Udgivet d. 02-11-2022
Det er tid til at sikre, at generatoren virker, at kablerne er lange nok, og at alle ved, hvad I gør, hvis strømmen til vinter lukker ned i perioder.
Usikkerheden om produktion og forsyning af el i Europa betyder, at der kan blive lukket ned for strømmen i kortere perioder i løbet af vinteren.
Det er netop for at imødegå sådan en situation, at mejeriers kvalitetsprogrammer stiller krav om, at man har en plan for, hvordan man håndterer perioder uden strøm. Men nu er det ikke længere nok at have skrevet noget på et stykke papir, fremhæver chefkonsulent Anja Juul Freudendal, SEGES Innovation.
Læs mere her.
Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt være forberedt på og egnet til at være udegående.
Det vil sige, at dyrene som udgangspunkt skal:
Hvornår er det vinter?
Ved vinterperioden menes månederne december, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses ofte i månederne november og marts, men der kan også være perioder med vinterlignende vejr tidligere på efteråret og i forårsmånederne.
For heste, malkekvæg og afkom af malkekvæg gælder også nogle mere specifikke regler for dyr, der går ude hele døgnet.
Heste:
Heste, der går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr, skal, jf. Lov om hold af heste, have adgang til et læskur eller bygning, hvor alle heste samtidig kan hvile på et tørt strøet leje.
Krav til læskur eller bygning til udegående heste:
Størrelsen af læskuret eller bygningen følger de generelle krav til opstaldning af heste. Gulvarealet i læskure til udegående heste svarer til arealkravene for gruppeopstaldning og skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 for de første fire heste. For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål) 2 for hesteracerne islandsheste og shetlandsponyer (7/8-rene racedyr) kan kravet om adgang til læskur eller bygning under visse forudsætninger fraviges, jf. bekendtgørelsen om udegående heste.
Kvæg
Kvæg skal opfylde ovennævnte generelle krav. Angus, Galloway, Skotsk Højlandskvæg og Hereford er som udgangspunkt robuste racer, der kan gå ude om vinteren i Danmark på de nedenfor anførte betingelser. Der kan være andre racer, herunder krydsninger (og bison) som også er tilstrækkeligt robuste, mens malkekvægracer og en del andre kødkvægracer som renracede ikke er lige så egnede til at gå ude om vinteren under danske forhold.
Læskure og bygninger bør opføres og placeres således, at alle dyr samtidig kan søge tørt leje, også i tilfælde af slagregn og snestorm. Det er vigtigt, at underlaget i læskuret er jævnt og tørt og velegnet som leje.
Får
Får skal – ifølge Dyreværnsloven – behandles omsorgsfuldt og sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Kravet om sikring mod vejr og vind gennem adgang til læskur eller bygning gælder ikke for får, der efter Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelser generelt anses for særligt hårdføre, forudsat, at de tilses dagligt og er forberedt på at gå ude. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at får skal have adgang til et tørt leje, hvor alle dyr kan hvile samtidig.
Ovenstående er et uddrag af Fødevarestyrelsens vejledning om udegående dyr. Se hele vejledningen Her
Det er vigtigt at give jorden overfrakke på, inden det bliver vinter. Det beskytter jorden, og giver regnormene og andre mikroorganismer noget at leve af i den kolde tid. Samtidig bliver jorden bedre år for år.
Hvis du klipper stauderne ned i efteråret, vil der altid være rigeligt med materiale i form af afklippede staudetoppe.
I efteråret er der som regel også et stort overskud af visne blade. I stedet for at køre dem på genbrugspladsen, kan du lægge dem på jorden i køkkenhaven. Det kan være nødvendigt at holde på bladene med tungere materialer som f.eks. tyndere grene (grangrene er rigtig gode) eller lidt jord, så de ikke flyver væk i en storm, men tit klasker de hurtigt sammen, og bliver hvor du lægger dem, især efter et regnskyl.
Hvis der er rester i foråret, arbejder du bare resterne ned i jorden inden du sår.
Husk, når du rider på din hest i lygtetændingstiden, skal du have lys på.
Du skal ride i højre side af vejen – og ikke på fortov eller cykelsti. Du skal have lys på dit venstre ben. Der skal være hvidt lys fremad og rødt lys bagud. Lyset skal kunne ses på mindst 150 m afstand.
