Udgivet d. 01-01-0001
Landbrugsstyrelsen har netop offentliggjort en del af vejledningerne om tilskudsordningerne i 2024, bl.a. om grundbetaling og bio-ordninger.
Find vejledningerne her.
Landbrugsstyrelsen har også udstedt nye bekendtgørelser for konditionalitet og krydsoverensstemmelse, som begge træder i kraft den 1. januar 2024. I bekendtgørelsen om konditionalitet er der hovedsageligt lavet tilpasninger til GLM-kravene, da det er lykkedes Danmark at få EU-Kommissionens godkendelse til en række ændringer i CAP-planen. I bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse er der lavet en mindre justering til GLM 3.
Se ændringerne her.
Kommissionen har efter et langt forløb besluttet, at godkendelsen af herbicid-aktivstoffet glyphosat i EU skal forlænges med 10 år. Godkendelsen trådte i kraft 16. december 2023 og udløber 15. december 2033.
Nu, hvor den fornyede EU-godkendelse af aktivstoffet er på plads, går medlemslandene i gang med at revurdere godkendelsen af de formulerede produkter indeholdende glyphosat. Det er en proces, som forventes at tage nogle år. I Danmark er Miljøstyrelsen stadig i gang med at godkende glyphosatprodukter efter de retningslinjer, som blev lagt ved EU-fornyelsen tilbage i 2017, så de nye vilkår vil ikke træde i kraft lige med det samme.
I de nye vilkår, er der især regler om at der på EU-niveau, kommer forbud mod brug af glyphosat til nedvisning af afgrøder / høsthjælp. Det vil formentlig være regler svarende til dem, myndighederne er ved at indfase i Danmark frem mod sommeren 2024.
Ud over det nævnte skal der tages hensyn til grundvand og drikkevand. Der skal også tages hensyn til små planteædende pattedyr.
OBS er trådt i kraft/Redaktionen. Vær også opmærksom på at et stort antal glyphosatmidler blev forbudt med udgangen af 2023. De må ikke opbevares eller anvendes efter 31. december 2023. Herud over er der en del midler som må opbevares og anvendes, men ikke sælges i 2024.
Se listen her på LandbrugsInfo (kræver login) eller kontakt din rådgiver.
Mange marksprøjter overholder ikke kriterierne for at blive godkendt, når de skal til syn hvert tredje år. Det er landmandens eget ansvar at sikre, at sprøjten lever op til synskravene, og det kan gøres ved hjælp af simple vedligeholdelsesrutiner.
Efter fem år skal nye marksprøjter synes, og derefter skal de synes hvert tredje år. Ved synet gennemgås sprøjten og dens funktionalitet for at sikre, at den lever op til de kriterier, der er sat for at blive godkendt til yderligere tre års brug. Det er vigtigt, at marksprøjten altid lever op til synskriterierne, da det også sikrer optimal sprøjtning i marken.
Der findes ikke et register for sprøjter, så man bliver ikke automatisk indkaldt til syn. Derfor er man nødt til selv at holde styr på, hvornår synsperioden udløber. Synsperioden fremgår af synsmærkatet på sprøjten (se billede nedenfor). Ved Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg finder man, at 6 % af sprøjterne ikke er blevet synet til tiden. Det udløser typisk bøder, som kan være ret betydelige beløb, hvis sprøjten efter synsperioden har sprøjtet et større antal hektar.
Sprøjtemærkatet viser, at denne sprøjte skulle synes senest i maj 2023.
Foto: Torben Worsøe.
Se hvordan du selv kan gennemgå din sprøjte og finde fejl og evt. selv vedligeholde den her
Kvæg- og fåreavlere kan søge Fødevarestyrelsen om tilladelse til, at deres dyr afgræsser naturområder, som er forurenede med PFAS. Ejeren skal sikre, at forurenet kød og mælk fra dyrene ikke havner hos forbrugerne.
