Header billede

FlexNyt - Uge 36, 2024

Udgivet d. 04-09-2024

Får, geder, køer og hjorte


Bluetongue - se sidste nyt

Bluetongue er en virussygdom, der rammer drøvtyggere såsom får, geder, køer og hjorte. Bliv klogere på sygdommen og den aktuelle situation her.

Til toppen

Bluetongue: Ny mulighed for dispensation fra Fast Græsningstryk

Landbrugsstyrelsen sendte 19. august en nyhed ud om, at landbrugere med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer har mulighed for at søge dispensation fra kravet om fast græsningstryk, hvis der er brug for at holde besætningen i stalden til vaccination. Dispensationen kan nu også søges, hvis dyrene holdes hjemme for at forebygge smitterisiko.

Se mere her.

Til toppen

Mark


Husk at indberette dine efterafgrøder og gødningsplanlægning senest 10. september

Det er tid til at indberette efterafgrøder og gødningsplanlægning (gødningskvote­bereg­ning). Landbrugsstyrelsen har i denne nyhed samlet de vigtigste ting, du skal være opmærk­som på.

Fristen for at indberette efterafgrøder for 2024/2025 og gødningsplanlægning 2023/2024 i Gødningskvote og Efterafgrøder-skemaet 2024 (GKEA) er 10. september 2024.

Du får her en gennemgang af, hvad du generelt skal være opmærksom på, og hvad du skal være opmærksom på, når du vil:

  • indberette pligtige og husdyrefterafgrøder
  • anvende fleksible frister, kvotereduktion på dagsbasis eller opsparede efterafgrøder
  • ændre i dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering i Fællesskemaet
  • modtage efterafgrøder fra en ophørt virksomhed
  • indberette gødningsplanlægning.

Læs meget mere her.

Til toppen

Udlæg af kløvergræs i sensommeren

Kløvergræs etableret i sensommeren skal sås i august for, at kløveren kan etableres til­freds­stillende. Iblanding af vintervikke kan øge indholdet af råprotein. En tidlig såning vil også give et større udbytte af 1. slæt.

Læs mere her.

Til toppen

Pleje af græs- og naturarealer: Naturplejere i Midtjylland og Himmerland kan deltage i en ny pilotordning. Ansøgning åbner 2. september 2024

Du kan som naturplejer inden for projektet LIFE IP Natureman i Midtjylland og Himmerland søge om at deltage i en pilotordning, som skal teste udbetaling af et resultat-baseret ”tillæg til naturværdi”. Deltagelse søges i 2024 som et to-årigt tilsagn, der skal afprøves i årene 2025 og 2026.

Læs mere her.

Til toppen

Høstudbytter på SortInfo 2024

Opdateret oversigt over resultaterne af sortsforsøg i Landsforsøgene®, Lovbestemt værdi­afprøvning og supplerende forsøg. Listen bliver løbende opdateret.

Til toppen

Her er de 10 mest populære afgrøder i 2024

Landbrugsstyrelsen har nu offentliggjort den årlige opgørelse over de afgrøder, som land­brugerne har søgt om tilskud til i 2024. Her kan du dykke ned i tallene for blandt andet grundbetaling og bio-ordningerne. I år er den mest ansøgte afgrøde vårbyg. Det var den også i 2023.

Landbrugsstyrelsen opgør hvert år, hvilke afgrøder danske landbrugere søger tilskud til. Opgørelsen giver et overblik over, hvad der dyrkes på de danske marker.

Se opgørelsen her.

Til toppen

Info


Tilladelse til ammoniakbehandling i flere jyske kommuner

Antallet af nedbørsdøgn i ugerne 32-34 har udløst tilladelse til ludning af halm med ammoniak i 18 jyske kommuner ifølge opgørelse fra DMI.

Undtagelsen fra forbuddet mod ludning af halm med ammoniak er baseret på DMI’s opgørelse af nedbørsdøgn i de enkelte kommuner. Undtagelsen udløses, hvis der i en kommune i en 3 ugers periode fra uge 31 til 37 har været mere end 14 nedbørsdøgn, hvor døgnnedbøren har været større end eller lig med 0,1 mm nedbør.

Antallet af nedbørsdøgn i de enkelte kommuner udsendes af DMI i starten af hver uge for de foregående 3 uger.

Du kan finde de aktuelle kommuner, hvor ludning er tilladt her, samt finde en anvisning på hvordan man luder halm.

