FlexNyt - Uge 24, 2024

Bluetongue er ikke klassificeret som fx fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i danske besætninger med får, kvæg og geder.

Den alvorlige virussygdom bluetongue, der typisk rammer får og kvæg, men også andre drøvtyggere som geder og hjorte, vil formentlig ramme Danmark i løbet af sommeren. Det vurderer Dansk Veterinær Konsortium, efter at en særlig bluetongue variant har ramt drøvtyggere i både Belgien, Tyskland, England og Nederlandene. Sygdommen smitter ikke mennesker.

Du kan læse mere om bluetongue her.

2023 var et rigtigt godt agern-år – også kaldet olden-år. Det har betydet at der mange steder myldrer frem med små egetræer – rigtig mange nogle steder. Blade fra egetræer og agern inde­holder det giftige stof Pyrogallol. Der er forskel på indholdet af dette stof mellem forskellige arter af egetræer – hvor modent agernet er, og hvor gammelt egetræet er. Umodne, grønne agern indeholder den største mængde Pyrogallol og agern fra unge træer indeholder den største mængde.

Forgiftning opstår efter optagelse af agern/egeblade i enten en længere periode (1-4 uger) eller efter optagelse af meget store mængder agern/egeblade indenfor kortere periode.

Hvis dyrene viser nedstemthed, ophørt mælkeydelse, hård og mørk gødning og evt. skærer tænder bør dyrene fjernes fra arealet. I mange tilfælde vil dyrene undgå at æde egeblade, men i nogle tilfælde ser det ud, som om de holder af smagen. Mangler der foder kan de blive tvunget til at æde bladene og de små egetræer. Især heste er meget følsomme over for giften i egebladene. Men også kvæg har svært ved at tåle dem. Grise tåler dem fint og i gamle dage satte man grisene i skoven for at æde olden. Det skulle give nogle gode grise.

Hvis man opdager at dyrene begynder at æde bladene, skal de omgående fjernes fra arealet eller det berørte område skal hegnes fra. Ved de mindste symptomer skal dyrlægen tilkaldes.

Ugens overskuelige tip om biodiversitet, der ikke kræver ret meget og som du selv kan gøre. Vand er helt centralt for at skabe bio­diversitet.

Paddeskrab/lille vandhul.

Et paddeskrab er en meget lille sø, som er mindre end 100 m2 og har en dybde på max. 0,5 m og meget flade brinker. Du skal forestille dig, at man bare skraber det øverste lag jord af. Som navnet siger er det padderne, der har stor glæde af disse små vandhuller, men også insekter og fugle har særlig glæde af det. Inden for 1-2 år indfinder der sig planter på land, insekter og padder helt uden at man gør andet end at grave og give plads. Et paddehul tørrer ud i løbet af sommeren og det er en fordel for padder, for så tiltrækkes det ikke af fisk, som ellers ville spise paddernes æg. Det lave vand varmes hurtigt op og udvikling af deres æg får optimale forhold, som forhåbentlig kan ske inden vandhullet tørrer ud. Det skal ligge hvor solen skinner godt og helst ligge afsides fra veje.

Kom i gang nu

Udvælg et område, f.eks. en af jeres småbiotoper ude i randarealerne og gerne nær noget buskads.

Som udgangspunkt skal der ansøges om en landzonetilladelse hos kommunen, når du ændrer i arealanvendelsen ved etablering af et vandhul.

Der kommer hurtigere liv i søen, hvis den ligger inden for 300 m fra en anden sø eller paddeskrab. En grøn forbindelse mellem søerne hjælper også, altså et læhegn, brak og andet, der ikke bliver jordbehandlet.

Tag en gravemaskine eller skovle ud og begynd at grave, det behøver ikke være sær­ligt stort. Det vil være en fordel at jævne jorden ud på de omkringliggende arealer eller alternativt lave en jordbunke, men dette skal så med i beskrivelse til landzone­tilladelsen.

Hvis man vil hjælpe lidt ekstra, kan man lægge marksten i en bunke syd for vand­hul­let. I kan også løsne jorden rundt i kanten, da dette hjælper padderne med at grave sig ned i jorden for at gå i hi. Man kan også strø en eng-blomsterblanding ud over brinkerne. Læg lidt grene ud i vandet, så har insekter noget at sidde på, når de skal drikke.

Lad regnen og naturen tage over og se hvad der sker.

Skal søen være mere kompleks, så anbefaler vi, at I søger professionel hjælp.

