Udgivet d. 11-07-2022
Kvikbekæmpelse med glyphosat (Round-up) før høst er en effektiv metode til at bekæmpe kvik i foderafgrøder. Hvis tidsler og andre rodukrudtsarter er i vækst før høst, er der også god effekt mod disse. Glyphosat må ikke anvendes i afgrøder til konsum.
Læs mere her.
Igen i 2022 er der mange steder i markerne overlevende ukrudt, særligt græsukrudt som rajgræs, enårig rapgræs og agerrævehale, som overlever ellers kraftige indsatser med ukrudtsmidler.
Tilsvarende ses det mange steder, at tokimbladet ukrudt som fuglegræs og kamiller overlever behandlinger med ALS-hæmmende ukrudtsmidler.
Det er en rigtig god ide at få sådant ukrudt testet for resistens. Den bedste måde er at høste frø på det overlevende ukrudt og dernæst dyrke planter frem i potter og teste følsomheden ved sprøjtning med et eller flere ukrudtsmidler i forskellige doseringer, så det kan konstateres, om der er resistens eller ej.
Firmaet Agrolab tilbyder at udføre en sådan test mod betaling.
Spørg din planteavlskonsulent, hvis du har brug for hjælp.
Når du har høstet 1. slæt græs til dine dyr, skal du overveje følgende: Har du foder nok – eller har du alt for meget. For meget foder er jo selvfølgelig et positivt problem, men det er dyrt at have foder liggende – og nogle tilfælde over flere år. En balle ensilage/wrap kan let koste 300–500 kr. I nogle tilfælde ser vi beholdninger, som kan række i flere år frem. Dels er det dyrt, og dels kan foder nok holde sig, men det bliver ikke bedre, jo længere det ligger.
Derfor: Forsøg at få produktionen til at passe med forbruget. Der må selvfølgelig gerne være en lille buffer. Sælg evt. overskuddet eller forsøg at få dyrene til at æde græsset på marken, når vinterfoderet er på plads. Det er langt det billigste.
Nu kan du overføre HNV imellem markblokke, når du søger nyt 5-årigt tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Ansøgningsrunden om nye tilsagn løber fra 1. juli til 28. september 2022.
Nu kan du overføre en højere HNV fra én mark til en sammenhængende mark, og det er ikke længere et krav, at markerne skal ligge i samme markblok. Du kan overføre HNV både fra andre marker, hvor du søger nyt tilsagn, og fra marker, hvor der er et eksisterende tilsagn. Læs mere her.
Under ordningen for privat skovrejsning kan du søge tilskud til at etablere ny skov på landbrugsjord, som du ejer. Dette års ansøgningsrunde åbner fredag den 1. juli og lukker fredag den 30. september 2022. Ligesom sidste år er der afsat 70 mio. kr. til ordningen.
Du kan læse mere om dine muligheder for tilskud til privat skovrejsning her.
SEGES har udarbejdet et katalog som præsenterer arbejdsmiljøvenlige produkter, der understøtter sikkerhed og beskyttelse i landbrug. Siden er udarbejdet af SEGES i samarbejde med DLBR-konsulenter og producenter.
De præsenterede produkter har til formål at kunne bidrage til forebyggelse af arbejdsulykker og nedslidning.
Nye produkter lægges i kataloget efterhånden, som SEGES får kendskab til dem. Arbejdsgruppen har ikke selv afprøvet alle hjælpemidlerne, så de har brug for din viden.
Både leverandører og brugere af arbejdsmiljøvenlige tekniske hjælpemidler er mere end velkomne til at sende oplysninger om anvendelsen samt link til mere info.
Du kan læse mere her, hvor du også kan se, hvem du kan henvende dig til.
SEGES Heste har et antal mærkere ansat til at forestå chipmærkning af heste og føl.
Mærkerne er geografisk fordelt ud over landet - så der er også en mærker i det område, hvor du bor.
Mærkerne er erfarne hestefolk, der har gennemgået en specialuddannelse og de har lang erfaring med signalementsbeskrivelse og chipmærkning af heste. En korrekt signalementsbeskrivelse er især vigtig ved en senere identifikation af hesten (f.eks. forsikring, handel, stævnedeltagelse o.l.).
Der tilbydes besigtigelse og mærkning med mikrochip på nedenstående pladser. Man kan møde op uden forudgående tilmelding.
Se her hvor du kan få besigtigelse og mærkning af din hest.
Fra 1. juli 2022 kan du kun bruge NemID, når du skal logge på landbrugsindberetning.dk. Konsulenter skal have fuldmagt fra deres kunder via virk.dk.
Landbrugsstyrelsen udfaser den nuværende pinkodeløsning på landbrugsindberetning.dk. Det gør de for at højne sikkerheden og leve op til krav til offentlige it-løsninger.
Læs mere her.
