Udgivet d. 07-02-2023
Fra 2023 skal du være aktiv landbruger for at kunne søge grundbetaling, bio-ordninger, ko-præmie, slagtepræmie, præmie for stivelseskartofler og ø-støtte. Som ansøger betyder det, at du skal opfylde mindst ét ud af fem kriterier for at kunne søge tilskud, da ansøgningsrunden åbnede 1. Marts 2023.
Se hvilke kriterier det drejer sig om her.
Arbejdet med gylle og især gyllegas kan være farligere end mange umiddelbart tror. Når man taler om den snedige farlige gyllegas, så er det svovlbrinte der henvises til – snedig fordi den lugtes i lavere ufarlige koncentrationer, men ikke lugtes i højere farlige koncentrationer.
Det sker desværre stadig, at landmænd og ansatte enten omkommer eller kommer alvorligt til skade, når de arbejder med gylle. Ved høj koncentration af svovlbrinte lammes luftvejene. Og efter 1-2 indåndinger indtræffer døden uden nogen form for advarsler. Hverken visuelt eller lugtmæssigt. Derfor skal man være ekstremt påpasselig, når man arbejder i nærheden af gylle.
Hvad skal man gøre, når man arbejder med gylle?
Sørg for grundig planlægning og instruktion af medarbejdere:
Der kan læses mere her: (Siden kræver adgang til LandbrugsInfo).
Kilde: SEGES Innovation
Økologiske landmænd skal være opmærksomme på de regler, der gælder i forbindelse med indkøb af frøblandinger til græsmarker, urteblandinger, vildt- og faunastriber, bi-venlige blomsterblandinger og efterafgrødeblandinger. Derudover beskriver artiklen reglerne for firmablandinger, gårdblandinger og frø, som landmanden selv blander.
Græsblandinger, der fremgår af OrganicXseeds, må anvendes i den økologiske produktion. Der findes både anbefalede kløvergræsblandinger og specialblandinger til økologer. Det fremgår af OrganicXseeds, om blandingen består af 100 % økologisk frø, eller om der er tale om såkaldte halvblandinger, som indeholder bestanddele af ikke-økologisk frø. Blandinger skal sammensættes med højest mulig andel økologiske frø, og må som udgangspunkt ikke indeholde ikke-økologiske sorter, der findes i OrganicXseeds i renbestand. Fra 2022 er der krav om, at halvblandinger der markedsføres i OrganicXseeds skal indeholde minimum 70 % økologiske eller omlægningsfrø (af vægt).
Du kan anvende halvblandinger fra OrganicXseeds uden at søge om individuel tilladelse. Landbrugsstyrelsen godkender sammensætningen af blandingerne i OrganicXseeds, og har derved givet tilladelse til, at blandingerne indeholder ikke-økologisk frø.
Læs mere her.
Inden længe skal du i marken igen. Det er derfor en god idé at få styr på den kemi, du har på lager. For har du helt styr på om det stadig er lovligt at anvende det hele? Og har alle medarbejdere styr på, hvordan det skal håndteres, så der ikke opstår ulykker?
Reglerne og retningslinjerne reguleres hele tiden, og det kan være svært at følge med. Men kravene fra myndighederne er høje, og konsekvenserne ved fejl kan være kostbare.
Det er derfor en rigtig god idé at få styr på:
Med de to apps CRiskA og KemiTjek får du nemt og hurtigt godt styr på din kemi. Begge produkter kan prøves gratis i løbende + efterfølgende måned.
Læs mere her.
Hold også øje med hvornår det er lovligt at benytte de enkelte midler. Se mere her.
Med håndbogen om planteværn, Planteværn 2023, bliver du ført helt ajour med mulighederne for professionel plantebeskyttelse i planteproduktionen. Planteværn 2023 indeholder dels vejledninger om den praktiske bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt vækstregulering, dels grundige beskrivelser af de enkelte midler, som kan bruges. Derfor er håndbogen uundværlig for dig, der arbejder professionelt med planter og planteværn.
Læs uddrag eller bestil bogen her.
På kurset får du den nødvendige grundlæggende viden for at vurdere heste i springning i forbindelse med kåringer og i andre sammenhænge.
Se mere om kurset her.
Fællesskemaet for ansøgninger om bl.a. grundbetaling og de nye bio-ordninger åbnede 1. Februar. Landbrugsstyrelsen har samlet et overblik over frister for fællesskemaet i 2023, så du kan se, hvornår de vigtige datoer er.
Du finder fællesskemaet i Tast selv på lbst.dk.
Du skal udfylde og sende fællesskemaet til Landbrugsstyrelsen senest 21. Marts 2023. Hvis du vil sende ændringer til fællesskemaet, skal du gøre det senest 16. Maj 2023.
Men vent ikke for længe. Der er mange nye ordninger og tiltag som gælder for 2023. Der vil i perioder være tryk på, så forvent ikke at kunne få hjælp de sidste dage inden deadline!
Fristen for at sende ændringsforslag til markblokke er 24. Marts 2023. Hvis du sender ændringsforslag efter 24. april 2023, vil de først have virkning for ansøgningsåret 2024.
Læs mere her