Udgivet d. 19-03-2024
1. juli træder en ny lov i kraft. Loven indeholder en forpligtelse for arbejdsgiver til at indføre et tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.
Bestemmelsen om maksimal ugentlig arbejdstid, den såkaldte 48-timersregel, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (arbejdstidsloven). 48-timersreglen betyder, at den gennemsnitlige arbejdstid for den enkelte medarbejder i løbet af en syvdagesperiode, beregnet over en periode på 4 måneder, ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde. Det er arbejdsgivers ansvar, at 48-timersreglen overholdes. En medarbejder, hvis rettigheder i forhold til maksimal ugentlig arbejdstid er krænket, kan tilkendes en godtgørelse.
Med EU-Domstolens dom af 14. maj 2019 i sag C-55/18 blev det fastslået, at der i medfør af arbejdstidsdirektivet gælder et krav om, at medarbejderens daglige arbejdstid skal måles og registreres, således det kan sikres, at bestemmelserne om hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Der er ikke i gældende lovgivning et generelt krav om registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid, og det er derfor den nævnte dom, der fastlægger rammerne for registreringskravet.
Arbejdsgiver kan således frit vælge, hvordan et sådant arbejdstidsregistreringssystem skal indrettes, så længe der er tale om et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte lønmodtageres daglige arbejdstid”.
Læs mere her.
Ét af de systemer, der kan anvendes, er SAGRO Time, som er udviklet af SAGRO. Du kan få en introduktion til systemet og høre nærmere ved at kontakte digitaliseringsassistent Kim Alexander Jensen på 22 80 40 80 eller kim@sagro.dk
Smittespredning skal undgås. Også på dyrskuer, hvor en række regler for deltagelse skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Se dyrskuereglerne for kvæg, får og geder, heste, kaniner, fjerkræ og katte.
Alle har et ansvar for at begrænse smitte mellem dyrene på dyrskuet.
Brug sund fornuft: Tænk hele tiden på, om det du er i gang med, kan øge smitterisikoen!
Hvis der bliver konstateret anmeldepligtige smitsomme sygdomme i udstillerens besætning efter, at der er sendt dyr til skuet, skal dette straks meddeles til Fødevarestyrelsen og skuets ledelse.
Læs regler og anbefalinger for de enkelte dyregruppers vedkommende her.
DAKOFO kan nu melde ud om anvendelsen af flydende ammoniak, og præciserer, at godkendelsen bliver under betingelse af en maksimal mængde og den anvendte nedfældningsdybde.
DAKOFO og arbejdsgruppen kan nu via en ekstern leverandør vise sikker anvendelse af ammoniak. Det forventes, at der kommer begrænsninger på den anvendte mængde og også krav om nedfældningsdybde. Nedfældningsdybden kommer sandsynligvis til at diktere den tilladte mængde ammoniak, der må anvendes pr. hektar.
Rent praktisk skal slutbruger modtage en erklæring fra leverandøren, hvoraf det fremgår, at NH3 er tilladt at anvende.
Se mere om nedfældningsdybde og mængde her.
Landbrugsstyrelsen har listet en række forhold, som er vigtige at være opmærksom på, når du eksporterer juletræer og pyntegrønt.
Der er en lang række forhold, der skal tages stilling til ved eksport – se mere her.
Fra 15. marts til 19. april 2024 kan du, som lodsejer eller din udtagningskonsulent anmode din kommune om at frigive arealer, der ellers er udpeget til kommunale vådområder. De frigivne arealer kan du bruge til at etablere minivådområder på.
Vi har offentliggjort udpegningskortet for minivådområdeordningen, der viser, hvor lodsejere kan søge tilskud til at etablere minivådområder i 2024. Næste ansøgningsrunde åbner i juni 2024.
Du kan finde det nye udpegningskort på MiljøGIS under fanen ”minivådområder”. Kortet hedder 'Minivådområdekort 2024, før høring’.
Læs mere her.
Landbrugsstyrelsen går nu i gang med at udbetale slagtepræmie til danske kvægproducenter.
Udbetalingerne sker til de kvægproducenter, der har søgt om slagtepræmie, og som har slagtet mindst fem kvier, tyre eller stude i 2023. Du skal som kvægproducent ikke gøre andet end at tjekke brevet om udbetaling, som er på vej til dig.
Der udbetales ca. 996,94 kr. pr. dyr. Se mere her.
Nu kan du søge om tilskud til biodiversitetsskov i en ny tilskudsordning. Med ordningen bidrager du bl.a. til at forbedre biodiversiteten i de danske skove. Ansøgningen sker i Tast selv og du kan søge helt frem til 13. maj 2024.
Læs mere om ordningen her.
Ved en fejl er der udbetalt Økologisk Arealtilskud for 2023 til 2-metersbræmmer. Landbrugsstyrelsen genberegner derfor alle færdigbehandlede udbetalinger for 2023. Genberegningen sker automatisk, og derfor vil alle ansøgere få et nyt udbetalingsbrev. Der rettes kun i udbetalingen hos de ansøgere, som har fået for meget udbetalt. Det vil fremgå af brevet, om din udbetaling er ændret. Derudover arbejdes der på at behandle resterende ansøgninger om udbetaling af tilskud for 2023 snarest muligt.
Læs mere her.
Vi kommer ind på, hvorfor der fortsat sker ulykker med gyllegas i landbruget og hvordan vi kan forbedre sikkerheden og forebygge ulykker.
Svovlbrinte opstår, når gyllen sættes i bevægelse, og der skal ikke meget mere end et par få åndedrag til, at man falder om og mister bevidstheden med hjerneskader, hukommelsesbesvær og i værste fald med døden til følge.
På webinaret får du viden om gyllens kredsløb, kemisk risikovurdering og god forebyggelse.
Se program og tilmelding her.
Foråret er godt på vej, og du skal måske snart ud i marken med sprøjten spændt på traktoren. Udviklingen inden for planteværn, og lovgivningen om dem, går stærkt, og netop derfor skal du deltage i webinaret den 22. marts.
Vidste du, at fra august 2025 skal alle udarbejde en elektronisk sprøjtejournal? Er du ikke kommet i gang med det endnu, er det oplagt at komme i gang nu, hvor du kan øve dig, før det bliver et krav.
Se program og tilmelding her.
