Udgivet d. 02-12-2024
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har sendt de nye danske regler om obligatorisk 4 % brak i høring. Reglerne er formuleret i et nyt nationalt GLM 10-krav, der erstatter det tidligere GLM 8-krav (EU-krav).
EU-Kommissionen vedtog i foråret 2024, at det nuværende GLM 8-krav om 4 % brak udgår fra 1. januar 2025. I Danmark er det efterfølgende blevet besluttet, at kravet om 4 % brak fortsætter under et nyt nationalt krav – GLM 10.
Alle bedrifter med omdriftsarealer skal opfylde GLM 10, med undtagelse af bedrifter, hvor mere end 75 % af omdriftsarealet anmeldes som græs uden kvote eller pleje- og græs-tilsagn.
Du kan læse mere om det nye GLM 10-krav på Landbrugsstyrelsens hjemmeside her.
Mere og bedre vild natur og biodiversitet i store sammenhængende naturområder. Det er et af resultaterne i den politiske 'Aftale om Implementering af et Grønt Danmark', som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået.
Med aftalen afsættes 50 mio. kr. til at udvide de 15 naturnationalparker, så der skabes store sammenhængende naturområder, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser. I naturnationalparker bidrager store græssende dyr til at skabe en varieret natur. Mange fugle, svampe, insekter og planter er afhængige af den natur, som de græssende dyr skaber. De 15 naturnationalparker udgør på nuværende tidspunkt samlet ca. 25.000 ha. Det svarer til et område, der svarer til ca. halvdelen af Falster.
Samtidig skal der etableres seks nye naturnationalparker, så der i alt etableres 21 naturnationalparker i Danmark. Læs mere her.
Angreb af agersnegle i forskellige, især efterafgrødearter, er undersøgt. Mest angreb blev fundet i bl.a. raps, solsikker og rug og mindst i bl.a. havre og gul sennep. Sneglene blev ”tyk-kere” og formerede sig mere, når de fik deres livret.
I Schweiz har Agroscope undersøgt, hvor attraktiv forskellige plantearter er for agersnegle. Der er hovedsagelig undersøgt plantearter, som anvendes som efterafgrøder, men også bl.a. raps.
I tre-års forsøg er der under kontrollerede betingelser hvert år udsået 25 forskellige plante-arter i væksthus. I vækststadie 10-12 er potterne nedgravet i parceller på friland i 5 genta-gelser i september og med hegn, så snegle ikke kunne komme ind på arealet. Herefter er tilsat det samme antal agersnegle (netagersnegl, Deroceras reticulatum) til de 25 plante-arter. Det fremgår, at det største procent bortgnavet bladareal blev fundet i bl.a. raps, solsikker og rug. Fra praksis er også meldinger om at snegle foruden raps også godt kan lide rug. Mindst angreb blev fundet i bl.a. havre og gul sennep. Det angives, at tilsvarende resul-tater også er fundet i franske forsøg.
Læs mere her (siden kræver login til LandbrugsInfo).
Nøgletal for udbytter og omkostninger kan bruges til sammenligning på tværs af bedrifter. Se eksempler for salgsafgrøder og grovfoderproduktion, bliv inspireret til at finde din egen bedrifts placering i feltet og til at søge forbedringer.
Landbrugsproduktionen i Danmark er kendetegnet ved en høj effektivitet og god ressource-udnyttelse, hvilket er vigtigt for konkurrenceevnen. For at sikre konkurrenceevnen frem-adrettet er der behov for konstante forbedringer. Nøgletal, der knytter sig direkte til pro-duktionen, kan være særligt egnede for den enkelte landbruger at dykke ned i og sammen-ligne bedriften på.
Via dine rådgivere kan du få udarbejdet et Business Check, som placerer din produktion i sammenligningstallene. Læs mere her.
Hvilket aftryk sætter produktionen af et æg på klimaet? Og hvilken forskel gør det for produktaftrykket, hvordan ægproducenten har indrettet sin produktion?
Det er nu muligt at se, fordi brancheorganisationen Danske Æg har indgået et samarbejde med SEGES Innovation.
