Udgivet d. 01-10-2024
Det er kun ejeren af arealet, der kan søge permanent ekstensivering med henblik på at forbedre klima, miljø og biodiversitet. Du skal derfor være opmærksom på at bruge de rigtige oplysninger om ejerskab, når du søger permanent ekstensivering.
Læs mere her.
Få et overblik over dine markers jordbundstyper, og hvilke regler der gælder for, hvad du må foretage dig på marken i efterårs- og vinterperioden.
Landbrugsstyrelsen har i 2024 modtaget et opdateret kort over jordbundstypeklassifikation fra Aarhus Universitet.
Landbrugsstyrelsen har i den forbindelse oprettet en ny funktion i Internet Mark Kort (IMK), som gør det lettere for dig at aflæse, hvilke jordbundstyper dine marker består af.
Markens jordbundstype (udtrykt som JB-nummer) afgør blandt andet, hvad du må foretage dig på marken i efterårs- og vinterperioden, samt hvad din kvælstofnorm fastsættes ud fra. Det nye kort gælder for de nationale jordbearbejdningsregler fra 1. august 2024.
Find kortet her.
Landbrugsstyrelsen har beregnet det forventede krav til husdyrefterafgrøder for planperioden 2025/2026. Det betyder, at du nu kan se dit husdyrefterafgrødekrav og planlægge, hvor mange hektar husdyrefterafgrøder du eventuelt skal etablere i efteråret 2025.
Landbrugsstyrelsen har taget opfølgende knoldprøver i forbindelse med fundet af rodgallenematoden Meloidogyne chitwoodi i en brugsmark med konsumkartofler i december 2023. Meloidogyne chitwoodi er ikke påvist i nogle af knoldprøverne.
Rodgallenematoden Meloidogyne chitwoodi er en karantæneskadegører og Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at bekæmpe den. Med resultaterne af knoldprøverne ophæves de eksportrestriktioner for partier af kartofler fra Jylland, der blev iværksat for sæson 2023/2024. Det er nu kun den mark, hvorfra den inficerede knold var dyrket, der er underlagt restriktioner. Læs mere her.
På denne side findes oplysninger om beregning af avlsværdier og indekser, samt hitlister for får, mohair-, boer- og nubiske geder.
Siden indeholder også faglige oplysninger om avls- og produktionsstyringsprogrammerne Fåre- og Gederegistrering.
SEGES Innovation og VKST inviterer til maskindemo den 8. oktober i Køge, hvor marksprøjter med 5, 10, 15 år på bagen sagtens kan opgraderes til at kunne spotsprøjte.
Her afholder planteavls- og maskinkonsulenter spotsprøjtningsdemonstration, hvor fokusset er ældre marksprøjter med flere år på bagen og som godt kan komme til at spotsprøjte – det vil vi vise på dagen.
Til arrangementet er der fundet 6-8 sprøjter af forskellige mærker og årgange, som er blevet bygget om eller som har fået en ny terminal. Sprøjterne vil på dagen demonstrere spotsprøjtning.
Tilmeld dig her.
Kom med til temadagen den 9. oktober og hør om forvaltning af naturarealer, og hvordan svampe kan bruges som forvaltningsindikator på naturarealer. Arrangementet er gratis. Se tilmelding her.
Kom og bliv inspireret, når vi den 29. oktober inviterer til temadag om nøddeproduktion.
Læs mere om temadagen og tilmeld dig her.
I år skrues op for konfettien, når vi skal fejre din uundværlige rolle i dansk griseproduktion, samt Grisekongressens store 40-års jubilæum.
Se programmet og tilmeld dig her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Lærkepletter, områder i marken
En lærkeplet er et område midt i en mark med bar jord og spredt vækst af planter. Dette område kan laves bevidst, men kan også være, hvor marken er våd eller mindre frugtbar. I stedet for afgrøder vokser der små urter og græs. Disse områder er vigtige for fugle som lærken og viben. De åbne områder i marken giver dels et ynglested, når det er tørt og ved fugtige områder et fødested. Det mest optimale er når de åbne områder ligger et godt stykke fra træer og læhegn.
Kom i gang nu
Hvis der er opstået en naturlig bar plet i marken, så er det oplagt ikke at genså dem.
Hvis du selv vil lave en lærkeplet, kan du hæve såmaskinen et par meter, når du er i gang med at så marken.
Det er ikke lige meget, hvor man placerer lærkepletten. Det er vigtigt, at lærken kan skjule sig her fra rovdyr, så den må ikke placeres i udkanten af marken eller nær træer, hvor rovfuglene sidder - og heller ikke nær markveje, hvor rævene går.
Når lærkepletten er etableret, er det bedst ikke at gøde og sprøjte arealerne, så de små planter kan få lov at vokse.
Hvis du ved, hvor de ligger, kan du tegne dem ind som småbiotoper, både som de 4 %-ikke-produktive omdriftsarealer eller under bio-ordningen biodiversitet og bæredygtighed. De skal dog være over 100 m². Fællesskemaet kan rettes indtil midt i maj, og der ved I ofte, hvilke arealer I ikke skal genså. Hvis det ofte er de samme områder, der har risiko for mindre succes, så kan det laves som småbiotoper under grundbetalingsordningen. Vil du høre mere om mulighederne så vend det med en planteavlskonsulent.
Den måde du dyrker marken på, har betydning for fødegrundlaget for lærken og viben. Desto flere insekter desto kortere vej skal fuglene gå for at opsøge føden. Derfor er reduceret jordbehandling, økologi og udegående græssende dyr en gevinst for agerlandsfuglene.
Hvad kan du holde øje med:
Lærken og viben er begge fugle, som er tilknyttet dette tiltag, så tag en stol og kikkert med ud for at se, om de kommer. Hvis der ikke er registreret viber i nærheden af marken, er der en risiko for, at den aldrig dukker op, da viben altid vender tilbage til nærheden af, hvor den selv kommer fra. Hvis der allerede er viber i nærheden, så vil det give øget muligheder for overlevelser, når der er flere muligheder.
