Udgivet d. 12-11-2024
Fra 6. november 2024 er det muligt at udfylde sit IPM-pointskema, som via svar på forskellige spørgsmål giver en status på IPM-indsatsen på din bedrift. Skemaet er nu åbent for sæson 2023-2024 og udfyldes inden 31. marts 2025.
Det medvirker til at opfylde EU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider. Skemaets formål er at udbrede viden og gøre jordbrugeren opmærksom på anvendelse af IPM-principperne.
Du udfylder skemaet online, og får det sendt til din virksomheds digitale postkasse. Skemaet bliver IKKE indberettet eller kontrolleret, men skal kunne fremvises ved kontrol fra Landbrugsstyrelsen. Landbrugs- eller Miljøstyrelsen forholder sig ikke til besvarelsen, men alene til at skemaet er udfyldt. Der er hjemmel til bøde ved manglende fremvisning af udfyldt skema.
Læs mere her: Skema giver svar om din IPM-indsats.
Vi skal have mere biodiversitet. Derfor bliver kravet om 4 pct. ikke-produktive arealer i 2025 erstattet af et nationalt krav – kaldet GLM 10. Her kan du læse, hvordan kravet påvirker bio-ordningen biodiversitet og bæredygtighed.
Brak-kravet om 4 pct. ikke-produktive arealer bliver erstattet af et nyt nationalt krav i 2025 – kaldet GLM 10. Der er med ganske få ændringer tale om en videreførelse af GLM 8 (delkrav 2).
Her kan du se, hvad overgangen til GLM 10 i 2025 betyder:
Læs mere her: Kravet om 4 pct. ikke-produktive arealer bliver i 2025 erstattet af et nationalt krav - Landbrugsstyrelsen.
Resultaterne for årets kornhøst 2024 er nu endelige, og viser i forhold til høsten 2023 ved et vandindhold på 15 %: Lavere proteinindhold – specielt i vårbyg og havre. Lavere energiind-hold – markant lavere i vinterhvede og vårbyg, men højere i havre. Højere fosforindhold i vinterbyg, vårbyg, vinterhvede, vinterrug og triticale, men lavere i havre.
Se mere her: Næringsindhold i korn fra høsten 2024.
Græs og majs er de fleste steder ved at være pakket godt sam-men på ensilageplads og i plansilo. Derfor er det tid at følge op på, hvordan vandet kommer væk. Kan det løbe af pladsen og hen til afløb – og kan afløb og brønd følge med?
Det er vigtigt at tjekke op på, da flere kommuner igennem de seneste år har haft stor fokus på håndtering af overfladevand fra ensilagepladser/siloer. Det har de haft, fordi de desvær-re oplever det som kilde til forurening af vandløb m.v.
Se hvilke krav der er til plansiloer og silopladsen her.
I juli 2024 trådte to bekendtgørelser om beskyttelse af BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) gennem pesticidfri arealanvendelse i kraft. Lovgivningen giver kommunerne handlepligt i forhold til, at der skal indgås aftaler mellem vandforsyninger og lodsejere, som har et BNBO på deres jord. Lykkes det ikke med en aftale, skal kommunen give påbud.
Læs mere her: Ny vejledning om BNBO.
Klimaskovfonden har netop åbnet for en ansøgningsrunde, hvor du kan søge om støtte til skovrejsning og lavbundsprojekter. Til skovrejsning kan du få op til 65.000 kr. pr. hektar, og til lavbundsprojekter kan du få op til 160.000 kr. pr. hektar.
Lyder mere natur på din jord og en CO2-effekt til dit klimaregnskab som lidt af et drømme-scenarie?
Så skal du sende en ansøgning ind til Klimaskovfonden, der netop har åbnet op for en ny runde med støtte til skovrejsning eller lavbundsprojekter. Fristen for at søge er den 16. december 2024.
Læs mere om tilskuddet her: Få støtte til skovrejsning og lavbundsprojekter med CO2-effekt.
Deltag i et gratis webinar den 27. november og hør resultaterne fra flere projekter, der belyser udvaskningen fra henholdsvis efterafgrøder, vårsæd og vintersæd.
Se mere og tilmeld dig her: Webinar: Efterafgrøders og vintersæds betydning for kvælstofudvaskning.
