Udgivet d. 10-08-2022
Vedligeholdelsespligten for vandløb er forskellig alt efter, om der er tale om et privat vandløb eller et offentligt vandløb. For offentlige vandløb har vandløbsmyndigheden vedligeholdelsespligten, mens det for private vandløb er bredejerne.
Læs mere her.
Når du fra planperioden 2022/2023 skal overføre organisk gødning til andre landbrugere, skal du indberette det elektronisk i Tast selv, i en såkaldt ”gødningskvittering”. Modtager skal kvittere elektronisk for modtagelsen.
Du kan allerede nu indberette og kvittere på den nye måde i Tast selv. Du kan læse, hvordan du indberetter til gødningskvitteringen her.
Hvert år laver Landbrugsstyrelsen en liste over de afgrøder, som danske landbrugere har søgt om grundbetaling til.
Listen giver dig et overblik over, hvad der dyrkes på de danske marker, og du kan også se, hvor udbredte dine egne afgrøder er.
Afgrøderne på top 10-listen er de samme som i 2021. Det betyder, at listen igen i år står i kornets tegn med vårbyg på førstepladsen og fire andre kornsorter på listen. Der er dog en forskel, da vinterraps i 2022 er steget med knap 35.000 ha og dermed ligger nummer tre, hvor afgrøden sidste år indtog en femteplads. I 2022 udgør de 10 mest dyrkede afgrøder fra listen ca. 74 % af det samlede landbrugsareal på ca. 2,56 mio. ha.
Se listen her.
Kravet om sædskifte hedder fra 2023 GLM 7 og skal sikre, at jordens dyrkningspotentiale bevares.
Du skal opfylde kravet på omdriftsarealer, undtagen arealer med flerårige afgrøder, græs og andet grøntfoder og braklagt jord. Dette skal ske ved en rotation af afgrøder på bedriftens omdriftsarealer, og begge kriterier skal opfyldes:
Referenceår for begge kriterier bliver 2022. Det betyder, at du i 2023 på 35 pct. af dit omdriftsareal skal have en anden afgrøde, end du havde i 2022. I forhold til kriterie 2 betyder det, at hvis du i 2022, 2023 og 2024 har samme afgrøde på samme areal, skal du i 2025 have en anden afgrøde.
Der er dog en række undtagelser.
Det skal understreges at reglerne for sædskifte ikke er endeligt godkendte endnu, men det forventes at de kommer til at se sådan ud.
Læs mere om de nye regler her.
I samme forbindelse kommer der også nye regler for jorddække, som i meget grove træk betyder, at der ikke må være bar jord i perioden 1. oktober til 1. februar. Man må til gengæld selv bestemme, hvad jorddækket skal bestå af. Også her er der en række undtagelser. Reglerne er foreløbige og forventes vedtaget i efteråret.
Læs mere om disse regler her.
I efteråret 2022 udarbejdes der bekendtgørelser på ovenstående områder.
Hvis du har et eksisterende tilsagn om pleje af græs- og naturarealer med forpligtigelse til slæt, og du ønsker at skifte til afgræsning, skal du gøre det senest 28. september. Det samme gælder, hvis du har et eksisterende tilsagn om økologisk arealtilskud, som du ønsker at omdanne til et tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
2022 er det sidste år, hvor du kan omdanne dit eksisterende tilsagn. Det skyldes, at tilsagn under landdistriktsprogrammet (ansøgt til og med 2022) ikke kan omdannes til tilsagn under den kommende landbrugsreform, der begynder i 2023. Dermed er i år sidste mulighed for at omdanne et plejegræs-tilsagn om slæt til et tilsagn om afgræsning – og for at omdanne et tilsagn om økologisk arealtilskud til pleje af græs- og naturarealer.
Læs mere her.
Kom tæt på afprøvning af nye teknikker, der skal sikre et højt proteinudbytte, når grønne bioraffineringsanlæg udvinder protein fra græs, kløver og lucerne.
På denne temadag besøger vi forsøg med græsarter og -blandinger til proteinraffinering og ser et bioraffineringsanlæg. Hør bl.a. om hvilke arter, sorter og blandinger der kan give det største proteinudbytte ved bioraffinering.
Frøvirksomheden DLF gennemfører i projektet en større screening af sorter, og vi skal se et markforsøg, hvor nogle af disse sorter og blandinger bliver afprøvet.
Bagefter besøger vi virksomheden BioRefine, der producerer græsprotein og derfor også har interesse i at finde de bedste blandinger til den produktion.
Temadagen afholdes 21. september 2022, kl. 13.00 – 15.30 på Roustvej 159, 6818 Årre. Temadagen er gratis.
Se tilmelding og program her.
SEGES har samlet 5 videoer med tips og tricks i et lynkursus, som gør arbejdet med FarmTracking endnu nemmere for dig.
Uanset om du allerede er skarp i FarmTracking, eller om du har meget at udforske endnu, så er det altid godt med inspiration. Derfor har vi samlet få ultrakorte videoer, så du får endnu mere ud af FarmTracking, som kan bruges direkte i dit arbejde i marken.
På under fem minutter ved du, hvordan du:
Det er alt sammen tips og tricks, som kan spare dig for både tid og hovedbrud.
Find videoerne her.
Nu skal du kunne fremvise en opdateret sprøjtejournal med det samme, Landbrugsstyrelsen skulle komme forbi til uanmeldt kontrol. Du skal nu både angive produktnavn og produktets registreringsnummer i din sprøjtejournal.
Alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler skal udarbejde sprøjtejournal for udførte plantebeskyttelsesopgaver i marken. Journalen skal være ajourført senest 7 dage efter sprøjtning. Sprøjtejournalen kan føres på papir, i elektronisk form, eller de kan være en dækkende samling af dokumentation, f.eks. behandlingsplaner, fakturaer eller lignende. Journalen kan således godt bestå af f.eks. regninger og arbejdssedler, samt et markkort, hvis papirerne er samlet, og det klart er indikeret, at der er tale om oplysninger til en sprøjtejournal. En sprøjtejournal kan også være en sprøjteplan, hvor der angives, at opgaverne er udført.
Ved kontrolbesøg fra Landbrugsstyrelsen kontrolleres, om landmanden har udarbejdet en sprøjtejournal.
Kilde: SEGES 8. juli 2022
På høstmarked hos Øko Ged & Grønt den 3.-4. september 2022 kan du i år lære mere om skovlandbrug, når Innovationscenter for Økologisk Landbrug og projekt ROBUST inviterer til en dag i træernes tegn.
Skovlandbrug er ikke et nyt fænomen. Traditionelle landbrugssystemer verden over har historisk set været indrettet med forskellige former for skovlandbrug, og også i de danske landbosamfund har der været både træer i markerne og landbrug i skoven frem til slutningen af 1700-tallet, hvor skovreformer bl.a. påbød en adskillelse af skov og mark. Men der er gode grunde til at genintroducere træerne i marken. Faktisk er skovlandbrug muligvis svaret på, hvordan vi kan skabe fremtidens landbrug, som rummer de funktioner, vi udover fødevareproduktion har brug for, såsom kulstofbinding for klimaet og plads til biodiversiteten.
I forbindelse med høstmarkedet er der hos Øko Ged & Grønt mulighed for at høre mere om fænomenet skovlandbrug og træernes effekter, at være med til at plante træer og lære, hvordan man gør og at få et træ med hjem til haven.
Læs mere om arrangementet her.