Det er nævnt at ammoniakbehandlet halm kun benyttes til strøelse som en nødløsning. Brug tommelfingerreglen: hvis du ikke selv vil ligge der en hel nat – så skal dine dyr heller ikke!

Til toppen

BNBO-guide til landmænd

Læs om den nye lovgivning ang. boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og find overordnet info om alternative dyrkningsmetoder, teknologiske løsninger mv.

Den nye BNBO-lovgivning introducerer en række restriktioner for brugen af pesticider i områder, der er sårbare over for grundvandsforurening. Det har skabt en betydelig usikkerhed og bekymring hos danske landmænd, der dyrker jord i disse områder. Med denne guide forsøger vi at imødegå disse bekymringer og støtte landmændene i omstillingsprocessen til mere bæredygtige dyrkningsmetoder.

Hvad er et BNBO?

Et BNBO (BoringsNært BeskyttelsesOmråde) er et område omkring en drikkevandsboring, hvor der er en øget risiko for, at pesticider siver ned i grundvandet og forurener det. Der findes ca. 5.500 BNBO i Danmark, og de omfatter både landbrugsjord, skovområder og private haver.

Læs mere her.

Til toppen

HR


Hent ansættelseskontrakter og andre kontrakter - klar til at udfylde

Her kan du finde listen over ansættelseskontrakter, tjenestebolig i relation til landbruget mv. på dansk og engelsk.

Her finder du ansættelseskontrakter og bilag på både dansk og engelsk, som du kan åbne og udfylde elektronisk ved at klikke på de enkelte links.

Kontakterne findes både til print og i en webversion lige til at udfylde online.

Kontrakterne er revideret i henhold til den nye ansættelsesbevislov, som trådte i kraft den 1. juli 2023.

Til toppen

Webinarer


Kom godt fra start i den nye sæson med FarmTracking og CropManager

Det er tid til at starte planlægningen af den nye sæson. På dette webinar, den 5. september, får du et godt fundament, hvor du får konkrete tips og tricks til dit såarbejde og din dyrk­nings­plan for 2025.

Se program og tilmeld dig her.

Til toppen

Webinar: Bliv klogere på kulstof i landbrugsjorden

Lyt med den 11. september kl. 9:00-9:30 og få viden om betydningen af kulstoflagring i jorden for landbrugets ambitioner om klimaneutralitet, og potentiale for et nettooptag af klimagasser i landbrugsjorden.

Se program og tilmelding her.

Til toppen

Naturtip


Engbrandbæger


Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.

 

Engbrandbæger er en meget vigtig nektarkilde for 200 forskellige arter, især sommerfugle og bier og den er hjemmehørende. Det er især en sommerfugl, der hedder Blodplet, der ligger sine æg på planten og larverne æder og bekæmper planten. Planten spreder sig hurtigt, da den elsker varme og sol og har fået ro til at opformere sig på brakmarker og i skel. Nu håber vi den kan hjælpe sommerfuglen Blodplet til at sprede sig også. Engbrandbæger er en giftig plante og mest sårbare er kreaturer og heste, de kan dog tåle op til en vis mængde uden at blive syge. Udfordringen er, hvad vi gør med de brandbæger i forhold til vores dyr? Afgræssende dyr sorterer oftest planten fra, da den smager bittert, men enkelte dyr får smag for den. I hø og wrap mister planten den bitre smag, så dyrene kan ikke sortere den fra.

Kom i gang nu:

  • På naturarealer anbefales et lavt græsningstryk, så der altid er andet at spise og fortsæt græsningen så langt hen på vinteren som muligt. Det forbedrer de andre arters konkur­rence, så engbrandbæger har svært ved at klare sig, men undgå at jorden bliver alt for optrådt.
  • Lad området den står på blive til brak. Slå arealet tidligt, så engbrandbæger får konkur­rence fra andre høje græsser og urter.
  • Fjern engbrandbæger på markfladen før høslæt og lad resten være. Hiv planterne op med rod. Det bliver et arbejde hvert år. De formerer sig ved hjælp af frø og jordstæng­ler.
  • Accepter at den er der, det er ikke anderledes med skarntyde, vildpastinak og sort nat­skygge. De er også giftige planter og alle vigtige planter for vores natur.

Hvad kan du holde øje med

Sommerfuglen Blodplet flyver fra april til juli, og larverne kan ses fra juli til september. Som­mer­fuglen er rød og sort. Larverne er stribet med sort og gul og er kun på Engbrandbæger, gå ud og kig efter den og de 200 andre insekter der henter nektar og pollen fra den.

Til toppen
Download pdf