Udgivet d. 17-10-2024
I forbindelse med udbredelsen af Bluetongue i Danmark er der indført nye retningslinjer i forhold til græsningskrav. Den tidligere udmelding vedrørende vaccination og behand-ling/forebyggende tiltag er stadig gældende.
Økologiske dyr skal som udgangspunkt have adgang til græsmarker så meget som muligt, når forholdene tillader det. Dette er stadigvæk gældende. Fødevarestyrelsen har lavet nye anbefalinger om, at dyr, i det omfang det er muligt, tages på stald i perioder, hvor risikoen for smitte er høj.
Det er derfor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs vurdering, at det er muligt at holde økologiske drøvtyggere, såsom får, geder, køer og hjorte, på stald hele døgnet.
Forudsætningen for dette er, at risikoen for smitte med Bluetongue er så stor, at forholdene ikke tillader, at dyrene er ude. Det er vores vurdering, at risikoen for smitte er stor, hvis:
Det er en betingelse, at det noteres og begrundes i logbogen, at dyrene er lukket på stald som følge af høj risiko for smitte med Bluetongue.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø understreger, at denne udmelding kun er gældende indtil 1. november 2024, hvor græsningsperioden er slut.
Hvorvidt der er mange smittetilfælde i nærområdet, er op til den enkelte at vurdere, evt. i samarbejde med konsulent eller dyrlæge med baggrund i Fødevarestyrelsens oversigt over smittetilfælde.
Planter og Biosikkerhed, som er Danmarks Plantesundhedsmyndighed, er nu placeret i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Kontrollerne foregår som vanligt og kontakterne er de samme.
Som følge af ressortomlægningen mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) og det nye Ministerie for Grøn Trepart er Landbrugsstyrelsen blev omdannet til to nye styrelser: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Har du efterafgrøder på arealer under en af Landbrugsstyrelsens ordninger? Så husk, at du på disse arealer skal følge op med en af følgende muligheder næste år:
• En forårssået afgrøde.
• Blomsterbrak, dvs. afgrødekode 324 i fællesskemaet i Tast selv.
• Bestøverbrak, dvs. afgrødekode 342 i fællesskemaet i Tast selv.
• Permanent udtagning af landbrugsdrift, dvs. en statsligt eller EU-finansieret tilskudsordning eller projekt med permanent udtagning pr. 1. januar 2025.
Reglen om en forårssået afgrøde har til formål at sikre effekten af efterafgrøder. Efterafgrøderne beskytter vandmiljøet mod udledning af kvælstof. Læs mere her.
Hvis du får et høringsbrev, er fristen for at svare 25. oktober 2024. Du kan se resultatet af den satellitbaserede kontrol i Internet Markkort eller i Landbrugsstyrelsens app.
Du har fået et høringsbrev 10. oktober, hvis du endnu ikke har opfyldt aktivitetskravet på grundbetaling.
Du får også et høringsbrev, hvis Landbrugsstyrelsen har identificeret en overtrædelse af et pløjeforbud på arealer omfattet af bio-ordninger, ordningen ’pleje af græs og naturarealer´eller brak.
Du kan se resultatet af den satellitbaserede kontrol i Internet Markkort (IMK) eller i Landbrugsstyrelsens app fra fredag den 11. oktober.
Fristen for at svare på høringsbrevet er 25. oktober 2024. Læs mere her.
Værktøjet er ajourført med værdier for 2025. Køber og sælger af grovfoder kan med nedenstående værktøj få hjælp til at fastsætte en handelspris. Værktøjet fastsætter optimeringsprisen på slætgræs og majs til helsæd ud fra individuelle forhold, når der specificeres udbytteniveauer, afgrødepriser og andre væsentlige faktorer. Læs mere her.
Mange haveejere er interesserede i at hjælpe insekter som vilde bier og sommerfugle, der er trængte i den danske natur. Men hvad kan du gøre i din egen have for at hjælpe insekterne gennem vinteren? Jo, det handler om at skabe steder, hvor insekterne eller deres æg eller larver kan overvintre, blandt andet i visne plantestængler eller stenbunker. Læs mere her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Kvasbunker
Kvasbunker består af store og små grene, kviste og andet haveaffald, som lægges i en bunke. En kvasbunke kan have mange størrelser og udformninger. Man kan også lave det til et hegn på ejendommen, som fungerer som naturlige afskærmninger. Mange synes, det er pænere og giver et mere organiseret udtryk. For at lave et kvashegn sætter man et par pæle i jorden for at holde kvaset på plads (se billede).
Kom i gang nu
Kvasbunker kan placeres overalt i haven. Afhængigt af placeringen vil forskellige dyr finde bolig i dem. For eksempel vil snoge og bier foretrække et kvashegn i solen, mens padder, svampe og bænkebidere måske hellere vil have det i skyggen. Det er en god idé at placere kvasbunken nær andre elementer som søer og vandløb. Det giver også god mening i skove, skovbryn og læhegn, hvor det giver skjul, overvintring og variation.
Bunken og hegnet skal være stabile, så de ikke vælter eller flyttes rundt på. Når elementerne får lov til at blive længe, vil det skabe mere biodiversitet. Tilføj løbende nyt materiale til bunken eller hegnet, så der bygges ovenpå det eksisterende. Undgå at komprimere bunken, så den bliver trykket sammen og der ikke kommer ilt ind. Det vil også gøre det svært for pindsvin at finde vej ind i bunken.
Vær opmærksom på at hvis man placerer en kvasbunke nær mad f.eks. æbletræer med nedfaldsæbler er der en chance for at tiltrække rotter, da der så vil være skjul og mad tilgængeligt.
Hvad kan du holde øje med
Kvashegn tiltrækker ørentviste, pindsvin og jordhumlebier, som alle er nyttedyr. Ørentviste spiser bladlus, lopper og mider, som kan beskadige planter. Pindsvin spiser snegle, herunder dræbersnegle, som kan være et stort problem. Jordhumlebien bestøver havens mange blomster.
