Udgivet d. 03-04-2024
Kvælstofprognosen for 2024 viser et højere kvælstofbehov end normalt på lerjorde i hele landet. På landsplan er behovet 3.300 tons større end normalt.
Kvælstofprognosen for 2024 er den 19. marts 2024 offentliggjort på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Kvælstofprognosen er udarbejdet af SEGES Innovation, Planter & Miljø i samarbejde med Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi; Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Landbrugsstyrelsen. Prognosen er indstillet til Landbrugsstyrelsen af Fødevareministeriets Udvalg vedr. kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i husdyrgødning. Det er Landbrugsstyrelsen, der offentliggør kvælstofprognosen.
Tabel 1. Kvælstofprognosen 2024. Afvigelser fra det normale behov for tilførsel af kvælstof, kg N pr. ha
Læs mere om kvælstofprognosen her Kvælstofprognosen 2024 (LandbrugsInfo.dk)
Nedbøren fra 1. September 2023 til 1. marts 2024 har været 149 mm større end i referenceperioden 2012/13-2022/23, og ud fra mernedbøren alene kunne man måske have forventet en større korrektion af kvælstofbehovet, end det prognosen viser. Målingerne af N-min i februar 2024 viser imidlertid samme N-min-niveau som normalt på sandjord, mens det på lerjord var 5,5 kg lavere end normalt (gennemsnittet af målinger i februar 2013-2023).
Dette viser, at der er andre forhold end bare nedbøren, der påvirker N-min-niveauet i jorden i februar. Disse forhold inkluderer blandt andet temperaturniveau, hvor specielt frost-tø-perioder, som forekom i januar, fra litteraturen er kendt for at kunne påvirke mineraliseringen af kvælstof. Derudover kan også fordelingen af nedbør hen over vinteren og vandmættede forhold i jorden spille en rolle.
Vær opmærksom på, at det er en god idé at tage billeder med Landbrugsstyrelsens app, hvis du slår din brakmark fra 1. april til og med 30. april, så du har dokumentation, hvis du modtager en høring til efteråret som følge af den satellitbaserede kontrol af aktivitetskravet for grundbetaling.
Se mere her.
Hvis du søger om landbrugsstøtte i årets ansøgningsrunde, skal du fortsat leve op til konditionalitetskravene, herunder kravet om fire procent ikke-produktive arealer.
Der foregår i øjeblikket forhandlinger i EU om forenklinger af de gældende konditionalitetskrav. Det omfatter blandt andet et forslag om at afskaffe GLM 8-kravet. GLM 8-kravet handler om, at mindst fire procent af bedriftens omdriftsarealer skal udgøres af ikke-produktive elementer eller arealer.
Der er ikke truffet nogen beslutning endnu, og GLM 8-kravet gælder fortsat for årets ansøgningsrunde. Landbrugere, der har omdriftsarealer til rådighed, skal derfor fortsat udlægge mindst fire procent af deres omdriftsarealer med ikke-produktive elementer og arealer. Det omfatter brak, slåningsbrak, blomsterbrak, bestøverbrak, småbiotoper, markkrat, markbræmmer, bræmmer samt GLM-søer og GLM-fortidsminder.
Se mere her.
I lyset af henvendelser fra erhvervet om kravet om fire procent ikke-produktive elementer og arealer under GLM 8, præciserer vi nu vejledningen om konditionalitet for miljøområdet.
Vejledningen for konditionalitet er blevet præciseret på følgende punkter:
Se vejledningen her.
Dyrker du hvede, majs eller kartofler? Så håber vi, du vil hjælpe ved at udfylde et spørgeskema om din planteværns-praksis.
SEGES Innovation deltager i et EU-projekt ved navn SUPPORT. Formålet med projektet er bl.a. at blive klogere på, hvordan europæiske landmænd ser på integreret plantebeskyttelse (IPM) i vigtige afgrøder, herunder hvede, majs og kartofler.
Det søger man at opnå gennem afgrødespecifikke spørgeskemaer, se nedenfor. Udover spørgeskemaer med et antal valgmuligheder er der også nogle "valg-eksperimenter", hvor der bliver nævnt to forskellige mulige fremtidige scenarier, og så vil du skulle vælge, hvad du foretrækker.
Læs om undersøgelsen og deltag her.
Landbrugsstyrelsen har netop opdateret infoarket om småbiotoper på grund af en fejl i arket. I arket er der bl.a. en tabel, der viser, hvilke aktiviteter der er tilladte på småbiotoper. Der stod i tabellen, at det er tilladt at slå småbiotoper, hvis plantematerialet ikke fjernes. Det er dog kun tilladt på småbiotoper, der er indberettet under grundbetalingsordningen alene.
Læs mere om det rettede infoark her.
HesteData er en online adgang til oplysninger om de heste, der er registreret hos SEGES Heste. Det gælder både heste, der har fået pas udstedt hos SEGES Heste og heste, der af anden årsag er registreret hos SEGES Heste.
Se mere her.
I øjeblikket har landbrugere, i hele EU, mulighed for at give deres mening til kende over for Europa-Kommissionen ved at udfylde en onlineundersøgelse. Undersøgelsen er aktiv indtil 8. april og du kan finde link til den her.
Forældre til tvillinger, der bliver født fra 1. maj 2024 eller senere, får 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. De ekstra 26 ugers orlov fordeles med 13 ugers orlov til hver forælder, som skal være afholdt inden for et år.
De 13 ugers ekstra orlov tildeles den enkelte retlige forælder som øremærkede uger, uanset om forælderen er lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende eller ledig. Det betyder, at orloven ikke vil kunne overdrages til en anden retlig forælder. Da hensigten med den ekstra orlov er, at forældrene kan være på orlov samtidig, når børnene er små, bortfalder den del af de 13 ugers ekstra orlov, der ikke er afholdt inden børnene fylder 1 år.
Læs mere om den nye orlov her.
Ny aftale om sygedagpengesystemet forenkler reglerne og sætter fokus på den sygemeldte borgers behov, særligt når vedkommende kommer fra beskæftigelse.
Regeringen og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet er blevet enige om en aftale, som skaber et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til en masse samtaler i Jobcentret, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.
Der er tre fokusområder i aftalen:
Med aftalen fjernes blandt andet en række proceskrav til sygemeldte, som har et job at vende tilbage til. Blandt andet fjernes krav om samtaler, udover den første opfølgningssamtale, i kortvarige og ukomplicerede forløb og sygemeldte med en arbejdsgiver skal ikke længere udfylde "min plan".
Læs mere om de nye regler her.
Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen inviterer til temadag om udtagningsindsatsen. Dagen er tilrettelagt, så den henvender sig bredt til kommuner, konsulenter, rådgivere og private lodsejere og andre, der har interesse i udtagningsindsatsen.
Se mere om dagen her.