Hvad kan du holde øje med

Der vil hurtigt indfinde sig insekter, som ligger æg i vandet. Insektlarver er fødegrund­lag for padderne, derefter vil padderne indfinde sig. Padder flytter sig især meget i marts-maj. De første arter man kan holde øje med, er lille vandsalamander, skrub­tudse, grøn frø og butsnudet frø.

Hvis du har arealer med brak eller markbræmmer, må du ikke slå dem i perioden 1. maj til og med 31. juli 2024. Det skyldes hensynet til ynglende fugle og andet markvildt.

Der er af hensyn til agerlandets mange vilde dyr en forbudsperiode fra 1. maj til og med 31. juli, hvor du ikke må slå braklagte arealer og markbræmmer. Forbuddet mod slåning gælder for alle brakarealer og markbræmmer, uanset om de bruges til at leve op til kravet om fire procent ikke-produktive arealer (GLM 8), om der er søgt tilskud til bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed til dem, eller der udelukkende er søgt om grundbetaling til dem.

Har du etableret marker med blomster- og bestøverbrak i 2024, så gælder forbuds­perioden mod slåning fra 14. maj til og med 31. juli.

Du må gerne slå din brakmark eller markbræmme, hvis der er uønskede plantearter, f.eks. kæmpebjørneklo og flyvehavre på dine arealer, og det er påkrævet af anden lovgivning, at plantearterne skal bekæmpes. Du må dog kun udføre en selektiv bekæmpelse.

Du kan læse mere her.

Ansøgningsrunden er afsluttet, og væksten på markerne er nu så tydelig, at Landbrugsstyrelsens satellitkontrol kan gå i gang. Hvis der er uoverensstemmelser mellem billeder og ansøgning, vil man modtage et høringsbrev, mens der stadig er afgrøder på markerne.

Læs mere her.

På denne side findes oplysninger om beregning af avlsværdier og indekser, samt hitlister for får, mohair-, boer- og nubiske geder.

Læs mere her: Avl og registrering for får og geder (landbrugsinfo.dk)

Ansøgningsrunden til at søge om tilskud til 5-årigt tilsagn for Pleje af græs- og natur­arealer åbner fra 3. juli til 26. september 2024.Tilsagnet gælder fra 1. januar 2025, og følger således kalenderåret.

Har du et 5-årigt tilsagn, der udløber 30. august 2024, og ønsker et nyt tiltag, skal du ansøge senest 26. september 2024. Du kan også søge et helt nye tilsagn, hvis arealet opfylder betingelserne.

Kontakt din rådgiver for muligheder for tilskud.

Du kan få tilskud til at plante visse afstamninger af træarter (provenienser) i tilskuds­ordningen privat skovrejsning. Du kan søge dispensation, hvis du ikke kan skaffe de provenienser, der er krævet i ordningens bekendtgørelse til dit skovrejsningsprojekt. Landbrugsstyrelsen præciserer her betingelserne for støtteberettigelse af prove­ni­en­ser.

Læs mere om ordningen her.

På baggrund af indberetningerne af afgrøder i 2024 er det beregnet, hvor i Danmark bistader/bigårde skal være placeret for at kunne producere økologisk honning i 2024. De godkendte placeringer fremgår nu af et kort. Dermed kan du som biavler kontrol­lere, at dine bier er placeret korrekt til produktion af økologisk honning i år. Mulig­heden for at indtegne og indberette bigårdene er desværre forsinket pga. tekniske udfordringer. Læs her, hvordan du skal forholde dig.

Landbrugsstyrelsen har ved en beklagelig fejl angivet forskellige frister for ansøgning om tilskud til privat skovrejsning 2024. Den korrekte ansøgningsfrist er søndag den 30. juni 2024, hvilket er den dato, der fremgår af bekendtgørelsen.

Du kan læse mere om ordningen her.

Landbrugsstyrelsen holdt 4. juni et webinar om den nye ordning permanent eksten­sivering, hvor du kan få tilskud til at tage landbrugsarealer ud af drift til gavn for klima, miljø og natur. Du kan nu se eller gense webinaret.

Der var stor interesse for at høre mere om den nye ordning permanent eksten­sive­ring, da Landbrugsstyrelsen 4. juni 2024 holdt et webinar om ordningen. Der var ca. 350 tilhørere, der havde stor spørgelyst og stillede en lang række spørgsmål inden for forskellige emner. Du kan se webinaret her.