Hesten skal have refleksbånd på alle 4 ben. Refleksbåndene skal være mindst 5 cm bredde.
På mange måder skal du betragte hesten som et køretøj. Derfor må du heller ikke tale i mobiltelefon eller føre hest i beruset tilstand.
Derudover er det en fordel, at du tager en refleksvest på og gerne flere reflekser på seletøj og dækken, men det er altså ikke et krav.
Kilde: Dansk Rideforbund og hestegalleri.dk
Mange er bekymrede for hønsene, når det bliver koldt og spørger, om hønsehuset skal isoleres. Dette er ikke nødvendigt på vore breddegrader, da hønsene uden problemer kan tåle kulden – faktisk kan de tåle temperaturer ned til minus 30 grader, bare det ikke trækker.
Hønsene bruger selvfølgelig mere energi på at holde varmen og dermed mindre energi på at producere æg. Det er derfor helt naturligt, at ægproduktionen falder om vinteren og især ved racehøns.
Det kan være et problem, at vandet fryser og det går ikke, da høns skal have adgang til vand hver eneste dag. Så derfor må du, et par gange om dagen, sørge for at give dem tempereret vand. Du kan købe små varmeplader til at sætte under vandtruget, som kan holde vandet tøet.
Lad også hønsene komme ud hver dag, da de elsker at være ude i al slags vejr, når blot det ikke er vedvarende regn.
Høns elsker at spise grønt, men om vinteren kniber det med græs, purløg, ukrudt og overskud fra køkkenhaven. Har du overskud af grønkål i køkkenhaven, vil hønsene elske at få en dusk en gang imellem og til gengæld vil hønsene kvittere med orangegule æggeblommer.
Hønsene går også ned i æglægning, når dagslængden bliver kortere end 12 timer. Det vil sige i perioden fra ca. den 20. September til 20. marts. Man kan snyde hønsene ved at installere et tænd og sluk lys, som sikrer, at der er lys i nærheden af de 12 timer. Men vi skal alle regne med, at vi i vinterperioden får færre æg end om sommeren.
En hobbybesætning med 30 høns og 40 kyllinger ved Tandslet på Sydals er ramt af den dødelige fugleinfluenza H5N1. Det viser analyseresultater fra Statens Serum Institut. Fødevarestyrelsen vil nu aflive samtlige dyr i besætningen og køre dem til destruktion.
Sidst Danmark havde et udbrud af fugleinfluenza var tilbage i marts. Dermed har Danmark i et halvt år haft status som fugleinfluenzafri i den internationale dyresundhedsorganisation.
Det aktuelle udbrud rokker ikke ved Danmarks status som et land uden fugleinfluenza, fordi det er en mindre hobbybesætning, som er ramt. Fødevarestyrelsen forventer derfor heller ikke, at andre lande lukker for deres import af danske æg, fjerkræ og fjerkrækød fra Danmark.
Læs mere her.
Den 7. december kan du som landmand, rådgiver eller medarbejder i forædlings- og fødevarevirksomheder blive klogere på effektiv og miljøvenlig planteproduktion.
Til temadagen går vi et spadestik dybere og kommer godt rundt om planteproduktionen, så du får både ny viden og konkrete guidelines med dig hjem. Du kan blandt andet blive skarp på:
Der er derudover også god mulighed for at stille spørgsmål og debattere på dagen.
Sæt kryds i kalenderen den 7. december og tag med til temadagen om Planteproduktion under et klima i forandring.
Se mere her.
Søg om tilskud til at reducere miljøpåvirkningen eller fremme dyrevelfærden på din bedrift. Læs mere om dine muligheder og se en film på vores hjemmeside. Søg via Tast selv.
Miljø- og klimateknologi er åben for ansøgninger fra 18. oktober 2022 og frem til 10. Marts 2023.
Du kan søge om tilskud til teknologi, der er med til at reducere miljøpåvirkningen eller fremme dyrevelfærden i det danske landbrug.
Læs mere her.
Publiceret 18. Oktober 2022
Hvad handler webinaret om?
Til webinaret kan du blive klogere på:
Læs mere her og hvordan du tilmelder dig. Der er også mange andre aktuelle webinarer du kan deltage i.