EU har accepteret, at Fødevarestyrelsen fra 1. januar kan tillade, at får og køer kan afgræsse områder, der er forurenede med PFAS eller andre miljøfremmede stoffer i niveauer, som kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden. Tilladelserne kan omfatte afgræsning af § 3-områder, Natura 2000-områder og arealer, der er berettigede til særlig landbrugsstøtte til pleje af græs- og naturarealer.
Naturområderne udmærker sig ved at have en særlig sårbar vegetation, og kan ofte ikke holdes fri for uønsket vegetation med almindelige landbrugsmaskiner, uden at skade dyre- og planteliv.
Forudsætningen for, at dyrene kan komme på græs på de forurenede områder, er, at forureningen hverken går ud over dyrenes velfærd eller sundhed, og at forurenet kød og mælk fra dyrene aldrig ender hos forbrugerne.
Hvis man ønsker at sætte sine dyr på græs på PFAS-forurenede områder, skal ejeren af dyrene søge om tilladelse hos Fødevarestyrelsen. Hvis kød eller mælk fra dyrene senere, når dyrene ikke længere afgræsser områderne, skal kunne bruges som fødevarer, kræver det, at ejeren af dyrene ved blodprøver kan dokumentere, at indholdet af PFAS i fødevarerne ikke udgør en risiko for fødevaresikkerheden. Analyse af blodprøverne skal foretages på et laboratorium, som Fødevarestyrelsen udpeger.
Se meddelelsen fra Fødevarestyrelsen her.
Landmænd har mange forskellige køretøjer i deres vognpark indkøbt til at dække forskellige behov. Og der er mange muligheder for at sammensætte en vognpark, der passer den enkelte landmand. Hvidpladebiler, gulpladebiler og biler på papegøjeplader er alle muligheder, som har forskellige fordele i forhold til at gøre løsningen mest rentabel.
En populær løsning i landbruget er de såkaldte ”papegøjeplader”. Hele 11.500 biler i landbruget er forsynet med den karakteristiske nummerplade med gul start og hvid afslutning, der indikerer, at køretøjet må benyttes både privat og erhvervsmæssigt. Det er en meget udbredt løsning og det gør det alt andet lige lettere at stoppe ved købmanden eller hente sit barn fra børnehaven, end hvis man kørte rundt i en gulpladebil.
Vælger du den løsning, kan du få skattefradrag for den del af udgifterne, der vedrører erhvervsmæssig kørsel. Men det kræver, at du fører en kørebog som dokumentation for at få kørselsfradragene, fortæller Søren Vittarp. Han fortsætter: ”Derudover kan man som noget særligt på papegøjeplader få fuldt momsfradrag for bilens løbendedriftsudgifter selvom bilen anvendes blandet til både erhvervsmæssig og privat kørsel.”
Læs hele artiklen her.
Er du ung landbruger eller gartner, og overvejer du at blive selvstændig? Så kom med til webinar onsdag den 17. januar 2024 og hør om dine muligheder for at få tilskud til at etablere dig.
Du kan få helt op til 745.000 kr. i tilskud, når du etablerer dig som ung landbruger eller gartner via Landbrugsstyrelsens etableringsstøtteordning. Ansøgningsrunden for Etableringsstøtte til unge landbrugere 2024 åbner 1. februar 2024. Derfor holder de et webinar, hvor du kan få viden om ordningen og svar på dine spørgsmål.
Nyt i 2024
Fra 2024 har Landbrugsstyrelsen gjort det muligt også at søge tilskud på baggrund af relevant praktisk erfaring som supplement til uddannelseskravet.
Kom med til webinar 17. januar 2024.
Du kan bl.a. høre om:
Se program og tilmelding her.
Tilmeld dig den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse den 17.-18. januar samt 7. februar på Fyn. Vi bygger bro mellem din praktiske hverdag og vigtig viden om arbejdsmiljø. Vær med til at sikre et godt arbejdsmiljø for dine medarbejdere og kolleger.
Tilmeld dig her.