Udgivet d. 28-05-2024
Begræns fremtidige problemer med græsukrudt ved at afslå eller nedvisne pletter af græsukrudt. Ved at slå eller nedvisne 2-3 uger efter græssernes skridning undgår du, at græsukrudtet danner spiredygtige frø.
Resistente bestande af italiensk rajgræs og agerrævehale er efterhånden udbredte, og det bliver desværre kun værre. Væselhale breder sig også hurtigt. Den er ikke resistent, men meget svær at bekæmpe. Endelig kan hejrearterne optræde massivt i pletter, så yderligere spredning bør undgås.
Læs mere om mulighederne her.
Vejret har i det meste af maj været tørt og solrigt. De analyser af frisk græs, som vi har udtaget i uge 20 og 21, viser, at græsset kun udvikler sig langsomt, og at fordøjeligheden stadig er høj. Den høje fordøjelighed passer fint til slagtekøer og -kalve, hvor du ønsker en stor foderoptagelse og høj tilvækst. Til gengæld er sukkerindholdet højt og protein er lavt. Protein ligger mange steder helt nede på 10 % og sukker på 10-15 %. Det er ikke i sig selv et problem for kvæg, men kan være det for heste.
Pas på ved fortørring af græsset. Det vejr, som vi har nu, tørrer græsset meget hurtigt. Kvæg foretrækker ensilage med omkring 35 % tørstof, hvor mange, som har heste, ønsker en tørstofprocent på omkring 60 %. Det er en tørstofprocent, du når på max. 1 døgn for kvæg og omkring 2 døgn til heste.
Græsensilage til ammekøer og heste skal normalt have en fordøjelighed på under NEL 6,0 og måske nærmere NEL 5,7 (ca. svarende til 1,30 kg ts/FE efter det gamle system). Ved denne fordøjelighed passer fylde (hvor meget et dyr kan rumme) nogenlunde til behovet for energi.
Det er vigtigere at tage hensyn til vejret, fremfor at du lige rammer den rigtige tørstofprocent.
MEN forfald ikke til at vente så længe med at høste græsset, at det tørrer på roden. Græsset skal nok tørre, men der er stor risiko for, at sukkerindholdet er så lavt, at ensileringen går i stå eller ikke kører til ende. Det bevirker tit, at ensilage får mugpletter, eller hvis det går helt galt, bliver til kompost.
Det solrige og varme vejr har betydet, at der i løbet af en kort periode er opbygget et betydeligt vandunderskud i de overvintrende afgrøder – vinterraps, vintersæd, fodergræs og græs til frø. På grovsandet jord med en rodzonekapacitet på 60-70 mm har der været vandingsbehov siden ca. 10. maj. Den daglige aktuelle fordampning er helt oppe på 4-5 mm. Derfor stiger vandunderskuddet hastigt, så også jordtyper med en større rodzonekapacitet får vandingsbehov hurtigt. I skrivende stund er der kommet en del tordenbyger, som er faldet meget forskelligt fra næsten ingenting til 40-50 mm, men der kan stadig være tørkeproblemer en del steder.
Læs mere her.
I år er der givet tilsagn til efterafgrøder og alternativer svarende til 339.000 ha målrettede efterafgrøder i alt.
Ansøgningsrunden for tilskud til målrettet kvælstofregulering er nu slut. I år omfattede ansøgningsrunden 66 kystvandoplande, hvor der er et behov for at reducere kvælstofudledningen.
Har du søgt tilskud, vil du modtage et brev i ’Tast selv’ med besked om, hvilke marker du får tilskud til, og hvilke marker du eventuelt ikke kan få tilskud til. I brevet vil du også kunne se, om du har fået godkendt din ansøgning om kvotereduktion uden kompensation.
Læs mere her.
Inden så længe kan det være tid til at høste grønbyg. I ”gamle dage” sagde man, at grønbyg skulle høstes ved begyndende skridning. Det havde sin rod i EU/hektarstøtte, hvor man ikke kunne opnå støtte, hvis man høstede før skridning. Sådan er det ikke mere.
Hvis du ønsker grønbyg med høj fordøjelighed, skal grønbyggen stadig høstes ved begyndende skridning – eller måske en smule før. Skal grønbyggen bruges til ammekøer, kan du godt vente til stakken er helt igennem. Så opnår du en fordøjelighed på omkring 1,3 kg ts pr. FE. Venter du til grønbyggen er helt gennemskredet, bliver grønbyggen meget tung fordøjelig – måske helt op til omkring 1,6-1,7 kg ts pr. FE. Det minder lidt om NH3-behandlet halm.
Hvis du af én eller anden grund ikke når at høste inden fuld gennemskridning, skal du lade afgrøden stå indtil helsædstidspunktet – altså når kernen er dejagtig. Eneste grund til at tage grønbyggen inden er, hvis der er risiko for evt. udlæg. Altså hvis afgrøden er så tæt, at udlægget lever en skyggetilværelse.
