Udgivet d. 07-08-2024
1. november må der igen udbringes fast organisk gødning, men kun på lerjord (JB 7-9). På JB 5-6 og 10-11 skal udbringningen vente til 1. december, og har du en JB 1-4 skal du vente til 1. februar.
Der er mange undtagelser fra ovenstående hovedregler.
Hvis du er i tvivl så kontakt din rådgiver.
På udyrkede arealer omkring bygninger, som er befæstede og/eller stærkt permeable, kan ukrudt bekæmpes med gasbrænding og anden termisk ukrudtsbekæmpelse, strigling/harvning og kemisk bekæmpelse med pelargonsyreholdige midler.
Pas på ved behandling af befæstede og permeable arealer
Denne vejledning gælder gårdspladser og udyrkede arealer på landbrug og gartnerier. På arealer med fliser, stabilgrus og lignende kan der være en risiko for nedvaskning af kemiske midler til grundvand, idet der ikke findes et muldlag, som kan binde og nedbryde midlerne. Dette er baggrunden for de nye regler, som fra 1. januar 2024 forbyder brug af de såkaldte ikke let nedbrydelige aktivstoffer som glyphosat, diflufenican med flere på befæstede og/eller stærkt permeable arealer.
Læs mere om de enkelte definitioner på de forskellige arealer her. (Kræver login til LandbrugsInfo).
Der findes hundredvis af skadelige biller og plantesygdomme, som myndighederne gør alt for at holde uden for EU’s grænser. Køber du planter eller frø fra udenlandske webbutikker, skal du derfor være opmærksom på, om de nødvendige garantier for sunde planter følger med.
OBS Tre centimeter lang, sort med hvide prikker og bark-spisende.
Den lyder måske uskyldig, men billen, Asiatisk Citrustræbuk, kan faktisk være ødelæggende for de danske skove, parker og afgrøderne på vores marker.
Citrustræbukken lever i Asien og USA, men kan – ligesom andre alvorlige skadegørere – blive ført til Danmark, når vi køber planter på nettet.
Der findes ca. 200 forskellige alvorlige plantesygdomme og skadedyr, som myndighederne gør alt for at holde uden for EU.
Læs mere her.
Nyhedsmail, der fire gange årligt udsendes til kvægbedrifter ramt af Salmonella Dublin.
SalmonellaNYT samler ny viden om Salmonella Dublin. Der informeres, hvis der sker ændringer i lovgivningen og kommer med praktiske fif i saneringen for Salmonella Dublin i kvægbesætninger.
Se de forskellige nyheder her.
Dette nummers overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten.
Slåningsbrak – vent med slåning
I gamle dage braklagde man markerne på skift for at gøde jorden naturligt og for at give jorden en pause før den nye afgrøde. I dag bruges brakmarker mest til at give plads til vildt og beskytte natur.
I gamle dage braklagde man markerne på skift for at gøde jorden naturligt og for at give jorden en pause før den nye afgrøde. I dag bruges brakmarker mest til at give plads til vildt og beskytte natur.
Du skal slå dine brakmarker mindst 1 gang om året mellem d. 1. august og 15. september. Reglen er der for at beskytte vildtet og agerlandets fugle i deres yngleperioder. Man slår arealerne for at undgå at marken springer i skov.
Brakmarken skaber ikke i sig selv mest biodiversitet, men den kan beskytte naturområder fra markdriften. Der findes eksempler på brakmarker, der er mere varieret end en eng, da de har ligget hen i mange år uden anden aktivitet end slåning 1 gang om året.
Hvis du har et område du gerne vil braklægge, så start med stubben fra sidste høst og så ikke græs. På den måde har græsset ikke allerede overtaget arealet, og der er plads til, at urter kan komme op.
Spred din brak ud på alle dine arealer, så de kan være trædesten eller forbindelseslinjer mellem naturområder.
Slå helst dine arealer tidligt i april, så der bliver gjort plads til urter og/eller vent med at slå dine arealer så længe som muligt, så alle blomster er afblomstret.
Det allerbedste er at slå halvdelen i april og den anden halvdel sent i september, så fjerner man ikke alle levesteder for insekter og edderkopper på en gang og de vil kunne flytte sig. Hvis det er muligt at slå i striber, vil det være endnu bedre.
Du må ikke fjerne det du har slået af ifølge reglerne, men du må meget gerne rive det sammen til en bunke. På den måde bliver der ikke opbygget et førnelag på hele arealet, og det giver plads til flere urter, og bunken giver hjem for orme, snegle og insekter.
Læg din brak som en bufferzone op til et læhegn, en å et naturområde eller vandhul på den måde kan du beskytte disse elementer fra drift af sprøjten og gødningen.
Hvis du ejer en brakmark, der ikke er dyrket på i mange år så pas godt på den, søg evt. om permanent ekstensivering i 2024, lav den til en småbiotop eller på anden måde beskyt den, så ikke urtevariationen går tabt.
Hvordan kan du følge det?
Du vil kunne se mere vildt og flere fugle, naturlige vandhuller og vandløb vil få en bedre tilstand på sigt. Når der er områder, der ikke bliver forstyrret, vil forskellige dyr og insekter indvandre - gå ud og tæl edderkopper mm. inden du slår det.
Der er rigtig mange snegle ude i haverne lige nu - og det er naturligvis noget, vi haveejere synes er rigtig træls. Desværre hører vi om mange, der prøver at bekæmpe sneglene med salt.
Men salt er NO GO i haven af flere årsager:
Vil du bekæmpe dræbersneglene, så skal du klippe den over med en saks eller alternativt hælde kogende vand hen over dem. Det er vigtigt, det går stærkt.
Læs evt. mere her: Sådan bekæmper du dræbersnegle
