Udgivet d. 31-10-2023
Danske landbrugere får del i EU's landbrugsreserve, på grund af tørken i forsommeren 2023. Landbrugsstyrelsen begynder nu at udbetale kompensationen.
Den samlede tørkehjælp til Danmark er på 47 mio. kr. i alt. Landbrugsstyrelsen udbetaler kompensationen som en engangsudbetaling på 18,49 kr. pr. ha til alle, der har søgt om grundbetaling i Fællesskema 2023. Du får i forbindelse med udbetalingen et brev, hvor du kan se, hvor meget du får udbetalt.
Du skal ikke søge om udbetaling af kompensation. Den beregnes og udbetales automatisk.
Du kan få tørkehjælp, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Læs mere her.
Nu kan du søge om tilskud til at rydde et areal, der er tilgroet eller gøre et naturareal klar til afgræsning. Ansøgningsrunden er åben frem til 12. december 2023.
Via ordningen rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning kan du søge om tilskud til at rydde et areal, der er tilgroet eller gøre et naturareal klar til afgræsning. Du kan fx søge om tilskud til rydning af træer og buske, inklusive fjernelse af det ryddede materiale fra arealet. Du kan også søge om tilskud til at sætte hegn op og installere drikkevandsforsyning som forberedelse til, at arealet kan afgræsses.
Du kan se mere om ordningen her
Landbrugsstyrelsen gav i sommer en generel dispensation til tilskudsfodring på grund af tørken. Den generelle dispensation til tilskudsfodring bortfalder nu.
Da tørken ramte i forsommeren, gav Landbrugsstyrelsen en generel dispensation fra forbuddet mod tilskudsfodring på ordningen pleje af græs- og naturarealer. Hermed kunne du tilskudsfodre uden at skulle søge dispensation fra forbuddet.
Der er de allerfleste steder ikke længere behov for at tilskudsfodre. Derfor ophæver Landbrugsstyrelsen muligheden for at tilskudsfodre på plejegræs-arealer, uden at der er søgt dispensation, gældende fra lørdag den 28. oktober 2023.
Hvis du har behov for at tilskudsfodre på arealer med pleje af græs- og naturarealer, kan du søge dispensation.
Du søger dispensation på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Husk, at hvis arealet er et §3-areal, skal du først søge dispensation hos kommunen, før du søger dispensation hos Landbrugsstyrelsen.
Der er til 2024 oprettet en ny konventionel frøblanding 34 som ligner bl. 35, men tilføjet 9 % rødkløver. Blandingerne 53 til får og Ø58 og Ø59 til geder udgår som anbefalede blandinger, da disse anvendes i meget begrænset omfang.
De anbefalede frøblandinger er udarbejdet af Det Permanente Frøblandingsudvalg. Udvalget har som formål, at der udbydes egnede blandinger af græs samt græs og græsmarksbælgplanter til dyrkning og udnyttelse på arealer med forskellige dyrkningsforhold og anvendelse. Udvalget består af et medlem fra hvert af de firmaer, der har sorteret den danske sortsafprøvning for græsmarksplanter, brandkonsulenter fra DLBR samt repræsentanter fra Aarhus Universitet, SEGES Innovation, Husdyr, SEGES Innovation, Planter & Miljø og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Ved køb af en anbefalet frøblanding er du garanteret den samme procentvise sammensætning af arter og typer, uanset leverandør. I de anbefalede frøblandinger indgår kun sorter, der er afprøvet i den danske sortsafprøvning indenfor de seneste 10 år.
Se listen over blandinger her, siden kræver login til LandbrugsInfo. Ellers kontakt din rådgiver.
Deltag i gratis webinar tirsdag den 7. November - du bliver klogere på, hvordan vandreservoirs er en mulig klimatilpasningsløsning, og samtidig et meget effektivt tiltag til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Webinaret er gratis og sker i tidsrummet 8.15 – 9.00.
Tilmelding og se mere her.
Det er vigtigt at give jorden overfrakke på, inden det bliver vinter. Det beskytter jorden, og giver regnormene og andre mikroorganismer noget at leve af i den kolde tid. Samtidig bliver jorden bedre år for år.
Hvis du klipper stauderne ned i efteråret, vil der altid være rigeligt med materiale i form af afklippede staudetoppe.
I efteråret er der som regel også et stort overskud af visne blade. I stedet for at køre dem på genbrugspladsen, kan du lægge dem på jorden i køkkenhaven. Det kan være nødvendigt at holde på bladene med tungere materialer som f.eks. tyndere grene (grangrene er rigtig gode) eller lidt jord, så de ikke flyver væk i en storm, men tit klasker de hurtigt sammen, og bliver hvor du lægger dem, især efter et regnskyl.
Hvis der er rester i foråret, arbejder du bare resterne ned i jorden inden du sår.
Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt være forberedt på og egnet til at være udegående. Det vil sige, at dyrene som udgangspunkt skal:
Ved vinterperioden menes månederne december, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses ofte i månederne november og marts, men der kan også være perioder med vinterlignende vejr tidligere på efteråret og i forårsmånederne.
For heste, malkekvæg og afkom af malkekvæg gælder også nogle mere specifikke regler for dyr, der går ude hele døgnet.
Heste, der går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr, skal, jf. Lov om hold af heste, have adgang til et læskur eller bygning, hvor alle heste samtidig kan hvile på et tørt strøet leje.
Krav til læskur eller bygning til udegående heste
Størrelsen af læskuret eller bygningen følger de generelle krav til opstaldning af heste. Gulvarealet i læskure til udegående heste svarer til arealkravene for gruppeopstaldning og skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 for de første fire heste. For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)2.
For hesteracerne islandsheste og shetlandsponyer (7/8-rene racedyr) kan kravet om adgang til læskur eller bygning under visse forudsætninger fraviges, jf. bekendtgørelsen om udegående heste.
Kvæg skal opfylde ovennævnte generelle krav. Angus, Galloway, Skotsk Højlandskvæg og Hereford er som udgangspunkt robuste racer, der kan gå ude om vinteren i Danmark på de nedenfor anførte betingelser. Der kan være andre racer, herunder krydsninger (og bison) som også er tilstrækkeligt robuste, mens malkekvægracer og en del andre kødkvægracer som renracede ikke er lige så egnede til at gå ude om vinteren under danske forhold.
Læskure og bygninger bør opføres og placeres således, at alle dyr samtidig kan søge tørt leje, også i tilfælde af slagregn og snestorm. Det er vigtigt, at underlaget i læskuret er jævnt og tørt og velegnet som leje.
Får skal – ifølge Dyreværnsloven – behandles omsorgsfuldt og sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Kravet om sikring mod vejr og vind gennem adgang til læskur eller bygning gælder ikke for får, der efter Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsrådsopfattelser generelt anses for særligt hårdføre, forudsat, at de tilses dagligt og er forberedt på at gå ude. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at får skal have adgang til et tørt leje, hvor alle dyr kan hvile samtidig.
Ovenstående er et uddrag af Fødevarestyrelsens vejledning om udegående dyr.
Har du spørgsmål til CHR, kan du kontakte Kundecenter og få hjælp. Du kan finde svar på de oftest stillede spørgsmål i denne artikel.
Kontaktoplysninger:
SEGES Innovation P/S
Att. CHR-afdelingen
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N
E-mail: CHR-Skejby@seges.dk
Tlf.: 70 15 50 15 (Tryk 3 for CHR og registrering)
Åbningstider:
Kundecenter kan kontaktes i følgende tidsrum:
Mandag – torsdag: 8.00 – 17.00
Fredag: 8.00 – 15.30
Læs mere om mærkning af dyr her.