Udgivet d. 20-08-2024
Så er de første tilfælde af bluetongue konstateret i et par fårebesætninger. Bluetongue hører til blandt de smitsomme sygdomme hos kvæg, får og geder. Det er en virussygdom, der kan smitte alle drøvtyggere - også den vilde bestand. Der findes 24 typer af bluetongue-virus. De er alle indbyrdes forskellige, men giver de samme symptomer.
Symptomer på bluetongue:
Andre symptomer på bluetongue kan også være:
Drægtige køer, der bliver inficeret, kan abortere eller føde deforme kalve. Hos kreaturer er sygdommen sjældent dødelig, men en dødelighed på op til 30 % er rapporteret hos får.
Bluetongue er en vektorbåren sygdom. Det vil sige, at der ikke kan ske smitte dyrene imellem, men smitten skal overføres med en mitte (et lille bidende insekt på 1-2 mm.). Mitten er mest aktiv morgen og aften. Smitten kan dog også overføres med embryoner, æg og sæd.
Der er set eksempler på overførsel fra moderdyr til foster, så nyfødte kalve er født med smitten. Forekomsten af mitten varierer kraftigt med årstiden. Se en aktuel forekomst på myggetal.dk.
Ingen risiko for mennesker
Bluetongue angriber kun drøvtyggere, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker. Derfor er der ikke risiko for landmanden eller dennes familie ved at færdes i stalden.
Se mere om bluetongue her.
Kilde: Landbrugsinfo.dk
Du kan følge bluetongue-situationen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Der ses i øjeblikket rigtig mange snegle. Det er vigtigt at bekæmpe snegle tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Hav derfor fuld fokus på bekæmpelse af snegle – allerede fra første dag efter høst.
Harvning har en stor effekt på snegle, og derfor er det nu, der skal sættes ind med overfladisk harvning. Det er vigtigt, at der harves så overfladisk som muligt og helst kun i 2 cms dybde. Overfladisk bearbejdning øger også chancen for, at der kan færdes på arealet tidligere. Dybere harvning bør først udføres lige inden såning, da en jord, opharvet i 10 cms dybde, er som en svamp, og vil tage længere tid om at tørre op. Pløjning har ikke altid den ønskede effekt på snegle, men harvninger anbefales altid, hvis der er problemer med snegle
Er der rigtig mange snegle, anbefales gentagne harvninger inden såning.
Hvis du har en tallerkenharve til rådighed, så er det førstevalget.
Der ses i år også mange store snegle.
Foto Kasper Holm Kristensen.
Den reviderede DFK (Detailforskrifter for køretøjer) træder i kraft 1. juli 2024. Blandt ændringerne er skærpede krav til bremser på påhængskøretøjer.
Se mere om de nye regler her.
Så vil det være en fordel at få udtaget en analyse af foderet. Så ved både du og køber, hvad foderværdien er, og dermed kan give et praj om prisen på foderet. En foderanalyse koster omkring 700 kr. + evt. udtagning. Så får du blandt andet oplyst foderværdi, protein- og sukkerindhold, som ikke mindst hestefolk er interesserede i.
Kontakt din lokale kvægbrugsafdeling og aftal nærmere.
Her finder du ansættelseskontrakter og bilag på både dansk og engelsk, som du kan åbne og udfylde elektronisk ved at klikke på de enkelte links.
Kontakterne findes både til print og i en webversion lige til at udfylde online.
Kontrakterne er revideret i henhold til den nye ansættelsesbevislov, som trådte i kraft den 1. juli 2023.
De seneste år har antallet af overtrædelser på særligt målrettet kvælstofregulering været høj.
Læs her mere om de typiske overtrædelser vi finder i efterafgrødekontrollen, og hvordan du undgår dem.
I sidste nummer af FlexNyt (Naturtip) fremgik det fejlagtigt, at brak skulle slås mindst 1 gang i perioden 1. august til 15. september. Dette er ikke korrekt: brak skal slås 1 gang i perioden 1. august til 25. oktober. FlexNyt beklager fejlen!
Sten- og jorddiger fungerer som ledelinjer, spredningskorridorer og levesteder for både flora og fauna. De binder små naturområder sammen og tilbyder struktur i den ellers monotone markflade.
Den eksisterende naturværdi i digerne kan potentielt være høj, hvis digerne er urørte og har en høj kontinuitet.
Sten- og jorddiger blev engang brugt til at opdele agerjorden og landskabet, derfor vil man kunne se dem ved en niveauforskel i forhold til det omkringliggende.
Hvis sten- eller jorddiget er groet til, kan man fjerne noget af bevoksningen ved at fælde eller klippe det ned, vær opmærksom på at man ikke må fjerne f.eks. trærødder eller på nogen måde ændre på diget uden at spørge kommune og det lokale museum om lov.
Man kan med fordel plante levende hegn langs digerne, men de skal placeres på den nordlige side, eller ligge andre elementer i forbindelse med - såsom blomster- og bestøverbrak, markbræmmer eller lign.
Du må ikke give det en såkaldt tandrensning - altså fjerne mos og lav på diget, så mister det meget af sin værdi.
Hvis du ønsker at vedligeholde dit jorddige, kan du gøre det ved at tilføre græstørv eller jord. Dette er dog kun tilladt på korte strækninger. Du skal søge dispensation, hvis du ønsker at reparere en større strækning på dit jorddige. Det samme gør sig gældende for stendiger. Hvis du også ønsker at forbedre dit levende hegn på et dige, er den bedste metode at plante enkelte træer og buske. På den måde generer du mindst muligt det eksisterende økosystem tilknyttet diget.
Salamander og andre vekselvarme krybdyr kan man se bevæge sig rundt på stendigerne, eller sole sig på en varm sten. Derfor er det også godt for disse arter, hvis stendigerne som udgangspunkt er soleksponerede, eller har områder med sol.
Arter som flagermus og ugler kan ses i de gamle træer, som står i sten- og jorddigerne. Om aftenen i tusmørket, vil de typisk begynde at flyve omkring, hvor man her kan være heldig at se dem, hvis man er ude.
Sæt et stort kryds i kalenderen den 22.-23. oktober 2024, hvor grisebranchens største faglige begivenhed løber af stablen. Grisekongressens 40-års jubilæum nærmer sig og du skal med.
Se program og tilmelding her.
