FlexNyt - Uge 34

Udover de eksisterende fleksible frister, hvor du kan udskyde din såning til en senere frist, er der i år en ny mulighed for at udskyde såning fra dag til dag og dermed kun få kvotereduk­tion for det faktiske såtidspunkt. Det er også nyt, at du kan bruge opsparede efterafgrøder i stedet for kvotefradrag.

Fristerne for at så efterafgrøder er sat for at skabe god etablering og vækst, så efterafgrøden kan nå at optage tilstrækkeligt med kvælstof. Landbrugsstyrelsen har – ikke mindst i lyset af det varierende danske vejr – udviklet flere fleksible muligheder for at udskyde såning og samtidig sikre det nødvendige kvælstofoptag.

Fristen for at så efterafgrøder er den 20. august. Hvis du har svært ved at nå fristen, har du dog flere muligheder for at udskyde såning til perioden fra 21. august til og med 7. septem­ber:

• Du kan udskyde såning med fleksible frister, hvor du kan så inden for fastlagte så-inter­valler.
• Du kan udskyde såning og få kvotereduktion på dagsbasis ved hjælp af præcisions­udstyr.
• Endelig kan du for nogle typer efterafgrøder bruge opsparede efterafgrøder i stedet for at få kvotereduktion.

Læs mere om dine muligheder eller kontakt din rådgiver her.

Afgrøderne på marken optager CO2 fra luften via fotosyntesen for at vokse. Men hvorfor godskrives landmanden og det danske landbrug så ikke for den CO2, afgrøderne optager?

Når klimabelastningen for dansk landbrug gøres op, bygger det på beregningsmetoder fra FN’s klimapanel IPCC. Beregningsmetoderne er de samme over hele verden, og dermed giver de mulighed for at medlemslande kan sammenlignes på tværs af landegrænser.

I beregningerne fra IPCC medregner man IKKE afgrødernes optag af CO2, og derfor med­regner vi den heller ikke i den danske opgørelse. Se mere her.

Vi skal ikke længere væk end Tyrkiet for at finde mund- og klovsyge i udbrud. Og da virus kan spredes med vinden, skal du altid være på vagt og kende symptomerne.

Mange vil huske billeder af røgsøjler fra bål af brændende kreaturkroppe, da mund- og klov­syge hærgede i England i 2001. Hele 6,5 millioner dyr blev slået ned, og mange af dem destrueret ved afbrænding.

Helt så voldsomt gik det ikke for sig herhjemme under det seneste udbrud i 1982-83. Men besætninger blev slået ned, familier mistede deres livsgrundlag, og landet mistede store eksportindtægter. Udbrud af mund- og klovsyge medfører således kraftige og langvarige handelsrestriktioner på kød og mejeriprodukter og koster tab i milliardklassen.

Symptomer på mund- og klovsyge er blærer i mundhule og klovspalter

Sygdommen er normalt ikke dødelig for kvæg, men dyrene får høj feber og kraftig nedsat mælkeproduktion i en periode. De karakteristiske symptomer er blærer i klovspalten, i mun­den og på tungen.

Læs mere her.

Definition af forskellige former for organisk gødning er forenklet, så de nu defineres som enten flydende eller fast gødning. Tidligere definitioner af f.eks. gylle, ajle, dybstrøelse, møddingssaft og bundfald er slettet.

Reglerne for udbringning afhænger nu fremover alene ud fra om gødningen defineres som flydende eller fast.

• Fast gødning: Gødning, der bevarer sin form ved placering i en stak eller bunke, og som ikke flyder ved egen kraft, og som ikke kan pumpes.
• Flydende gødning: Gødning, der flyder ved egen kraft, og som kan pumpes, herunder væskefraktioner med et kvælstofindhold over 0,3 kg N/t.

NYT – Bundfald fra gyllebeholder skal udbringes efter reglerne for fast gødning.

Der er oftest flere snegle på lerjord end på de lette sandjorde. Sneglene befinder sig om dagen og ved meget varme forhold under jorden, i sprækker og imellem knolde eller sten. De tåler ikke udtørring. Når mørket falder på, bevæger de sig op til overfladen og spiser. De er ikke kræsne og kender ikke forskel på afgrøder eller efterafgrøder. Derfor er det bedste tidspunkt at finde dem på om aftenen eller tidlig morgen. Er du i tvivl om, der er snegle i marken kan du lægge en tallerken, et låg eller andet i marken med en kopfuld havregryn, mel eller lign. under og kigge til ’fælden’ den efterfølgende morgen.

Med hensyn til bekæmpelse m.v. kontakt din rådgiver.

De fleste ukrudtsarters frø taber hurtigt spireevnen i ensilage, men frø af enkelte arter kan leve mere end 2 måneder. Det gælder arter som hvidmelet gåsefod, lugtløs kamille og sort natskygge. Dog taber en stor del af frøene spireevnen.

Kvik og flyvehavre mister helt spireevnen efter 2 måneder i ensilagestakken og frø af andre græsser må formodes at opføre sig på samme måde.

Hanespores overlevelse er undersøgt i ensilage af majs og rug. Efter 46 dage var spireevnen væsentligt under 1 procent.