Lovændringen, som trådte i kraft den 1. juli 2022, gør det som udgangspunkt forbudt at spørge ind til en jobansøgers alder i forbindelse med rekruttering, hverken i jobansøgning eller gennem elektroniske rekrutteringssystemer. Ændringen betyder, at arbejdsgiver ikke må anmode en jobansøger om at oplyse alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning.
Ændringen gør det umuligt for arbejdsgiver at foretage en elektronisk screening eller anden forhåndsfrasortering af ansøgere på baggrund af alder uden at forholde sig til jobansøgningen og kvalifikationer, hvilket også efter de nugældende regler er ulovlig forskelsbehandling.
Der ændres ikke på, at arbejdsgiver fortsat kan lægge vægt på f.eks. erfaring og tidligere beskæftigelse i forbindelse med rekruttering, hvis sådanne kriterier er sagligt begrundede og proportionale i forhold til det pågældende arbejde.
Det bemærkes, at lovændringen tager højde for de undtagelser til forskelsbehandling på grund af alder, der er i forskelsbehandlingslovens gældende regler. Arbejdsgiver kan således fortsat anmode om oplysninger om ansøgerens alder i forbindelse med rekruttering og ansættelse, hvis det er sagligt og hensigtsmæssigt efter lovens undtagelsesmuligheder.
Lovændringen er en udmøntning af den indgåede trepartsaftale om mangel på arbejdskraft mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening, hvor et af elementerne i aftalen er at gøre en særlig indsats for at få ledige seniorer i job.
Der har været en del usikkerhed omkring landmænds mulighed for at sælge klimakreditter. Er det en reel mulighed eller er det blot varm luft?
Der er ingen tvivl om, at handel med klimakreditter eller rettere klimacertifikater, er en reel mulighed. På verdensplan sælges der allerede nu masser af klimacertifikater – også fra landmænd.
Klimacertifikater har ikke noget med de officielle kvoter at gøre. Der er her tale om en frivillig ordning, som i princippet er helt ukontrolleret.
Princippet er, at en virksomhed foretager en handling som nedsætter klimabelastningen. Denne handling kontrolleres og certificeres. En anden virksomhed som gerne vil nedsætte sit klimaaftryk kan i stedet for selv at gøre noget købe disse klimacertifikater. Hermed overtager den første virksomhed i virkelighed den anden virksomheds klimabelastning.
Biogasselskaber har i Danmark i en del år solgt masser af klimacertifikater, og det er vel velkendt, at Arla har klimakompenseret nogle af deres produkter ved at købe klimacertifikater i udlandet.
Kan denne mulighed også eksistere for landmænd – ja uden tvivl. Udfordringen er at få sine tiltag certificeret og finde en køber.
En anden mulighed for landmanden er at lade sig certificere og så beholde klimacertifikatet, som dokumentation overfor f.eks. aftagere af landmandens produkter.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at hvis man som landmand har solgt nogle aktiviteter væk som klimacertifikater, kan man ikke bagefter anvende disse certifikater, som bevis for at man lever op til evt. krav om reduktion.
Dog skal det også gøres klart, at de certifikater vi indtil nu kender kun sælges for et år ad gangen. Det betyder, at man godt kan sælge sit certifikat for det første år, men for de følgende år kan man evt. beholde dem selv.
Som udgangspunkt kan alle klimatiltag for et landbrug blive solgt via klimakreditter, men det kræver at der er firmaer, som vil certificere disse tiltag.
Helt konkret har firmaet Agreena taget fat på at udstede klimacertifikater. Disse certifikater bygger på, at du ændrer driftsformen i marken hen mod mindre jordbearbejdning, flere efterafgrøder og andre tiltag, der kan nedsætte klimabelastningen.
I de fleste tilfælde vil landmanden binde sig til at undlade pløjning for en 5 eller 10 års periode, men salget af certifikater sker kun for et år ad gangen.
Dette betyder altså at du kan indgå en aftale om pløjefri dyrkning i f.eks. 5 år. Du sælger certifikater for de første to år, hvorefter du beholder dem de næste 3 år.
At der i markedet er stor tiltro til at handel med klimakreditter bliver aktuelt i fremtiden, kan måske illustreres ved, at det er lykkedes Agreena at tiltrække mange
investorer, og har senest fået en kapitaltilførsel på 150 mio kr. Herudover er der netop indgået et samarbejde med Danish Agro.
Agrocura har endvidere også meldt sig på banen som sælgere af klimacertifikater, ligesom der internationalt findes flere aktører på markedet.
Status er altså, at vi endnu er ved begyndelsen til et måske nyt marked, med de usikkerheder der knytter sig til dette.
Der florerer mange rygter om hvad man kan få klimacertifikater udstedt til, men indtil videre er mange af disse kun tale om fugle på taget.
Kilde: Erik Sandal, Velas
FlexNyt holder sommerferie i uge 30. Vi er tilbage igen i uge 32.
FlexNyt ønsker alle en god sommer!