Få den lovpligtige tilladelse i hus med kurset i hoppeinseminering, hvor du både lærer den vigtigste teori og arbejder med praktiske øvelser, så du bliver godt klædt på til at inseminere heste.
Læs mere og tilmeld dig her: Kursus i hoppeinseminering.
Lær hvordan du får gennemført de gode vaner inden for arbejdsmiljø og brug af værne-midler på din arbejdsplads i dette kursus, der er det andet modul i kursusrækken om arbejdsmiljø og kemi. Læs mere om kurset her: Kursus: Sikker med kemi.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Brede læhegn, hvorfor vælge et bredt læhegn …
Brede læhegn på 6 rækker træer, kan være ca. 10 meter bredt og fylde meget, men kan øge biodiversiteten meget. Brede læhegn kan være med til at understøtte mange forskellige arter af dyr. Både dem som flytter sig omkring, og dem som lever i eller omkring læ-hegnet. De kan fungere som ledelinjer/-grønne korridorer mellem spredte små-biotoper og skove til f.eks. grævlinger eller rådyr, og sikre arters spredning i landet. Når dyr kan flytte sig langt, kan deres afkom få en større genetisk varia-tion og dermed forhindrer man indavl og syge dyr.
Kom i gang nu:
Vælg træer og buske med omhu, der er mange faktorer der skal tages i betragtning, når man vælger at plante læhegn,
planterne skal være hjemmehørende, de skal passe til jordbunds-typen, og der skal være bær og blomster til fugle og insekter.
En tommelfingerregel er, at man skal kunne se marken på den anden side igennem hegnet. Hvis læhegnet er for tæt, vil vinden slå ned på den anden side. Er læhegnet for åbent vil vin-den suse lige igennem, og dyr vil måske ikke bo i hegnet, fordi det ikke tilbyder nok læ og skjul. Arter som giver god læ-effekt i bunden er f.eks. dunet gedeblad, rød kornel og æble-rose.
Man kan godt lade sit læhegn passe sig selv, men der er også nogle enkelte ting man kan gøre for at hjælpe naturen på vej.
Lav kvasbunker i hegnet til stor gavn for biller, insekter, salamander og andre arter. Pindsvin ynder også at bruge bunkerne til vinterhi. Det bedste er, at man ikke rykker på bunkerne, så dyrene ikke behøver at flytte.
Vælter træer i læhegnet, er det en god ide at lade dem ligge og evt. lige flytte dem ind til siden. De større stammer tiltrækker de dyr, der specialiserer sig i nedbrydning af større ved, imens flere svampe er tilknyttet dødt ved fra både træer og kviste. De væltede træer vil des-uden også give levesteder for smådyr, der gerne vil leve fugtigt og skjult for mindre pattedyr. Hvis man ønsker et par døde træer til flagermus, kan man tage barken af i en ring rundt om et stort træ. Træet vil efter et par år gå ud, og der vil lige så stille komme hulheder, hvor flagermus vil kunne leve om sommeren.
Man kan gå ind og beskære sine læhegn. På denne måde kan man forynge sit læhegn, eller buske kan vokse endnu tættere i bunden og tilbyde mere læ og bedre skjul til de små arter, som bl.a. fugle og mus, der også bruger læhegnet.
Ved nye læhegn kan du vælge et område i marken ud som småbiotop, og derefter plante læhegn herpå, på den måde kan du stadigvæk få tilskud på arealet.
Undersøgelser viser desuden, at læhegn giver et merudbytte på mellem 3 og 40 procent, alt efter læ-forhold, pasningen af læhegnet og afgrøden.
Hvad kan du holde øje med?
I de brede læhegn kan man f.eks. lave stier eller i kanten kan man lave en plads, hvor man kan sidde og se ud over markerne. Når træer og buske blomstrer, vil man kunne se mange forskellige insekter, og ligeledes vil der være fugle og små dyr, som bl.a. mus og egeren, der spiser af frugterne. Ved at bevæge sig i læhegnet, vil man kunne se, hvor de større dyr har lavet veksler eller, hvor de har lagt og hvilet sig. Når træerne bliver ældre, vil man kunne se flagermus, svampe og lav.