Hvis det er tilfældet, er der meget stor risiko for, at de små græs- og kløverplanter skygges ihjel. Og så skal dæksæden væk for at redde den kommende græsmark. En anden årsag kan også være, at du mangler græs. Så vil udlægget i en grønbygmark selvfølgelig være tidligere klar, end hvis du venter til efter helsæd. En grund er også, at de små græsplanter ikke har været så generet af dæksæden (typisk byg) så længe. Derfor vil marken hurtigere bliver grøn og tæt, og der vil være et rimeligt lag græs.
Rengøring, eftersyn og klargøring af anlægget bør udføres før sommerferien. Start med en grundig rengøring med kost, trykluft og støvsuger. Hvor der er erfaring for skadedyr, anbefales kemisk behandling af det rengjorte kornlager.
Fund af skadedyr ved salg kan medføre erstatningskrav. Og til foderbrug medfører skadedyr tab af foderværdi. I alle tilfælde et unødvendigt økonomisk tab.
Læs mere om rengøringen her – kræver login til LandbrugsInfo.
Vi vil i hvert FlexNyt komme med små og overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget og du selv kan gøre.
Agerlandets biodiversitet er ikke den, der scorer højest, men der lever mange dyr der er afhængige af agerlandets elementer.
Bar jord er vigtige elementer i det åbne land for både insekter, fugle og padder.
Udenfor marken er bar jord tegn på naturlige forstyrrelser, som skaber nye levesteder for flere arter af dyr og planter. Bar jordoverflade giver mulighed for planter, mosser og svampe.
De mere uforstyrrede områder med bar og solbeskinnet jord fungerer som ynglested for flere bier, hvor de graver huller og lægger æg i den bare løse jord. Andre insekter kan benytte stedet til at varme sig og det samme gør firbenet.
På solbeskinnede områder kan I placere bunker med jord, hvor de kan ligge uforstyrret. Det kan være i læhegn eller andre steder med læ. Det er mest oplagt at placere, hvor der i forvejen er en vis blomstervariation hen over året. Det vil give plads til jordlevende insekter og generelt et sted hvor vekselvarme dyr kan få varmen. Vilde bier flyver ikke så langt, så en placering med afstand på ca. 100 meters afstand vil være gode yngleforhold til dem.
På eksisterende jordbunker, som er vokset til, kan der laves lokale forstyrrelser, så der kommer bart jord på sydsiden af bunken.
Afgræssende dyr kan ved deres gang lave bare jordpletter og især tyre vil lave ”tyrehuller”, som er fordybninger, hvor der kommer mindre bare skråninger, hvor der ofte kan ses bihuller.
På de bare jordbunker kan du holde øje med små cirkulære huller, som er indgang for bierne. Hvis du er tålmodig, kan du måske se dem komme ud og ind. På en solrig dag vil du også kunne se andre insekter lande og varme sig, særligt først på dagen.
Her er et eksempel på en jordbunke. Den er delvist groet til, men der er stadig bare pletter, hvor bier kan lave bo.
Her er et eksempel på et ”tyrehul”, som er lavet på et græsareal, som bliver afgræsset.
Drømmen om en havedam kan nemt gøres til virkelighed med en murerbalje og lidt vandplanter. Se her, hvordan du gør.
Du kan hurtigt og nemt forvandle en stor murerbalje fra et byggemarked til en lille oase for dyrelivet i din have. Du skal blot grave baljen ned i haven på et godt sted og fylde den med vand og planter.
Det er en nem start, og man kan få meget fornøjelse ud af at kigge på de insekter og dyr, der kommer med det samme og indtager ”søen”.
Læs mere her.
Kilde: Haveselskabet
En ESG-rapport er et vigtigt element, når du skal dokumentere din bedrifts indsats inden for miljø, ledelse og det sociale område. Det kan f.eks. være din bank eller en anden samarbejdspartner, som gerne vil have dokumentation for din ESG-indsats – nu eller i fremtiden.
Deltag i webinaret, og bliv godt klædt på til at komme i gang med din ESG-rapport.
Bemærk kort tilmeldingsfrist!
Permanent ekstensivering er en ny ordning, hvor du i efteråret 2024 kan søge tilskud til at udtage dine marker fra landbrugsdrift fra 1. januar 2025, så miljø- og klimapåvirkningen fra dine marker mindskes, og forholdene for biodiversitet og natur generelt forbedres.
Webinaret henvender sig bredt til både landbrugere og andre jordejere samt konsulenter og andre, der har interesse i at medvirke til at skabe bedre forhold for miljø, klima og natur.
På webinaret kan du:
Webinaret foregår tirsdag den 4. juni 2024, kl. 10-11.
Læs mere og tilmeld dig webinaret her.