Header billede

FlexNyt - Uge 14, 2023

Udgivet d. 04-04-2023

OBS!


Indsendelse af fællesskema m.v. for 2023

Ændrede frister

Ansøgningsrunden til Fællesskemaet 2023 løber fra 1. februar til 28. april 2023 (udskudt fra 21. april)

Frist for forsinket indsendelse er 23. maj 2023 (udskudt fra 16. maj)

Frist for ændringer er 23. maj 2023 (udskudt fra 16. maj)

Frist for markblokændringer er 1. maj 2023 (udskudt fra 23. april).

Til toppen

Ramsløgens giftige fætter kan være livsfarlig

Snart dufter det af ramsløg i de danske skove, men den populære urt kan nemt forveksles med dens giftige dobbeltgænger, liljekonval.

Ramsløgens giftige fætter kan være livsfarlig (foedevarestyrelsen.dk)

Foto: Fødevarestyrelsen

Kilde: Fødevarestyrelsen 

Til toppen

Mark


Dispensation for akseltryk på gyllevogne

Kommuneliste med dispensationer eller afslag på kørsel med forhøjet akseltryk ved gylleudbringning med 3-akslede gyllevogne.

Trafikstyrelsen har også i 2023 givet erhvervet mulighed for at køre med større kapacitet. Det er vigtigt at tjekke de individuelle godkendelsers respektive vilkår. Nogle kommuner kræver individuel ansøgning.

Tilladelsen forudsætter fortsat, at kommunen også har accepteret dispensationen fra Trafikstyrelsen, så gyllen kan transporteres på de kommunale veje. Derfor har SEGES Innovation på vegne af Landbrug & Fødevarer igen i år søgt hos alle de kommuner, som giver tilladelsen for et år ad gangen. Både Trafikstyrelsens godkendelsesbrev og kommunens tilladelse skal medbringes under gyllekørslen og - om det kræves - fremvises for politiet.

Faxe og Skanderborg kommuner har givet afslag på dispensation!

Læs mere her.

Til toppen

Kvæg


Øget kontrol af kalveopstaldning går i gang før påske

Fødevarestyrelsen har særligt fokus på kalve i 2023. Første kontrolkampagne rettet mod korrekt opstaldning af kalve går i gang lige før påske.

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt jeres kalvestald lever op til samtlige regler, er det en god idé at få styr på detaljerne snarest muligt.

Fra 3. april og indtil ud på efteråret ruller Fødevarestyrelsens kontrollører nemlig ud i landet med særligt fokus på korrekt opstaldning af kalve.

Dyrlæge i Fødevarestyrelsen Else Enemark oplyser, at baggrunden for kampagnen er resultaterne i Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport oven på kontrollen i 2021. Her fik hver anden kontrollerede kvægbesætning anmærkninger, og det er mange i forhold til opfyldelse af kalvenes suttebehov.

Se hvad Fødevarestyrelsen bl.a. lægger vægt på her

Til toppen

Info


Trailere med hjælpemidler til brug ved ulveangreb klar til udlån

Landbo- og fåreavlerforeninger i områder med ulve har nu mulighed for gratis at låne én af fire trailere med udstyr til brug ved ulveangreb på husdyr og stille dem til rådighed for lokale husdyrholdere.

Blinkende lys og blafrende bånd til at hænge på hegn for at skræmme ulve væk, boltpistol til aflivning af skadede dyr og presenninger til at dække dem over med, til de bliver hentet. Det hører alt sammen med til udstyret i fire såkaldte ulvetrailere, som Miljøstyrelsen har indkøbt.

Naturstyrelsen har nu udrustet trailerne og låner dem ud i områder, hvor der er problemer med ulveangreb på husdyr. Trailerne kan lånes gratis for en periode af eksempelvis lokale landbo- eller fåreavlerforeninger, som vil stå for det videre udlån.

Læs mere her.

Til toppen

Haven


Brug aldrig spisekartofler som læggekartofler

Selvom det kan virke oplagt for haveejere at bruge spirede spisekartofler som læggekartofler, er det en rigtig dårlig idé. Man risikerer at få et ringe udbytte og sygdomme i jorden mange år frem.

Få ting trumfer smagen af en kogt ny-opgravet kartoffel fra egen køkkenhave med smør og friske krydderurter. Derfor udnytter mange haveejere det spirende forår til at lægge kartofler. Og her er der især én ting man skal være opmærksom på.

Undgå for alt i verden at bruge spirede spisekartofler fra køleskabet og køb i stedet sunde certificerede læggekartofler. Forskellen mellem læggekartofler og spisekartofler er nemlig, at spisekartofler ikke er underlagt de plantesundhedskrav, som læggekartofler er, og man risikerer derfor at få slæbt sygdomme og skadedyr ind i haven – og de kan være rigtig svære at slippe af med igen. Nogle skadedyr kan overleve i 20 år.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Til toppen

Insekthotel – giv insekterne et flot sted at bo i haven

Det er at let pynte din have og hjælpe insekterne samtidig. Et insekthotel skaber rum og plads til æg og larver fra bier, sommerfugle, mariehøner, biller og andre vigtige insekter. Lær hvordan du bygger et her.

Kilde: Idé-nyt

Til toppen

Kemi


Webinar: Gør din kemi-håndtering nemmere med CRiskA

Deltag i gratis webinar den 18. april 2023 og få praktiske tips til, hvordan du og dine medarbejdere får mest mulig gavn af CRiskAs mange funktioner og fordele, så hverdagens kemihåndtering bliver nemmere.

At overholde lovgivningen i forhold til faremærket kemi kan hurtigt blive en besværlig opgave, hvis du både skal udfylde instrukser og foretage risikovurderinger manuelt i hånden.

Med CRiskA kan du let overholde lovgivningen for faremærket kemi, og nu kan du og dine medarbejdere komme godt i gang med at bruge appen. Du kan nemlig deltage, når vi går live fra SEGES Innovations studie og viser dig, hvordan du får mest mulig gavn af CRiskAs mange funktioner og fordele.

Webinaret er 18. april og er gratis. Tilmeld dig her.

Til toppen
Download pdf