Innovationsvirksomheden har udviklet et prisbelønnet æg-modul i klimaværktøjet ESGreenTool, og dermed realiseret den første løsning nogensinde til at beregne ægs produktaftryk for den enkelte ægproducent.
Der er internationalt fokus på, at der kan følge planteskadegørere med træemballage ved handel mellem lande. Derfor er der ofte krav om, at træemballage skal være ISPM-15-mærket ved import til tredjelande.
Træemballage ved juletræseksport
Ved pakning af juletræer til eksport er der ofte behov for specialfremstillet træemballage. Det er derfor en god ide at benytte træemballagesamlesæt, som kan købes hos godkendte producenter af ISPM-15 træemballage.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gentagne gange oplevet, at der, i stedet for at benytte samlesæt, ændres på ISPM-15-mærket træemballage ved eksport af juletræer, og at det sker, uden at der er en ansvarlig godkendt ISPM-15 træemballageoperatør til stede. Det er ikke tilladt og vil blive stoppet, når det opdages.
Læs mere her.
Landbrugsstyrelsen begynder at udbetale landbrugsstøtte i december 2024. Du kan se de endelige tilskudssatser pr. hektar for grundbetaling og bio-ordninger for 2024 her.
Den 3. februar 2025 bliver det igen muligt at søge om tilskud til Etableringsstøtte til unge landbrugere.
Etableringsstøtte til unge landbrugere 2023-2027 skal styrke de unge landbrugere og unge gartneres mulighed for at etablere sig og efterfølgende for at blive fastholdt i erhvervene. Ordningen finansieres udelukkende med EU-midler. Den økonomiske pulje er ca. 193 mio. kr. årligt mellem 2023-2027, og der er derfor rigtig gode muligheder for at få tilsagn, hvis du lever op til kravene.
Ordningen er åben for ansøgninger i følgende perioder:
Lige p.t. er bekendtgørelse og vejledning i høring og der foreligger derfor ingen gældende vejledning.
Tag med til webinar den 4. december og få tjek på, hvorfor det giver virkelig god mening at gå fra FarmTracking Basis til Premium. Mødet er gratis og afholdes i tidsrummet 9.00 – 9.45. Tilmeld dig her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Gamle hule træer i haven og i markkanten
Behold gamle hule træer for at støtte de små mejser. Især frugttræer kan have døde grene og huller, men stadig være i live og give frugt. Disse hulheder bruges af små fugle til deres reder.
Det kan være fristende at fælde disse træer, da de ser halvdøde ud og måske ikke bærer meget frugt, men de er vigtige levesteder for mange insekter og fugle. Insekterne lever i og af disse træer, hvilket gør dem til attraktive bosteder for fuglene, da føden er lige ved hånden. Der er ikke mange af disse træer tilbage, så pas godt på dem, hvis du har et. Fuglekasser kan ikke erstatte disse træer på grund af de insekter, der lever i dem.
Kom i gang nu:
Har du allerede et gammelt træ, som måske ikke giver så meget frugt, kan du fremskynde processen ved at skære grenene af i toppen af træet. Når grenene forfalder, opstår der huller, som bliver gode redepladser.
Hvis du allerede har et sådant træ, så lad det stå. Havens fugle vil takke dig, og du vil kunne nyde synet af dit naturlige fuglehus i haven.
Hvis grenene ser ud til at være farlige og kan falde ned, så undgå at skære hele grenen af. Skær i stedet lige over der hvor rådet sidder, så den ikke bærer den tunge gren. Undgå at beskære huller, hvis hullerne bliver for store, så kan rovdyr nemt få adgang til fuglene.
Hvis træet skal beskæres eller fjernes, så gør det i efteråret, hvor fuglene ikke yngler. Husk at nogle fugle også skal bruge deres reder om vinteren, så giv dem god tid til at finde et nyt sted inden frosten kommer.
De små fugle der overvintrer i Danmark, lever både af insekter, korn, frø og bær, så det er også godt at plante bærbuske i nærheden af træet.
Hvad kan du holde øje med?
Lyt til træet i forårsmånederne når fuglene yngler. Måske kan du høre de små unger kalde efter mad inde i hullerne og se forældrene flyve frem og tilbage for at passe deres unger.