Header billede

FlexNyt - Uge 50, 2022

Udgivet d. 13-12-2022


FlexNyt holder juleferie

FlexNyt ønsker alle vore læsere en glædelig jul samt et godt nytår. FlexNyt udkommer igen den 10. januar

Til toppen

Arbejdsmiljø


Forebyg arbejdsulykker – har du råd til at lade være?

Der sker stadig alt for mange ulykker og nærved-ulykker i landbruget, som stadig betragtes som Danmarks farligste erhverv, hvor antallet af anmeldte ulykker desværre fortsat er stigende.

Alvorlige ulykker medfører næsten altid store personlige og økonomiske omkostninger, både for den forulykkede, pårørende og arbejdsgiver. For den tilskadekomne kan der være fysiske eller psykiske skader, som kan gøre dem uarbejdsdygtige i en lang periode og efterfølgende nedsætte deres muligheder i både arbejdsliv og fritid, eller i værste fald kan man omkomme i ulykken.

Samtidig skal du være opmærksom på, at der i forbindelse med implementering af CAP-reformen er risiko for reduktion af arealstøtten, hvis ikke arbejdsmiljøloven er overholdt, fordi der indføres "social konditionalitet" den 1. Marts 2025.

Det betyder, at landbrug kan forvente reduktion i arealstøtten ved alvorlig og gentagen overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

SEGES har udarbejdet en folder – Et sikkert arbejdsmiljø – se folderen her.

Til toppen

Skal der udarbejdes en sundhedspolitik på landbruget

Hvorfor bruge tid på sundhed på en arbejdsplads. Der er to vigtige grunde til, at arbejdspladsen er et oplagt sted at skabe gode vaner, der giver sundhed gennem hele livet:

1) Vi bruger en stor del af vores vågne timer på arbejdspladsen.

2) Vi er en del af et fællesskab på arbejdspladsen, som har stor betydning for de fleste af os.

Med et godt forarbejde kan man sammen finde de tiltag, der inkluderer alle på arbejdspladsen, og få sat rammerne for en sundere hverdag i en fælles sundhedspolitik.

Mange arbejdspladser oplever også positive effekter på produktiviteten og på samarbejdet og trivslen i dagligdagen, når de gør en indsats for medarbejdernes sundhed. Der er simpelthen en direkte forretningsmæssig gevinst at høste ved at bruge tid og ressourcer på medarbejdernes sundhed, men det kræver naturligvis, at man gør en indsats for at få skabt en positiv stemning omkring forandringerne.

SEGES har udarbejdet et faktaark der kan tjene som inspiration til at komme i gang med arbejdet.

Til toppen

Økonomi


Mange har fået deres landbrugsstøtte

Hvert år i december begynder Landbrugsstyrelsen udbetaling af landbrugsstøtte til de danske landbrugere. I år er ingen undtagelse, og 1. december begyndte de første udbetalinger at rulle ind på landbrugernes NemKonti.

Foreløbigt har over 31.500 landbrugere modtaget deres betaling, hvilket svarer til 91 procent af de støtteberettigede ansøgere. I alt udbetaler Landbrugsstyrelsen over 4,2 mia. kr. pr. 1. december, hvilket er det tidligst mulige tidspunkt i forhold til EU-reglerne.

Læs mere her.

Til toppen

Beskrivelse af bogføringsprocedurer

Der er blevet vedtaget en ny Bogføringslov, der stiller nye krav til beskrivelsen af bogføringsprocedurer. Loven træder i kraft 1. Marts 2023.

Bogføringsloven stiller krav til virksomhederne om at udarbejde en beskrivelse af deres bogføringsprocedure. Kravet erstatter det tidligere krav om, beskrivelse af it-systemer til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.

Efter § 6 i bogføringsloven skal virksomheder, der efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1, har pligt til at aflægge en årsrapport eller hvor nettoomsætningen i to på hinanden følgende indkomstår overstiger 300.000 kr., under hensyn til § 5, stk. 2, udarbejde en beskrivelse af : 

  • virksomhedens procedurer for at sikre, at alle virksomhedens transaktioner løbende registreres
  • virksomhedens procedurer for at sikre, at virksomhedens regnskabsmateriale efter § 4, nr. 2 og 4-7, opbevares på betryggende vis  
  • hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for procedurerne efter nr. 1 og 2. 

Du kan læse mere om de nye regler her https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-bogforing eller du kan kontakte din rådgiver, som gerne hjælper dig med at lave beskrivelsen.

Til toppen

Info


Har du søgt om slagtepræmie og ændret i ejerforholdet på din bedrift i 2022?

Husk at sende en erklæring om producentskifte og en erklæring om slagtepræmie til Landbrugsstyrelsen, hvis der var ændringer i ejerforholdet på din bedrift i 2022. Fristen for at sende en erklæring om producentskifte og en erklæring om slagtepræmie er 20. januar 2023.

Læs mere om reglerne for producentskifte her.

Til toppen

Arrangementer


Plantewebinarer: Gratis julespecial med highlights fra Landsforsøgene 2022

Tilmeld dig det sidste Plantewebinar for landmænd den 16. december og vær med til den store julespecial med highlights fra landsforsøgene 2022. Webinaret er gratis og denne gang afholdes det en fredag med ekstra god tid til julehygge.

Det sjette webinar er gratis for alle, da ingen skal snydes for den store julespecial med highlights fra Landsforsøgene 2022. For at få ekstra god tid til både ny planteviden og godt med julehygge, er der sat en hel time af fra kl. 15.00-16.00 – og du kan allerede tilmelde dig nu.

Tilmeld dig og se mere her.

Til toppen

Kvægkongres 2023

Den 27.- 28. februar 2023 er Kvægkongressen tilbage, så sæt X i kalenderen og hold dagene fri til branchens store faglige begivenhed. Programmet og tilmelding er på vej.

Til toppen

Hold dig orienteret om kommende arrangementer hos SAGRO

Til toppen
Download pdf