Dyresundhedsloven dagens lys. Loven har virkning fra 21. april 2021 og regulerer bredt indenfor alle typer af produktionsdyr, herunder også heste. Sigtet med loven er at fremme dyresundheden ved forebyggelse, overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme. Dyresundhedsloven er siden udbygget med supplerende lovgivning; her er specielt EU-forordning 2021/963 af 10. juni 2021 af relevans for registreringsområdet. Denne forordning regulerer identifikation og registrering af dyr af hestefamilien og fastlægger standardformater for hestepas.
Desuden indeholder CHR-bekendtgørelsen (BEK nr. 1159 af 8/8/22) ud over regler for CHR-registrering også regler for identifikation og registrering af heste.
Læs meget mere om hold af heste her – vær især opmærksom på afsnittet " Krav om registrering af heste i CHR (Det centrale Husdyrbrugsregister)".
Find uddannede inseminører, når du skal have insemineret din hoppe. Det giver sikkerhed for, at hingsten er avlsgodkendt, og at du får udført alle de nødvendige registreringer.
Hoppeejerne skal være påpasselige ved valg af hingst, så der ikke opstår problemer med registrering af føl til næste år. Så husk derfor at tjekke følgende:
Er ovenstående forhold ikke inden for de af Landsudvalget for Heste fastsatte regler, kan der ikke forventes registrering af føllet. HUSK at reglerne udelukkende er etableret for at støtte den organiserede avl og den enkelte avler. Er du i tvivl så spørg, og hellere en gang for meget. Læs mere her.
Du kan søge om dyretilskud til avlsdyr, som du ejer. For at opnå tilskud er der en række krav, som knytter sig til enkelte racer i forhold til afkom og/eller ophav samt registrering heraf. Sidste dag for ansøgning er 15. marts 2024.
Se hvilke racer du kan få tilskud til – og hvordan du søger det her.
Tilmeld dig arbejdsmiljøuddannelse den 7.-8. marts samt 20. marts i Brønderslev. Vi bygger bro mellem din praktiske hverdag og vigtig viden om arbejdsmiljø. Vær med til at sikre et godt arbejdsmiljø for dine medarbejdere og kolleger. Læs mere her.
Afvaskningen af drivhuset foregår bedst på en mild dag, hvor hænderne ikke fryser helt af.
Undgå en dag med direkte solskin, da sæbevandet så fordamper for hurtigt fra glasset. Er der mange alger, starter du med at fjerne det værste med en stiv børste og rent vand fra slangen.
Til selve afvaskningen bruges der godt med varmt sæbevand, pisket af krystalsæbe. Lad sæben sidde mindst et kvarter. Det er vigtigt med en stiv børste at komme ind i alle hjørner og kroge, da det er her og i gammelt plantemateriale, at skadedyrene overvintrer.
Når drivhuset er vasket både ud- og indvendigt, spules det rent med vandslangen – også her er det vigtigt at spule i alle revner og sprækker med en skarp vandstråle. En højtryksrenser er ikke nødvendig, men effektiv.
Fjern gamle planter fra køkkenhaven og dæk evt. noget jord med plastik eller glas, så den er klar til at lægge de tidlige kartofler.
Nu skal læggekartoflerne lægges til forspiring. Køb de statskontrollerede, sygdomsfri kartofler, som er meristemformerede. Det vil sige, at hver kartoffelplante er fremstillet i et laboratorium af nogle ganske få, garanteret sygdomsfri celler. Læg dem til forspiring i et enkelt lag i flade kasser med de fleste 'øjne' opad. Stil kassen lyst og ved ca. +10°C. Ved mørk opbevaring bliver spirerne lange, tynde og blege.
Husk at forspire chili og peber allerede nu, da de har en lang udviklingstid. Tid til tomater er først i marts.
Landbrug & Fødevarer Sektor for Kvæg og SEGES Innovation afholder 26. og 27. februar igen i år en af årets helt store begivenheder, når de inviterer kvægbranchen til kongres i Herning.
Det er to dage, hvor du kan blive endnu klogere på, hvad der rører sig i branchen politisk og fagligt. Hvor du får indblik i de muligheder og udfordringer, der tegner sig lige nu og ude i horisonten. Og hvor der er rig mulighed for at udveksle erfaringer med andre. Læs mere her, hvor du også kan tilmelde dig.